Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geografiske kongresser ... - Ordbøgerne: L - lacteal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
903
lade-ladle
Geoktsjaj (Goktsjaj), by i Transkaukasien, guv. Baku;
1400 indb._(1897).
Geologi er den videnskab, som udforsker jordklodens
historie. Dens opgave er at studere de forandringer, som
vor planet har undergaaet fra dens første begyndelse som
et selvstændigt himmellegeme og ned til vore dage. For
at kunne naa dette maal maa den studere jordens størrelse
og form, det materiale, hvoraf den bestaar, hvorledes dette
er dannet, de kræfter, som virker omformende paa jorden,
og endelig de dyr og planter, som i tidligere tider
befolkede den. De geologiske iagttagelser er indskrænket
til jordskorpen, d. e. den os tilgjængelige del af jorden.
Den del af g., som iagttager og beskriver de nøgne
kjends-gjerninger, kaldes geognosi, medens den del, som af
iagttagelserne uddrager slutninger om bergarternes
dannelse, lagenes alder o. s. v., altsaa den egentlige
videnskabelige g., kaldes geogeni. Denne inddeling er
imidlertid utilstrækkelig og er derfor forladt. Af nyere
inddelinger er følgende særdeles bekvem: 1. Den
fysio-grafiske g. behandler jordens form, størrelse, tæthed,
temperaturforhold og overfladebeskaffenhed. 2. Den
dynamiske g. eller læren om de geologiske kræfter, d. e.
de kræfter, som har bidraget og fremdeles bidrager til
omdannelsen af jordskorpens materiale og overfladeformer.
3. Den petrografiske g. (petrografi) lærer os om det
materiale, hvoraf jordskorpen bestaar. 4. Den
petrogenetiske g. (petrogeni) klargjør for os, hvorledes dette
materiale er dannet. 5. Den geotektoniske g.
(geo-tektonik, arkitektonisk g.) behandler jordskorpens
arkitektur, hvorledes de forskjellige bergarter er forbundet
til et hele. Hid hører læren om jordlagenes foldninger og
forkastninger, fjeldkjededannelse o. s.v. 6. Den
historiske g. studerer jordens og dens beboeres
udviklingshistorie, jordlagenes aldersforhold og lagfølge (s trat i gr af i)
og støtter sig væsentlig paa læren om de uddøde dyr og
planter (palæontologi). — G. spiller en stor rolle for det
praktiske liv. Læren om mineral- og ertsforekomster er
af den største vigtighed for bergverksdriften,
jordbundslæren for agronomien, bergartslæren for stenindustrien,
læren om jordlagenes bygning og praktiske egenskaber
for ingeniøren. Betydningen heraf er efterhaanden gaaet
op for statsmyndighederne, hvorfor der i de fleste lande
er blevet oprettet statsunderstøttede «geologiske
undersøgelser» (s. d.). — G. er en forholdsvis ung videnskab.
De første rigtige tydninger af forsteningerne findes først
hos Leonardo da Vinci og Fracastoro (1517). Dansken
Steno (Florens 1669) iagttog en bestemt rækkefølge af
lagene. Svensken T. Bergman (1735—84) udgav «Fysisk
beskrifning öfver jordklotet», et for sin tid merkeligt
arbeide. Füchsel (1761) og Charpentier (1778) udgav de
første geologiske karter. Arduino (1759) gav den første
inddeling af formationerne. Saussure udførte de første
bræundersøgelser (1779 — 96). Den egentlige
videnskabelige g. er dog kun vel 100 aar gammel og begynder med
A. G. Werner (1750—1817). Hans neptunisme blev
be-kjæmpet af Hutton og Voigt (1788 og 1795), og disses
plutoniske system førtes frem til endelig seier af L. v. Buch
og Alex. V. Humboldt. Lyell og Studer lærte, at mange
bergarter dannes ved metamorfose. W. Smith (1769—1839)
iagttog, at fossilerne forekommer paa en helt lovmæssig
maade i lagene. Palæontologien udvikledes sterkt i begyn-
Geoktsjaj—Geologiske kongresser
904
delsen og midten af det 19 aarh. af mænd som Lamarck,
Guvier, Brongniart, Gonybeare, Philippi, Sowerby, v. Buch,
Elie de Beaumont, O. Heer. Læren om, at der paa jorden
under tidligere perioder var foregaaet voldsomme
omveltninger og optraadt kræfter, som nu ikke længer virker,
bekjæmpedes af Lyell (1797—1875), som hævdede, at de
i nutiden eksisterende kræfter er tilstrækkelige til at
forklare de forandringer, som er foregaaet paa jorden;
denne anskuelse er nu almindelig anerkjendt. Daubrée
(1814—96) indførte eksperimenter i g., Bischof grundede
den fysikalsk-kemiske g., og Sorby indførte i 1858 den
mikroskopiske undersøgelsesmetode i g. — Sverige har altid
indtaget en fremragende plads paa g.s omraade. Her kan
nævnes A. F. Gronstedt (1722-65), T. Bergman (1735—84),
N. G. Sefström (1787 — 1845), N. P. Angelin (1805—76), G.
Linnarsson (1841—81), A. Erdman (1814—69), O. Toreli
(1828–1900), A. E. Nordenskiöld (1832—1901), A. G.
