- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
953-954

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gildeskaal ... - Ordbøgerne: L - laser ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

953

Gildeskaal—Gilgamesh

954

drikkelag (enkelte forskere udleder ordet af angelsachsisk
gield, oldsachsisk geld, offer); men de kjendes som
organiserede broderskaber kun fra kristen tid og staar da
i forbindelse med kirken. G. er viet til Kristus eller
helgenerne; de har sit eget alter eller endog sin egen
kirke. Oprindelige formaal med sammenslutningen i g.
var, ved siden af de religiøse og selskabelige, særlig at
medlemmerne skulde yde hinanden gjensidig
retsbeskyttelse. Blev en g.-broder slaaet eller dræbt, var det de
øvriges pligt at hevne ham. Men hertil kom snart
og-saa gjensidig understøttelse i ulykkestilfælde, f. eks. ved
ildebrand (jfr. Forsikring). Efterhaanden udviklede
der sig i de forskjellige lande g. af meget forskjellig type,
alt eftersom religiøse, selskabelige, økonomiske, sociale
eller politiske formaal traadte i forgrunden. I England
blomstrede kjøbmands g., der ligesom de tyske
kjøb-mands- og haandverker-g. (jfr. Hansa) især var
erhvervs-g. — I Danmark fremtræder g. i det 12, i Sverige først
i det 14 aarh. I Norge, hvor g.-institationen kjendes
fra det 11 aarh. og vistnok er ældre end Olav Kyrre,
fandt g. stor udbredelse baade i byerne og paa landet,
ligesom norske og danske kolonister stiftede g, i
England o. a. st. De norske g. havde især karakteren af
selskabelige klubber, stiftet til gjensidig beskyttelse og
med et religiøst præg. De havde egne kirker eller altre
og egne forsamlingshuse, som ofte gjorde tjeneste som
raadhuse, og egne love (g-skraaer). I det 13 aarh.
dannede der sig særlige haandverker-g.; men disse blev i
1295 og senere forbudt af kongerne. Under forfaldstiden
omkr. 1400 dannedes tyske haandverker-g. Religiøse g.
nævnes i Norge endnu i det 15 aarh. og begyndelsen af
det 16 aarh., men de faldt bort paa reformationstiden.
[Litt.: A. Bugge, «Studier over de norske byers selvstyre
og handel før hanseaternes tid», side 49—108, og sammes
«The earliest guilds of Northmen» etc. i «Sproglige og
hist. afhandl, viede Suphus Bugges minde» (Kra. 1908).]
Gildeskaal, herred i Nordlands amt, syd for Bodø,
643.08 km.’^ med 4154 indb.; 6.64 pr. km.’ Herredet,
der svarer til G. prestegjeld og sogn, er et kystdistrikt,
der dels bestaar af øer (ialt 153.95 km.’), dels af
fastland. Blandt øerne nævnes den 103 km.’ store
Sand-hornø, Fugløen (13 km.’). Fieina (7 km.’). Navnet G.,
det gamle gîldaskâli, gildestue eller forsamlingshus, er
eg. et gaardnavn og forklares af Petter Dass saaledes:
«Jeg slutter, den egn har beholdet det navn
af gilder, hvortil man indbjuder
den menig forsamling, som gjorde sig fro,
da landet var under den hedenske tro,
med ofringer til deres guder–-.»

Fjeldformerne er i den vestlige del steile og forrevne,
særlig nævnes de vak^ partier omkring Stjerna og
Sløg-nakken (1045 m.), Fugløens elegante former,
Beiertinder-nes dristige tinderække (1329 m.) og Sandhornets skarpe
ryg (994 m.). Kysten er i nord og øst indskaaret af
fjorde og bugter, og det indre er opfyldt af talrige store ikke
synderlig fiskerige vande (areal ferskvand ialt 37.58 km.’).
Af arealet opgives forøvrigt 10.4 km.’ at være aker og
eng, 20 km.’ skog (løv- og naaleskog), resten er udmark,
snaufjeld, myr og indsjøer. Den væsentlige bebyggelse
er langs kysten, livor den flere steder grupperer sig i
tætte klynger, saaledes ved G. kirkested, Indyr, Saura

laser—last

kirkested, Storvik og Mevik. Jordbruget gaar frem, og
der brydes aarlig nyt land, men endnu er der store til
dyrkning skikkede strøg, særlig myr, der venter paa
kultur. Der findes udmerkede havnegange. Inden herredet
er flere marmorbrud og en del kobber- og
jernforekomster. Fiskeri er hovednæringsvei; udbyttet opgives for
1907 til 80 636 kr., dtraf falder 35 618 paa fedsild, 4994
paa skrei og resten oaa andre fiskerier. Hjemmefisket
er af væsentlig betydning. Paa øerne er ogsaa endel
dun- og egvær. Der er gode multemyrer. Ved G. kirke
ligger den gamle «Gildisskâla kirkja», en stenkirke fra
det 12 aarh., der vedligeholdes som fortidsmindesmerke.
Flere oldfund, hvoriblandt et fra stenalderen. G.
sparebank, oprettet 1883. Antagen formue for 1908 1 082 500
kr., indtægt 414 332 ir.

