- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
1029-1030

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glenwood ... - Ordbøgerne: L - lest ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1029

Glenwood—Glimmer

1030

Glente fmilvus ictiiuisj.

land eller sjøer og nærer sig af smaagnavere, fugleunger,
frosk, fisk, insekter etc. De har en vakker, seilende, men
langsom flugt. Hækker i høie trær. Siegten tæller 7 arter

(i den gamle verden
og Australien), hos
os kun den alm.
glente (m.ictinus).
Hovedet og halsen
lyse med brune
længdestreger,
ryggen og skuldrene
rødbrune med
lysere fjærkanter,
undersiden rustrød
med sorte
længdestreger, haandpen-nerne sorte,
arm-pennerne sortgraa

med graabrune
kanter,stjerten
rødbrun med mørke
tverstreger.
Længden 670 mm. Hunnen er oventil mørkere. Hos ungen
er ryggen og vingedækfjærene sorte med rødbrune
kanter. Glenten er alm. i Syd- og Mellem-Sverige, findes
hos os kun ved Fredrikshald ; den er trækfugl, ankommer
i april og drager sydpaa i sep. Bygger inde i
trækronerne, helst i nærheden af sjøer, og lægger tre
grøn-agtig hvidgraa, brunflekkede eg (længde ca. 58, tykkelse
44 mm.).

Glenwood [glénwud], hovedstad i Pope co.,
Minnesota, vakkert beliggende ved Lake Whipple (el.
Minne-waska); 1116 indb. (1900). Her ligger G. academy, en
norsk-luthersk høiskole grundlagt 1894 af medlemmer af
den Norske synode.

Glenwood Springs [glénwud spriijz], badested i den
nordamer. stat Colorado med 1350 indb. (1900). Det
høitliggende sted har hede kilder (50—60°) og naturlige
dampbad (40—42°).

Gletscher, se Bræ.

Gletschergarten, et af turister meget besøgt sted i
Luzern, Schweiz. Jettegryder og andre glaciale
fænomener forevises her som interessante seværdigheder.

Gletscherloppe (desoria glacialis),
et lidet vingeløst, ca. 2 mm. langt, til
springhalerne (s. d.) hørende insekt,
sort af farve og loddent over hele
kroppen, lever paa Alpernes gletschere
og hopper og sprætter omkring paa
isen og sneen der. G. er saa haardfør,
at den efter at have været indefrosset
i gletscherrevnerne igjen kommer
tillive ved optøning og er lige livlig som før.

Gleyre, Charles Gabriel (1807—74), fr. maler. Elev
af Hersent. Reiser i Italien og Orienten. Slog igjennem
1843 med «Aften» eller «Les illusions perdues» (Louvre),
en mand i antik dragt siddende paa stranden, medens
tabte illusioner glider forbi ham i en baad. Væsentlig
historiske, religiøse og mytologiske billeder i korrekt
akademisk, noget kjølig stil. Har øvet adskillig
indflydelse som lærer.





w-

Gletscherloppe
(desoria glacialis),
forstørret.

lest—letfærdighed

Glib el. glip, en stor haav der anvendes til fangst af
smaafisk, især seimort, fornemmelig i omegnen af Stavanger ;
sydover er redskabet sporadisk udbredt saa langt øst
som til Arendal. Nordover forekommer det sparsomt
helt til Søndmørskanten. Sin fuldkomneste form har
redskabet paa Kvitingsø, hvor g.-fisket efter mort er
en ikke uvæsentlig indtægtskilde for befolkningen i de
første høstmaaneder. G. er her optil 6 m. i diameter
og 6 m. dyb. Efterat g. er nedsænket, lokkes fisken til
med knust og finhakket krabbe.

Glideflader. 1. (GeoL). Væggene af de spalter, langs
hvilke der har fundet sted en forskyvning eller forkastning
af fjeldmasser, viser sig ofte blankpolerede og stribede;
de kaldes g. eller r u t s c h e f 1 a d e r. — 2. (Min.). G.
kaldes saadanne plane flader, langs hvilke en
forskyvning af en krystals molekyler kan frembringes ved tryk.
De er altid forskjellige fra spaltefladerne. G. sees
ud-merket hos kalkspat, hvor man ved tryk kan frembringe
tvillinglameller eller fuldstændig adskillelse langs g.

