Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gesner ... - Ordbøgerne: L - Land ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
929
Gesner—Gettysburg
930
eller andre konstruktive eller dekorative led. G.
udformes forøvrigt meget forskjellig efter stilarten og er
særlig ved møbler o. 1. af meget vekslende form og udstyr.
Gesner, Johann Matthias (1691—1761), t.
klassisk filolog, 1734 prof. ved universitetet i Göttingen i
poesi og veltalenhed. Med stor energi og godt resultat
arbeidede han for forbedring af de tyske latinskoler,
hvor han navnlig forlangte en grundig forstaaelse af de
græske og latinske forfatteres skrifter, ikke bare en ydre
formel dannelse.
Gesner, Konrad (1516—65), schweizer af fødsel, er
en af sin tids berømteste lærde og en udpræget
«polyhistor», med grundige kundskaber i naturvidenskab,
medicin og klassisk litteraturhistorie. Mest berømt blandt
hans arbeider er det i 5 bøger (1551—87) udgivne store
folioverk «Historia animalium», af hvilket langt senere
ogsaa en tysk oversættelse saa lyset. I dette mægtige
verk med dets for sin tid ypperlige illustrationer har
«Tysklands Plinius» som den første fra et virkelig
naturhistorisk synspunkt skildret alle de ham gjennem
litteraturen og af selvsyn bekjendte dyr. Som
banebryder paa sit felt viser G. i dette verk en kritik og en
evne til naturiagttagelse, som for stedse vil give bogen plads
blandt de verker, paa hvilke den nyere zoologi er grundet.
Ge^snera, planteslegt af familien gesneraceæ, urter
med knoldformede rodstokke^ blødhaarede blade med
vakre tegninger og livlig farvede blomster i klase. Flere
arter dyrkes i veksthuse, saaledes den purpurrøde g.
bethmannii og den orangefarvede g. leopoldii.
Gesneraceæ, helkronet plantefamilie, besiegtet med
de maskeblomstrede, fra hvilke de især skiller sig ved
frugtknudens bygning; denne er nemlig 1-rummet med
to vægstillede egstole. De fleste herhen hørende vekster
er urter med saftige stængler og tykke, saftige blade.
Blomsterne er gjerne store og pragtfuldt farvede,
hvorfor mange arter dyrkes som prydplanter. Herhen ca.
500 arter, især udbredt i det tropiske Amerikas skogegne.
Af prydplanter nævnes slegterne gloxinia og gesnera (s. d.).
Ogsaa den parasitiske siegt orohanche (s. d.) regnes hid.
’Gespanschaft (t.) (af ung. ispån, greve, statholder,
jfr. slavisk pan, herre), navn paa et ung.
forvaltnings-omraade, se K o m i t a t.
Gessi, Ro mol o (1829—81), ital. Afrika-reisende, f. i
Ravenna. Som ægyptisk officer fik G. 1876 i opdrag af
Gordon at undersøge den øvre Nils ukjendte løb
ovenfor Dufile. Han konstaterede Nilens udløb af Albert
Nyanza og omseilede for første gang denne sjø. 1880
lykkedes det G. med en underlegen styrke at
undertrykke en slavehandleropstand i Dar-Fur, hvorfor han
blev pasha og guvernør over prov. Bahr el Ghazal. Her
blev han med 400 mand indesluttet af Gazelleelvens
flydende plantemasser («sudd»); efter tre maaneders
indespærring var de fleste omkommet og G. selv saa
medtaget, at han døde af sumpfeber i Suez.
Gessius Florus bestyrede som statholder i Judæa
65 e. Kr. dette land saa slet og grusomt, at der 66
udbrød en opstand blandt jøderne, som først blev slaaet ned
af Titus aar 70 ved Jerusalems erobring.
Gessier, Hermann, kaldt G. v. Bru neck, skal ifølge
det uhjemlede Tell-sagn (s. d.) som habsburgsk landfoged
i de Schweiz, skogkantoner 1307 være blevet dræbt af
Land—land
Tell, hvem han havde befalet at skyde et æble af sin
søns hoved. Der har imidlertid sikkert ikke levet nogen
H. G. paa nævnte tid og sted.
Gessner, Salomon (1730— 88), Schweiz, digter, maler
og raderer, kom 1749 til Berlin i boghandlerlære, men
brød af og begyndte at skrive anakreontiske poesier.
Efter Ramlers raad gav han disse idylliske billeder
udtryk paa en rytmisk prosa. Hans «Idyllen» (1756,
ny samling 1772) tiltalte samtiden ved med ynde at
gjengi ve rokokoens naturfølelse. Andre arbeider af ham
er «Der Tod Abels» (1758) og «Gedichte» (1762).
