Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galilei ... - Ordbøgerne: K - körperhaft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
789
Galilêi-Gali’zien
790
tjeneste, med en i ydre henseender fordelagtigere stilling
i Florens, blev nu angrebet ogsaa fra teologisk hold, og
da han svarede udfordrende, blev han angivet for
inkvisitionen, hvis domstol 1616 erklærede læren om jordens
bevægelse for absurd og delvis kjettersk. Goppernikus’
bog blev forbudt, men G. selv slap denne gang og iagttog
for det første en forsigtig taushed angaaende de farlige
emner, som fremdeles beskjæftigede ham. Endelig i 1630
vovede han at forelægge for paven sin berømte «Dialogo
sopra i due massimi sistemi del mondo^, som 1632 med
inkvisitionens tilladelse blev trykt. Denne bog er skrevet
i form af en samtale mellem tre personer, hvoraf de to
holder paa det coppernikanske, den tredje, Simplicio,
paa det ptolemæiske. Skjønt fremstillingen er rolig, og
Simplicio tilslut tilsyneladende gaar af med seier i
di-sputen, skinner det let igjennem, at de to første har de
vegtigste grunde at anføre. Bogen vakte en storm. G.s
fiender fik den tidligere velsindede pave Urban VIII til
at tro, at den uheldige Simplicio skulde forestille paven
selv, og at G.s fromme udtalelser i bogens indledning
var spot. Den 69 aar gamle mand blev stevnet for
inkvisitionen i Rom. Der fulgte nu en proces, som varede
henved et halvt aar, og hvorunder det gik saavidt, at
G. ialfald blev truet med tortur. Hvorvidt tortur
virkelig blev anvendt, er ikke opklaret. Den 22 juni 1633
maatte den ærværdige olding i dominikanerklosteret Santa
Maria Sopra Minerva knælende og i bare skjorten for en
forsamling af kardinaler og prælater afsverge, at jorden
bevæger sig, og blev derpaa dømt til livsvarigt fængsel.
At G. umiddelbart efter dommen skal have mumlet:
«Men den bevæger sig dog», er en legende, som er
fremkommet senere. Paven benaadede snart G., og han fik
lov til at bo i sit hjem i Arcetri ved Florens, hvor han
forfattede den før nævnte «Discorsi», som indeholder G.s
vigtigste undersøgelser paa mekanikens omraade. Paa det
sidste blev G. blind, men hans tanker var lige virksomme
som før, og hans elever Viviani og Torricelli, som fik lov
til at opholde sig hos ham, optegnede hans ord. Da
døden kom, var han ifærd med at diktere sine anskuelser
om lovene for stød. Hans støv blev i 1737 bisat i kirken
Santa Groce i Florens. — G.s samlede verker er udgivet
af den ital. stat (Edizione nationale) under redaktion af
A. Favaro 1890—1908. [Litt: Biografier af Viviani (1 717),
Gherardini (1780), Nelli (1793), Frisi (1778) og
monografier af Favaro, Berti, Reusch, Gebler o. fl.]
Galilei, Vinzen so (omkr. 1533—1600), ital. komp.,
matematiker og forfatter, den berømte astronoms fader,
Iremragende lut- og violaspiller, skrev de første monodier
og sluttede sig ivrig til de reformbevægelser, som førte
til operaen. En episode af Dantes «Divina commedia»,
Jeremias’ klagesang, et værdifuldt tabularverk, 2 bd.
madrigaler.
Galilëiske tal, rækken af de ulige tal 1, 3, 5, 7 . . .
Disse tal forholder sig til hverandre som de veilængder,
et frit faldende legeme gjennemløber i det første, andet
tredje, fjerde sekund af faldtiden (se Fald), og er
differenserne mellem de paa hverandre følgende kvadrattal
O, 1, 4, 9^ 16 . . .
Galilæa (af hebr. galil, kreds, g’lil haggojini,
hedningernes kreds, Es. 9, 1), den nordlige del af det Hellige
land, paa Jesu tid den nordlige del af det jødiske Vest-
körperhaft—korrektur
Jordanland, og grænsede mod s. til landskabet Samaria,
mod n. og v. til Fønikien, mod ø. til Jordan og
Genne-saret sjø. Landet var frugtbart, opfyldt af bjerge og
vandrige dale. Navnlig i de nordlige egne var
befolkningen sterkt blandet. [F. Buhl, «Palæstina i kortfattet
geografisk og topografisk fremstilling» (Kbh. 1890).]
Galimbe^rti, Lui gi (1836—96), pavelig diplomat;
erkebiskop 1889, kardinal 1892. Ledede pavestolens
mægling mellem Tyskland og Spanien 1885, vandt 1887
paa en sendelse til Berlin stor sympati og bidrog
overhovedet væsentlig til at bedre forholdet mellem Tyskland
og kurien.
