Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gemse ... - Ordbøgerne: K - kvarter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
881
Gemse—Genelli
882
kvarter—kveld
Gemse (rupicapra riipicapra).
Gemse (rupicapra rupicapra), den eneste europæiske
antilopeart, naar man undtager «saiga ». Kroppens længde
er ca. 1 m. Skulderhøiden ca. 75 cm. Om sommeren
er den skiddent rødbrun
med sortbrun aal efter
r3^ggen. Vinterdragten
er mørkebrun med hvid
bug. Sorte striber fra
øiet til snuden. Begge
kjøn har smaa,
opstaa-ende, i spidsen bagover
nedbøiede horn.
Forekommer i smaa flokke
i Alperne, Pyrenæerne,
Abruzzerne og
Karpaterne. Den er ikke noget
eg. alpint dyr, saasom
den ikke gaar høiere
op end til snegrænsen.
Den lever væsentlig af
græs og urter samt skud
af rhododendron, brisk,
or og vidje. G. er som
de fleste mindre
antiloper meget fredelige,
sky og frygtsomme dyr,
som er vanskelige at
komme paa skud.
Jagten skal være baade
farlig og anstrengende. Kjødet, særlig af unge dyr, er
godt. Af huden faaes udmerket læxler, som tildels
anvendes til benklæder og hansker.
Gemshorn kaldes en aaben orgelstemme, der som
8 fods har en blød hornklang og som 4 fods nærmest
klinger som et strygeinstrument.
Gemytt (t.), sind, hjertelag, sindsstemning; gem^^tlig,
hj’^ggelig, behagelig, munter.
Genappe [zdnåp], by i Belgien, prov. Brabant, ved
Dyle; 2049 indb. (1905). G. har uld- og bomuldsvæverier
og er bekjendt ved Blüchers kraftige forfølgelse af de
ved Waterloo slagne franskmænd (18 juni 1815).
Genazzano [dzenaiisanå], landsby i Mellemitalien,
prov. Roma, 56 km. ø. f. Rom; 4121 indb. (1901). Her
findes valfartskirken S. Maria del buon consiglio, og
i nærheden ligger et slot, der har tilhørt familien
Colonna.
Gendarm [saijdårm] er i endel lande d. s. s.
politimand, tilhørende militært organiserede g. korp ser,
hovedsagelig rekruterede fra underofficersstanden. Gjør
tjeneste dels tilhest, dels tilfods, hovedsagelig i
landdistrikter.
Genealogi (græ.), læren om de enkelte (fyrstelige,
adelige eller borgerlige) ætters (familiers, slegters) oprindelse,
afstamning og sammenhæng, har været gjenstand for
dyrkning allerede hos de ældste kulturfolk, men er først
fra det 16 og 17 aarh. hævet til en paa kritiske metoder
baseret videnskab, hvis kilder fornemmelig er heraldiken,
diplomer, geistlige og verdslige embedsprotokoller
(kirkebøger, skifteprotokoller o. 1.) og samtidige
familieoptegnelser. Der skjelnes mellem de nøgne slegtregistre
(stamtavler, stamtrær, anetavler) og slegtshistorien, hvor
det personal- og kulturhistoriske element er
fremherskende. I Norge har genealogiske studier særlig i den
sidste menneskealder været dyrket ivrig af
videnskabsmænd og amatører. Medens der fra før 1880 kjendes
omtr. 50 i Norge udgivne genealogiske skrifter, hvoriblandt
banebrydende arbeider af Bernt Moe («Tidsskrift for den
norske personalhistorie», 1840—50) og W. Lassen («Norske
stamtavler»), er tallet nu steget til over 200. Til vore
mest fortjente genealoger i den senere tid hører
for-øvrigt H. J. Huitfeldt-Kaas (familierne Huitfeldt og
Sib-bern), E. A. Thomle (talrige bidrag i «Pers. tidsskrift»),
Martin Arnesen (Fredrikshaldsslegter), Wilhelmine Brandt
(legatstamtavler, familien Benkestok), G. Delgobe (bl. a.