Nathorst (f. 1850), G. de Geer (f. 1858). — Af dansker har vi
Niels Stensen (Steno) (1638—87), J. H. Bredsdorff (1790—
1841), J. G. Forchhammer (1794—1865), J. Stenstrup (1813
—97), J. F. Johnstrup (1812—94). — I Norge begynder den
geologiske forskning i begyndelsen af det 19 aarh., da
landet bereistes af en række fremragende udenlandske
geologer (L.v. Buch, J. Fr. Ludw. Hamman, G. F. Nauman),
som paaviste, at Norge er et i geologisk henseende
overordentlig interessant land. Den første professor i g. ved
vort universitet var Jens Esmark (1763—1839). Han var
en af de første overhovedet og den første i Norden, som
opstillede læren om en tidligere større udbredelse af
isbræerne. Hans eftermand B. M. Keilhau (1797 — 1858)
udgav det første geologiske kart over Norge med tekst
(«Gaea Norvegica», 1838 — 50). Th. Kjerulf (1825—88) blev
i 1858 Keilhaus efterfølger. Han grundlagde Norges
geologiske undersøgelse i 1858. Hans hovedverk er
«Udsigt over det sydlige Norges g.», som udkom sammen med
hans oversigtskart fra 1878 i maalestokken 1 : 1 000 000.
Af Kjerulfs samtidige kan nævnes T. Dahll og Karl Pettersen.
De geologiske lærerstillinger ved vort universitet
indehaves for tiden af A. Helland (arbeider om istiden og
jordbundsforhold), W. G. Brøgger (arbeider over
Kristiania-feltets g.) og J. H. L. Vogt (undersøgelser over norske
ertsforekomster). Bestyreren af Norges geologiske
undersøgelse dr. H. H. Reusch har leveret arbeider over
Bergens-halvøen, de krystallinske skifere paa Vestlandet og Norges
relief. [Litt.: «Mineralogi og g.» af prof. J. H. L. Vogt i
Henrik Jægers «Illustreret norsk litteraturhistorie», bd. II,
2, s. 122—32. Fortegnelse over norsk geologisk litteratur
findes dels i Kjerulfs «Udsigt over det sydlige Norges g.»,
dels i Norges geologiske undersøgelses aarbøger, i nr. 21
(1894—95) for aarene 1890—95, i nr. 33 (1901) for 1896—
1900 og i nr. 44 (1906) for 1901—05. Af lærebøger i g.
kan nævnes: Gredner, «Elemente der Geologie» (10 opl.
1906); Suess, «Das Antlitz der Erde» (1885 — 1901, 3 bd.);
Geikie, «Textbook of geology» (4 opl. 1903); Lapparent,
«Traité de géologie (4 opl. 1900, 3 bd.); Nathorst, «Jordens
historia» (1894) og en liden norsk af Bjørlykke, «G. eller
læren om jorden» (1902).]
Geologiske formationer, se Formation 2.
Geologiske kongresser, sammenkomster af geologer
til drøftelse af geologiske spørsmaal. Den første holdtes
i 1878 i Paris. Siden har ni saadanne været afholdt
(one do smth), suffer (one to do
smth) - ® (tillade) laisser (faire
q, qc à q); permettre (à q de faire
qc); souffrir (qc); (bevirke, faa til
at) faire ; (lad saa være) soit ! à la
bonne heure ! (lad’ os gaa) sortons !
laisser (la porte ouverte), quitter;
(I. være) s’abstenir de, omettre;
renoncer à; laisser; lâcher (l’eau).
lade - ® Scheuer, Scheune f
- © barn - (f) grange f.
Lade ® f, kiste, skrin;
hefte-bænk (i bogbinderi).
Ladebrief ® m, stevning.
Ladedamm ® m, histe-,
losseplads.
Ladefähigkeit ® f,
drægtighed.
Ladelinie ® f, lastelinje.
Ladeschein (t) m, fragtbrev.
Ladeschiff ® n, lægter,
lade (g) belæsse; lade (skib); øse
Laden (t) m, butik; (vindus)
lem, -skodde. L.diener m, han
del she tjent
laden ® læsse (paa); lade, laste
fylde; lade (gevær); (ind)byde, bede
indstevne.
lader — ® Gebärden, Manierer
pl - © gestures, manners — (?)
manières f, gestes m pl.
Lader © m, (paa)læsser;
bryggearbeider, sjauer.
là’dessous derunder,
là dessus (î) deroppe, over;
derpaa (om tiden).
lädieren ® lædere, beskadige,
ladle © øse; slev; skovl (paa
møllehjul; (vb) øse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
