Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gastrus ... - Ordbøgerne: K - kuffert ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
853
Gastrus—Gatling-kanon
854
kuffert—ku j oner e
omdannes til den tolagede gastrula (s. d.). Foregaar dels
ved indkrængning (invagination), dels ved o m v o k
s-ni ng (epiboli), dels ved afspalt n ing af celler paa
blastodermens indside (delaniination).
Gastrus, se Bremser.
Gastræa. Haeckel har opstillet den hypotese, at alle
dyr, som under sin udvikling gjennemløber et
gastrula-stadium (se Gastrula), stammer fra en fælles primitiv
stamform (gastræa), som alene var opbygget af to
celleblade. Af vore nulevende dyr staar visse svamper
(olynthus) og nesledyr (hydra) denne hypotetiske
stamform nær.
Gasvand er det ammoniakholdige vand, der i
gas-verkerne dannes ved kondensation og vaskning af gasen.
Det indeholder foruden fri ammoniak tillige en række
ammoniakforbindelser, saasom svovlammonium, kulsur
ammoniak, salmiak, rhodanammonium etc. Ved de fleste
gasverker af nogenlunde størrelse udnyttes g. til
fremstilling af salmiakspiritus eller værdifulde
ammoniaksalte. G., som i regelen indeholder fra 1—3 pet.
ammoniak, bliver først opvarmet og derpaa destilleret,
dels med og dels uden tilsætning af kalkmelk,
hvor-paa de dannede ammoniakdampe enten ledes i
af-kjølet vand og kondenseres til salmiakspiritus eller ledes
ned i en eller anden syre og danner ammoniaksalte
(se Ammoniak).
Gasverk, fabrik for tilberedning af gas, findes nu
i alle større og middelstore byer over hele den
civiliserede verden. De første g. blev bygget i London (1812),
Hannover (1825) og Berlin (1826). I Norge findes for
tiden (1909) 12 g., nemlig i Kristiania (i drift siden 1848),
Bergen (1856, nyt verk bygget i 1908), Trondhjem (1853),
Drammen (1853), Stavanger (1868), Kristiansand (1857,
ombygget i 1900), Arendal (1868, ombygget i 1900), Moss
(1857), Fredrikshald (1851), Skien (1865), Aalesund (1905)
og Kristiansund (1908). (Se planche Gasverk.)
Gasvogn. 1. Vogn med fast anbragte
gasudviklings-apparater for fremstilling af større mængder vandstofgas
paa kort tid (ca. 50 m.^ pr. time). G. anvendes særlig
ved fæstningsballonafdelinger ; de er som regel
seks-spændte kjøretøier med en vegt af 2000—2800 kg. (fig. 1).
Fig. 1. Gasvogii med gasapparat.
Fig. 2. Gasvogii for transi)ort af komprimeret gas.
2. Vogn for transport af staalflasker med komprimeret
vandstof; anvendes ved militære ballonafdelinger (fig. 2).
Gasvulkan, se Gaskilde.
Gat, dyrenes endetarmsaabning.
Gat (sjøudtr., eg. holl.), hul, rum; mest i
sammensætninger: kabel-g., ror-g., helle-g. (s. d.). I ældre
tid ogsaa om løb, farvand (Kattegat).
Gâta. 1. Sierra de G., fjeldkjede i Spanien, paa
grænsen af prov. Câceres og Salamanca, strækker sig ind
i Portugal under navn af Serra das Mesas (1145 m.), for
der at forene sig med Serra da Estrella. — 2. C ab o
de G., forbjerg paa sydkysten af Spanien, prov. Almeria,
den derfra mod n.ø. langs kysten gaaende fjeldkjede
kaldes Sierra del Cabo de G.
Gates [gëtsj, Horatio (1728—1806), nordamer.
general; tvang general Burgoyne til overgivelse ved
Saratoga (okt. 1777), blev senere slaaet ved Gamden (aug.
1780), afsat og anklaget for forræderi, men frikjendt 1782.
Gateshead [gétshed], by og siden 1888 eget grevskab
i England, ved Tyne, midt mod Newcastle, med hvilken
den er forenet ved tre broer; 123 191 indb. (1906). G.
har store jernverker, maskinverksteder, kemiske fabriker,
glasfabriker og skibsverft. I nærheden findes kulgruber
og slibestensbrud.
Gath, en af filisternes fem hovedstæder i nærheden
af Asdod og Ekron, berømt for sine kjæmper (Goliat).
Gäthä, se Ave s ta.
Gathenhielm, Lars, f. Andersson (1689—1718), sv.
kapergast, blev en skræk baade for venner og fiender.
Karl XII adlede ham 1715 og udnævnte ham 1717 til
kommandør, skjønt han stod i ledtog med en vitterlig
sjørøver. Da han, trods forbudet om udførsel af penge,
vilde bringe sin formue til Holland, blev den beslaglagt,
hvilket skal have fremkaldt G.s død. Han hviler i
Onsala i en marmorkiste, som Fredrik IV maatte give
i bytte for sin egen ital., som G. havde røvet.
Gatling [gætlinj, Richard Jordan (1818—1903),
amer. mekaniker, opfinder af en rissaamaskine, en
brække-maskine for lin og af et revolvermagasingevær (1862),
anvendt i krigen mellem nord- og sydstaterne, men
1883 fortrængt af Maxim-geværet.
Gatling-kanon [gætliq-] el. -mitraljøse, opfundet
1868 af amerikaneren Gatling, en revolverkanon eller
kuglesprøite med seks løb placeret omkring en
midt-akse, hvorom de dreier sig og etterhvert afskyder 60 à
100 skud i minuttet.
kuffert — (t) Koffer m - (g)
(større) trunk ; (haand) portmanteau
- (f) malle f.
kufte - (t) Wams n — ©jacket,
visite — ® manteau (m) court.
kugle — ® Kugel f — (e)
glo-b(ul)e, orb, spher(icl)e ; (mil.) ball,
shot, (gevær-, pistol-) ogs. bullet;
(valg-) ballot; (papir-) pellet — (jO
boule f; (klode) globe; (kanon-)
boulet m; (gevær-) balle; (kegle )
boule; (billiard-, sten-) bille;
(papir-) boulette f. k.rund — (t)
kugelrund — (e) round as a ball,
spherical - (g rond comme une
boule; sphérique. k.Sprøite —
(t) Kugelspritze f — (e) rifle-calibre,
machine-gun ; Gatling, mitrailleuse
— (f) mitrailleuse f.
kuguar (zool.) — (t) Kuguar m
— (ë) cougar, catamount,
mountain cat, puma, painter — (f)
cou-guar m.
Kuh (t) f, ko, ku. blinde K.
blindebuk.
Küher ® m, gjæter.
kühl ® kjølig, sval.
Kühle (t) f, kjølighed, kulde;
kuling; svalekar.
kühlen ® (af)kjøle, svale.
Kühleimer (t) m, vinkjøler.
kühlig (D kjølig.
Kühlschiff ® n, svalekar.
Kühlte (t) f, kuling,
kühn ® kjæk, dristig, djerv,
kühnlich ® kjækt, dristig,
kujon — ©Memmef, Feigling,
Kujon m — coward, poltroon
— (f) poltron, lâche m.
kujonere — (t) kujonieren,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
