Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Genoux ... - Ordbøgerne: L - laane ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
895
Gentz—Genua
896
labben-labour
som uden at besidde den virkelige adels forrettigheder
kappedes med denne i afstamning, vaabenskjoldets glans,
rigdom og dannelse. Til g. hørte ogsaa den høiere adels ,
3^ngre sønner, høiere officerer og geistlige og endel andre i
værdighedsbærere. I nyere tid benyttes navnet g. omtrent |
i betydning af høiere middelklasse, idet hertil ogsaa regnes |
bankierer og andre rigfolk, lærde, embedsmænd, prester. j
Rigdom og stilling er imidlertid ikke nok; af g. fordres i
ogsaa dannelse og takt, man maa først og fremst være |
en gentleman. i
Gentz, Friedrich v. (1764 — 1832), t. statsmand og |
politisk skribent, blev 1785 prens, embedsmand, var i |
begyndelsen begeistret for den franske revolution, men :
blev snart en af dens mest afgjorte modstandere, deri- I
mod en beundrer af den engelske forfatning. 1812 traadte i
G. i Østerriges tjeneste, gjorde en reise til England og
fik fra den tid en aarlig
understøttelse for at fremme Englands
interesser i Wien. I sine skrifter
fra denne tid opfordrer han
Tyskland til at reise sig mod Napoleon.
Fra 1812 kom han i forbindelse
med Metternich og var
Wienerkongressens generalsekretær; de
fleste af kongressens offentlige
aktstykker er sat i stil af hans pen.
Efter 1815 var han Metternichs
haandgangne mand og stillede
overalt sin pen til raadighed for
reaktionen, og det var ham, der
satte forfølgelserne mod
universiteterne igang. Hans karakter
svarede ikke til hans begavelse; han
var i høi grad udsvævende og
efterlod sig, trods sine store
indtægter, en betydelig gjæld.
Gentz,Wilhelm’Karl (1822
—90), t. maler. Elev af Kloeber
i Berlin og af Gleyre og Couture
i Paris (1846—52). Farverige
orientbilleder.
Genua (Genova), Italien. — 1.
Provins langs nordkysten af
G.-bugten, indbefattende størstedelen
af det gamle Ligurien. 4099 ^
km.^ 1 mill, indb., 242 pr. km.^ c^enna:
Omfatter kredsene Albenga, Ghiavari, Genua, Savona,
Spezia. Et bjergland, i vest oppe i de Liguriske Alper,
i øst de Liguriske Apenniner. Gjennemstrømmet af
Bisagno og Vara til Middelhavet, Bormida, Orba og
Scrivia til Po. — 2. Provinshovedstad, ved Rivieraen,
berøringspunktet af Riviera di Levante (øst) og Riviera di
Ponente (vest), det nordligste hjørne af det vestlige
Middelhav; 175 000 indb. (kommunen G. 235 000).
Navnetvist-nok af samme keltiske oprindelse som Genf (s. d.). G.
«la superba», den prægtige, ligger amfiteatralsk opover
fjeldet mellem Bisagnos og Polceveras dybt indskaarne
dale, og fæstningsanlæggene fortsætter videre opover
fjeldsiderne til det 3 km. fra kysten liggende Fort Sperone. —
Mange prægtige renaissancepaladser, f. eks. Palazzo Rosso
og Palazzo Dorla. Værdifulde kunstsamlinger. Katedralen
S. Lorenzo eier en Sacro Catino (d. v. s. det hellige gral,
en vakker skaal, i hvilken Josef fra Arimatæa skal have
opfanget Frelserens blod). Columbus’ marmorstøtte fra
1862 i Piazza Acquaverdes palmepark. G. har altid
været en førsterangs handelsby. Især stod det høit,
efterat det havde hjulpet Michael Palæologus paa tronen i
Konstantinopel, og forstaden Galata var overladt de
genu-esiske kjøbmænd. G., som under Sardiniens herredømme
(19 aarh.s første halvdel) en tid saa sig overfløiet af det
toskanske Livorno, tog under Cavours liberale
handelspolitik i 1850-aarene det opsving, som omsider har gjort
det til Italiens første handels- og skibsfartsby.