familien Holberg), A. Collett, H. Munthe o. fl. Til en
yngre generation hører H. Krog Steffens
(patricier-slegter), S. H. Finne-Grøn, G. M. Munthe o. fl. Af «Norsk
tidsskrift for genealogi, personalhistorie, biografi og
li-terærhistorie» er udkommet tre hefter (1906 —08). En
række norsk-danske familier er behandlet i Danmark, i
«Personalhistorisk tidsskrift» (1880—), som har været
organ ogsaa for norsk g., «Danmarks adels aarbog» (1884—),
Lengnick, «G. over adelige og borgelige familier», Hauch
Fausbøll, «Slægthaandbogen» (1900 flg.) og talrige
monografier. I mange lande findes bureauer, til hvem man
kan henvende sig i genealogiske anliggender, saaledes
Personalhistorisk bureau, Kbh., med en norsk afdeling
ledet af G. Delgobe, Svenska arkivbyrän, Stockholm,
Gentraal bureau voor genealogie en heraldiek, Haag, o. fl.
[Litt.: I^. Daae, «Norges genealogiske literatur efter 1814»,
og C. M. Munthe, «Oversigt over, hvad der findes af
bidrag til norske slegters historie i den før 1904 trykte
litteratur» (1906); begge særtryk af «Personalhistorisk
tidsskrift».]
Genée [sené], Richard (1823—95), t. komponist,
teaterkapelmester afvekslende i en række tyske byer,
senest i Wien, har skrevet talrige populære operetter,
hvoraf især «Sjøkadetten^> er kjendt i Norden. Desuden
skrev han librettoer til operetter af Strauss, Suppé,
Millöcker.
Genée [sené], Rudolf (1824—), t. forfatter, f. i
Berlin, bekjendt som teaterhistoriker. «Geschichte der
Shake-speareschen Dramen in Deutschland» (1868),
«Shakespeares Leben und Werke» (1871), «Lehr- und Wanderjahre
des deutschen Schauspiels» (1882), «Berlins Kgl.
Schauspielhaus 1786 — 1886» og flere andre bidrag til den eng.
renaissancetids og Berlins teater-historie.
Genelli [dzenélli], Bonaventura (1798—1868), t.
maier og tegner. Elev af sin fader Janus G. og sin
onkel Hans Christian G. Opholdt sig fra 1820 i Rom,
hvor han sluttede sig til Carstens’ klassicistiske retning
og væsentlig gjorde konturtegninger og akvarellerede
udkast med emner fra antik og senere klassisk digtning.
Mest bekjendt er «En vellystings liv» (18 bl.), «En hekses
liv» (10 bl.), «En kunstners liv» (24 bl.) og tegninger
til Homer (48 bl.) og Dante (36 bl.); 1836 flyttede G. til
München og 1860 til Weimar, hvor han paa sine gamle
dage dyrkede oljemaleriet efter bestillinger af grev Schack,
i hvis galleri i München der findes syv billeder af ham.
Malerierne er svagere end tegningerne, der vidner om
fantasi, skaberkraft og kompositionsevne, medens figurerne
mangler individualitet.
kvarter — ® Quartier,
Viertel-(stunde) n (f) - (e) quarter;
(op-lioldssted) quarters - ® quart
(d’heure); (maane-; bydel) quartier
m. k.mester — ®
Quartiermeister m — (e) quarter master —
(f) sergent (fourrier); quartier maître
m.
kvartet — ® QuarteU n — (e)
quartet(lo) — © quattuor m.
kvarts — (t) Quarz m - (e)
& ® quartz m.
kvas — ® Reisig, Reisholz n
- (e) brushwood, faggots — (î)
(kvister) menu bois, fagotage m;
(drue-) marc m.
kvase — ® grosses Fischerboot
n — (^ flshing-boat with a well,
welled smack — (g) boutique f,
vivier m.
kvast - ® Quast(e) m (f),
Troddel f — (e) tassel, tuft, frog — (f)
houppe (ogs. bot.) f, gland m.
kve, kvi — (t) Hürde f, Pferch
m - © fold, pen - (f) parc,
enclos m.
kveil — ® Bugt, Lage f (eines
aufgeschossenen Taues) — @ coil
- (f) cueille f.
kveile - (t) aufschiessen (ein
Tau) - (e) coil - (f) cueillir, rouler,
kveite se helleflyndre.
kveke (bot.) — (t) Ackerquecke
f — (e) couch-, quick-, quitch-grass
— © chiendent m.
kveld se aften, k.knar — (t)
Nachtschwalbe f, Ziegenmelker m
- (e) goatsucker, night-jar - (f)
engoulevent m, tette-chèvre m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