Galion [gæVmiJ, by i de Forenede stater, Ohio, 85 km.
n. f. Columbus; 7282 indb. (1900); jernbaneknudepunkt,
vognfabriker.
Galipot, raafuruharpiks.
Galitsj, by i Rusland, guvern. Kostroma, 110 km. n.ø.
f. byen Kostroma; 6182 indb. (1897). Var engang et
selvstændigt fyrstendømme, blev 1450 indlemmet i
fyrstendømmet Moskva.
Gali^tzin, se Golitzyn.
Galium (bot.), se Maure.
Gali^zien, østerr. kronland med titelen kongerige,
mellem Polen og Rusland i n. og Bukowina og Ungarn
i s.; 78 532 km.’^ G. ligger paa Karpaternes
nordskraa-ning og er i s. fyldt af disse, som stryger gjennem landet
i retning n.v.—s.ø. og naar en hoide af omtr. 2000 m.
Mod n. helder G. nedover til Weichsel og Dnjestr, og
omkring disse to elve og deres mange sideelve breder
landet sig ud til en stor slette, som ligger et par hundrede
m. høit. Klimaet er raat, da landet ligger aabent for
kolde n.ø. vinde; vjnteren er lang og streng, sommeren
kort og varm. Lembergs middeltemperatur er 7.5 ° (som
Skudeneshavns). Folketallet var i 1900 (folketælling)
7 315 937 og anslaaes 1906 til 7 817 000, d. e. 99 pr. km.^ Af
befolkningen i 1900 var (efter sproget) 54.75 pet. polakker
(mest i Vest-G.) og 42.2 pet. ruthener eller russere (mest
i Øst-G.); desudeii var der lidt over 200 000 tyskere.
Efter religionen var der 3 350 000 romersk-katolske (mest
polakker), 3104 000 græsk-katolske (mest ruthener), 811 000
jøder og 45 000 protestanter. Der er to universiteter, i
Lemberg og Krakau, begge polske, det i Lemberg dog delvis
ruthensk, en teknisk høiskole (i Lemberg), flere
lærer-og presteseminarer, . skog- og landbrugsskoler,
handelsskoler, bergskole og mange gymnasier. Der er mange
folkeskoler, men bare lidt over 80 pet. af de skolepligtige
børn søger dem. — Jordbruget er den vigtigste næringsvei,
næsten al jord er produktiv; det staar ikke høit, men
giver dog som regel overskud til udførsel ; der avles havre,
rug, hvede og byg, videre noget mais, boghvede og hirse.
Desuden avles poteter, sukkerroer, turnips, raps, lin,
hamp, humle etc. Husdyrholdet er ikke særlig stort,
mest er der af heste (850 000, en liden, men udholdende
race), kjør (2 700 000) og svin (1 250 000). Skogen giver
meget tømmer til udførsel. Der udvindes meget salt,
dels stensalt i Wieliczka og Rochnia, dels kogsalt af
saliner, i 1901 tilsammen næsten 150 000 tons til en værdi
af 13 mill. kr. Af petroleum blev s. a. udvundet 450 000
tons og af stenkul næsten 1 mill, tons; desuden
produceredes lidt bly, zink og jern. Industrien er ikke stor.
Der findes brænderier og bryggerier, petroleumsrenserier,
körperhaft (t) legemlig,
körperlich ® legemlig;
korporlig.
Körperschaft ® f,
korporation.
korporal — (t) Korporal m —
@ corporal — ® caporal m.
korporation — (t)
Korporation, Zunft, Innung f - @ & (f)
corporation f, ® ogs. corps m.
korporlig — ® körperlich —
© corporal, bodily - ® du corps,
corporel.
korps — ® Korps n — @ corps,
body — ® corps m, corporation f.
k.læge — ® Unterarzt m — (e)
regimental surgeon - ®
aide-major m.
korpulence — ® Korpulenz,
Beleibtheit, Stärke f — (g) corpu-
lence, corpulency; obesity — ®
embonpoint m.
korpulent — (g korpulent,
stark — (e) obese, corpulent — ®
corpulent.
korrekt — (t) korrekt — @ &
(f) correct.
korrekthed - (t) Korrektheit
f — @ correctness — (f) correction,
exactitude f.
Korrektion ® f, retteise,
forbedring.
Korrektor ® m,
korrekturlæser.
korrektur - ® Korrektur f
— (g) proof(-sheet); (2den k.) ogs.
revise; (læse k.) ogs. correct the
press - ® épreuve f; (læse k.)
corriger, lire, revoir les épreuves,
k.aftryk, -ark - ® Korrektur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