Jern-veislinjer langs Rivieraen, tilknytning ved tunnel (8 km.
lang) gjennem Apenninerne (ved Ronco, 1888, allerede
1853 forbindelse over Giovipasset) til linjerne gjennem
xMont Cenis (af 1871), St. Gotthard (af 1882) og Simplon
(af 1906) og til det lombardiske
net i det hele taget, samt
aabnin-gen af Suezkanalen har mægtig
fremmet G.s handelsvirksomhed.
Den store rederisammenslutning
Navigazione generale Italiana og
valget af G. istedetfor Triest som
anløbsstation for Norddeutscher
Lloyds østasiatiske og australske
ruter er vigtige begivenheder i
G.s udvikling som skibsfartsby,
hvortil ogsaa hører dets
besørgelse af den italienske udvandring
til Sydamerika. G. har Vs af
Italiens skibsfart; har stor
indførsel, fornemmelig af kul,
metaller, korn. Den norske skibsfart
paa G. er gaaet ikke saa lidet
tilbage i det sidste ti-aar. G. søges
nu af 6—7000 skibe (4V2 —7 mill,
tons) aarlig, mest foruden
italienske engelske og tyske, kun 1 pct.
norske. G. anløbes af en fast
norsk middelhavslinje foruden af
talrige andre faste rutelinjer.
Norsk generalkonsulat. —
Urgammel havn, for liguriske sjørøvere,
græ. farmænd, i 3 aarh. romerne.
Folkevandringerne og lensvæsenet
bragte G. efterhvert under forskj.
herrer, indtil det kort før korstogene naaede kommunalt
selvstyre, idet borgerne dannede en«compagna» under valgte
konsuler. Omtr. samtidig overvandt G. efter en
tohundred-aarig strid sin fordums forbundsfælle Pisa (1248), og
genue-serne satte sig fast i Konstantinopel (1261) efter at have
hjulpet keiser Palæologus mod det latinske keiserdømme
og Venedig. G. erholdt yderligere Smyrna, græske øer og
dele af Krim. 1300 erobrede G. Corsica (fra Pisa).
Kon-kurrancekampen med Venedig 1257—1380 endte med
Venedigs seier. I slutten af middelalderen kom det
betydelig svækkede G. efterhvert under herredømme af
Neapel, Frankrige, Montferrat, Milano. 1528 lykkedes det
Andrea Doria at faa G.s uafhængighed paany anerkjendt.
I det østlige Middelhav bemægtigede imidlertid Tyrkiet
og Venedig sig G.s besiddelser (som f. eks. Chios, Cypern),
Garibaldi
labben (t) lepje,
labber (g (sjøudtr.) laber,
labberig ® blød, tynd, vandig,
labbern ® lepje, slikke; vrøvle,
tøve; hænge slapt, slaa (seil\
Labe (g f, vederkvægelse,
læskning.
label © merkeCseddel, -lap,
-skilt); signatur, etikette; kodicil ;
merke, etikettere.
labelensk — ® Zigeuner-,
Gaunersprache f — @ gibberish
- ® argot m.
laben (t) styrke, (veder)kvæge,
læske.
laber — ® labber — @ light
- (D faible, petit.
Laberdan ® m, laberdan,
frisksaltet stokfisk.
labet ® bet (i spil).
labeur ® f, slid, stræv, mas,
(jord)arbeide.
labial © & (f) læbe ; mundtlig,
labial©, labiale (f) f, læbehd.
labié (f) læbeformig, -blomstret,
laborant — ® Laborant m —
© chemist; assistant in a
laboratory ~ (f) chemiste m.
laboratorium (t) Labora-
torium n - © laboratory - ®
laboratoire m.
laborieux (f), laborious ©
arbeidsom, strævsom, flittig;
møi-sommelig, brysom, strid.
Labsal ®n, Labung f,
vederkvægelse.
labour © arbeide, møie;
barnsnød; (vb) arbeide; stræve; lide
(under); være besværet (af); være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