Udgaverne af sine idyller udstyrede han med smagfulde
vignetter og skrev de berømte «Briefe über die
Landschaftsmalerei > (1772). [Litt.: O. Kyrre-Olsen [nu Grepp],
«S. G.s skrifter i Danmark og Norge» (Bergen 1903).]
Gessopainting [-péntiij] (eng.), forbindelse af maleri
og fladrelief, maleri i gips, maleteknik anvendt i Italien i
middelalderen og gjenoptaget i nyere tid i England o. a. st.
Ge^sta (lat.), bedrifter.
Ge^sta romanorum (eg. «romernes bedrifter»), cn
middelaldersk samling af fortællinger for det meste
hentet fra den romerske historie og ledsaget af symbolske
udlægninger til brug for prædikanter. Bogens forfatter
og hjemstav^n er ukjendt, og den blev ofte omarbeidet og
udvidet (trykt 1472). Stoffet er hentet fra mange kilder:
Petrus Alfonsi, «Disciplina clericalis», legender og krøniker.
Den var meget yndet og benyttedes af Boccaccio og de
andre italienske novellister. Jfr. Folkeeventyr.
Gestikulation (lat.), minespil, fagter, haandbevægelser,
som ledsager talen, gebærber; gestikulere, gjøre
haandbevægelser eller fagter (gestus), som giver talen
liv og udtryk.
Gestrikland, se Gästrikland.
Gestumblinde er en i «Hervarasaga» omtalt bonde, i
hvis skikkelse Odin optræder og udkjæmper
gaadekam-pen med kong Heidrek. Navnet er senere omdannet til
Gest den blinde.
Ge^stus, se Gestikulation.
Gëta, Publius Septimius, rom. keiser 211—212,
søn af keiser Septimius Severus, regjerede sammen med
sin ældre broder Caracalla (s. d.); denne lod imidlertid
snart G. myrde. Det synes, som om G.s karakter ikke
var væsentlig bedre end Garacallas.
Gëter, stor trakisk stamme, blev overvundet af
perserkongen Darius ca. 515 f. Kr. G.s land s. og n. f.
Donau blev romersk provins henholdsvis aar 46 og 106
e. Kr. Hos g. levede romeren Ovid i forvisning og
digtede sine «Getica». G. forveksledes siden med goter og
deres kampe indflikkedes i goterhistorien, se Jordanes.
Endnu J. Grimm satte g. lig goter.
Getsemane (hebr., «oljepresse») var paa Kristi tid en
have lige udenfor Jerusalem, hinsides Kedrons bæk, ved
foden af Oljebjerget. Kjendt fra Jesu lidelseshistorie.
Getsicokka, 1352 m. høit fjeld, nær den svenske
grænse, Tysfjorden herred, Nordlands amt.
Getto, se’Ghetto^
Gettysburg [gétizbdg], by i de Forenede stater,
Penn-sylvanien; 3495 indb. (1900). Her blev 1, 2 og 3 juli
1863 sydstatshæren under general Lee slaaet af
nordstats-hæren under general Meade. En national kirkegaard og
talrige mindesmerker erindrer om slaget.
n, landsted. L.krämer m,
landhandler. L.kutsche f, diligence.
1.läufig gjængs; landsgyldig.
L.-ratte f, landkrabbe. L.Steuer
f, landgilde. L.streichereî f,
løsg.jængeri. L.wind m,
fralandsvind. L.esabschied
landdags-beslutning. L.esangehörigkeit
f, indfødsret. L.esart f, lands
skik og brug; jordbundens be-
Land ® n, land; mark, jord.
Lande pl, provins, landskab.
L.-bereiter m, ridende gendarm.
L.besitz m. landeiendom.
L.-bote m, landdagsmand ;
landpostbud. L.enge f, eid. L.fahrer,
-läufer, -storcher, -storger,
-Störger, -Streicher m,
landstryger. L.genossm, landsmand.
L.gericht n, underret. L.haus
30 — Illustreret norsk konversationsleki
skaffenhed. L.esaufnahme,
-be-schreibung f, topografi.
L.es-folge f, opbud. L.eskirche f,
statskirke. L.esversammlung
f, stænderforsamling.
L.esver-tretung f, landets deputerede.
L.esverweser m, rigsforstander.
land @ jord(smon),
land(eien-domme); sætte i land; udskibe;
udlosse; trække (en not) i land;
sætte af (vognpassager); (lade)
havne; lande. 1.-chain
maale-kjede. l.-fall landkjending.
1.-holder jordeier, l.îady vertinde.
Mocked waters indelukkede
farvande. l.loper landstryger.
1.lord vert, l.lubber landkrabbe;
grønskolling = landsman.
1.-mark skjelnemerke; (sjøudtr.)
landmerke; (flg.) merkepunkt. 1.-
ikon. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