Glidelyd kaldes i fonetiken alm. lyd, som udvikler
sig ved overgangen fra en given lyd til en følgende, naar
afstanden mellem deres artikulationssteder er forholdsvis
stor. Mellem to konsonanter kan saaledes opstaa en
vokal, f. eks. sorrig af sorg («svarabhakti»).

Glider el. s lei de, flad ventil, som ved at bevæges
paa sit underlag aabner og stænger for dampkanalerne
til en dampcylinder, se Dampmaskiner.

Gliedermann (t.), en træfigur med bevægelige led,
som draperet bruges af kunstnere til at studere
draperiers foldekast. Skal ifølge Vasari være opfundet af Fra
Bartolommeo.

Glimmer, en gruppe silikatmineraler, som let lader
sig spalte i tynde blade. Krystalformen er monoklin
med et heksagonalt udseende ; haardheden liden (2—3),
saa mineralet særdeles let lader sig ridse med en kniv.
Glansen er sterk og har givet anledning til navnet g.
og flere andre brugte navne som kraakesølv,
katte-guld o. 1. — Efter den kemiske sammensætning deles
g.-gruppen i følgende arter: 1. Kali-g. (muskovit), som er
sammensat efter formelen (HK)AlSi04. Denne art er
farveløs eller lys farvet, gjennemsigtig eller -skinnelig
og hører til de mest udbredte g. Den forekommer oftest
som blade og skjæl, der danner en væsentlig
bestanddel af mange forskjellige bergarter. Kali-g. har faaet
adskillig teknisk anvendelse, som f. eks. til ruder paa
kakkelovne, beskyttelseshætter over lamper, og endvidere
er den paa grund af sin slette ledningsevne benyttet i
dynamoelektriske maskiner. 2. Natron-g. (paragonit)
har en lignende sammensætning som foreg, art med
undtagelse af, at der i formelen er indgaaet natrium
istedet-for kalium. Denne g. er langt mindre udbredt end kali-g.
Den mest kjendte forekomst er i Schweiz, hvor der
i nærheden af Faido haves en hvid, vakker skiferart
(«paragonitskifer») med natron-g. som hovedmineral ved
siden af cyanit- og staurolit-krystaller. 3. L i t i u m-g.
(lepidolit), hvori der foruden kalium g.s bestanddele
ind-gaar litium og fluor (KLiFgAl2Si30g). Denne art
forekommer især paa granitiske gange sammen med andre
mineraler. Nærstaaende er 1 i t i u m j e r n-g. (zinnwaldit),
hvori der foruden de nævnte stoffe indgaar endel jern,
som gjør, at denne g.-art har en meget mørk farve.

lest @ forat (ikke); for det
tilfælde at (med negtelse).
lest (f) m, ballast,
lestage (f) m, indtagning af
ballast.

leste ® hurtig, let, rap, væver;
behændig, smidig; (for) fri,
letfærdig, usømmelig,
lester ® ballaste,
lesteur (g m, ballaststuver.

Lesung (t) f, læsning;
behandling (af forslag, budget),
lét se farve.

let — (t) leicht — (g) (mods.
tung) light ; (mods. vanskelig) easy,
facile; (ubetydelig, svag) slight;
(behændig, rask) nimble; (tobak)
mild; (a) buoyant (disposition)
-® léger; (ikke vanskelig) facile,

aisé, pas malin; (cigare m) doux;
(at omgaaes) ogs. commode.

let @ lade; leie (ud),
bortforpagte; holde tilbage, hindre, sinke.
1. blood aarelade. L off affyre,
afskyde ; lade slippe ; leie (ud, bort),
without 1. or hindrance ganske
uhindret.

letfattelig — (t)
leichtverständlich, -begreiflich, -fasslich - ©

intelligible, facile — ® facile, aisé
à comprendre.

letfængelig - ® entzündbar
— © & (D inflammable.

letfærdig - (t) leichtfertig,
unzüchtig, frivol - (e) frivolous,
(om seder) wanton, loose — (f)
léger, étourdi, frivole, libertin; à la
légère.

letfærdighed — (t) Leicht-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0593.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free