Gilding, se Kastrat.

Giidreskreia, en overmaade brat bakke paa den
gamle, nu nedlagte vei mellem Sogndalsfjæren og Hafslo
i Sogn. Pragtfuldt, /ildt landskab med de vakre fosser
Helvedesfossen og Futespranget; ved G. er levninger af
en bygdeborg og en Hellig Olavs-kilde, som til den sidste
tid har været æret.

Gileäd, landskab i Palæstina, er i det gamle
testamente dels navn paa et enkelt distrikt i det jødiske
Østjordanland, dels paa dette i hele dets omfang. Den
nordlige del er en skogrig, frugtbar høislette. Fra
dette land stammede profeten Elias (1 Kong. 17, 1). Baade
Johannes døberen (Joh. 1, 28) og Jesus (Joh. 10, 40) har
levet i disse egne.

Giles [dzailz], Ernst (1847—97), eng.
forsknings-reisende, foretog flere større forskningsreiser i Australien ;
1872 til det centrale indland, 1873—74 langs 27
breddegrad til 120° 0. L; 1874 fra Port Fowler i nordlig og
sydlig retning; 1875—76 drog han gjennem Syd- og
Vest-Australien langs 30 breddegrad til Perth. G. skrev
«Geographical travels in Central-Australia» (Melbourne
1874), «The journal of a forgotten expedition» (Adelaide
1880), «Australia twice traversed» (London 1889, 2 bd.).

Giles [dzailz], Herbert Allen (1845—), eng.
sprogforsker, professor i kinesisk i Cambridge, var 1867—93
i konsulattjeneste og har skrevet om kinesisk litteratur,
kultur og sprog, bl. a. «A history o: Chinese literature»
(190p og «Religions of ancient China» (1905).

Giles land, ø i øst for Spitsbergen, paa 80^/4° n. br.
og ° 0. 1. f. Grw. Saaes første gang af hollænderen
Giles 1707, siden i 1876 af kaptein Kjeldsen (Tromsø),
der kaldte den den Hvide ø, og i 1887 af kaptein E. H.
Johannesen (Tromsø), der kaldte øen Ny Island. Øen
er omseilet og besøgt af den svenske
Spitsbergen-ekspedi-tion 1898 (A. G. Nathorst). Den er paa det nærmeste
helt nediset.

Gilgamesh, en babylonisk nationalheros, om hvis
bedrifter der fortælles i et epos i 12 dele (fordelt paa
12 tavler, fundet i Assurbanipals biblictek). G., hersker
i byen Uruk, slutter venskab med den vilde Eabani; de
begiver sig ud paa eventyr sammen, fornærmer gudinden
Ishtar; Eabani bliver syg og dør. Af frygt for en
lignende skjæbne opsøger G. Utnapishtim og spørger ham,
hvorledes han har vundet frem til sin salige tilværelse.
Denne babyloniske Noah fortæller saa historien om
syndfloden (af slaaende lighed med den bibelske beret-

laser se fille.

laser (f) m, foldfrø =
laser-wort ©.
laset se fillet.

lash (e) snert ; (piske)slag; snerte;
piske; surre.

lasher @ skylregn; dæmning;
stemme; (sjøudtr.) sytaug,
surre-taug = lashing.

lasket © lidsningsløiert.

lass © jente,
lass ® slap.

lassen ® (til)lade; undlade,
lade være med; give slip paa;
lade beholde, levne; klæde, sich
nicht zu 1. wissen være ude
af sig selv.

lasser ® trætte, gjøre (ride,
gaa, løbe) træt; kjede, se 1. blive
kjed, lei.

Lassheit ® f, slaphed,
lässig ® dorsk, slap.
lassitude ® f, træthed; lede
(ved noget).

lässlich ® tilgivelig;
eftergivende, overbæi-ende.

lasso — ® Lasso m - © & ®
lasso ra.

last 1 — ® Bürde, Last; Ladung
f ; Last-, Schiffsraum m - (byrde,

bør) weight, burden, charge;
(ladning) cargo; (l.erum) hold — ®
(bør, byrde) charge f, fardeau m;
(ladning) ogs. cargaison f, last(e),
chargement m; (l.erum) cale f; bois
(m) de construction. l.dyr - ®
Last-, Saumtier n - © beast of
burden — ® bête (f) de somme;
sommier m.

last II ~ ® Laster n - @ de-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0553.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free