Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glatsnog ... - Ordbøgerne: L - Lerche ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1027
Gleditsch—Glenteslegten.
1028
léser—lessor
Gleditsch, Jens Gran (1860—), n. prest. Han blev
teol. kand. 1883 og var derpaa en tid lærer, først i
Trondhjem, saa i Kra., hvor han ogsaa manuducerede i
dogmatik. I 1886—91 var han kaldskapellan i Vanse,
1891—97 sjømandsprest i Antwerpen og efter sin
hjemkomst stiftskapellan i Kra. stift, indtil han i 1902 blev
hjælpeprest og i 1906 residerende kapellan ved Vor Frelsers
kirke i Kra. Efter prof. Fr. Petersens død 1903 var G.
i flere semestre beskikket til at holde forelæsninger ved
universitetet over systematisk teologi. Han har ydet
værdifulde bidrag til den kirkepolitiske og den teologiske
diskussion ved talrige opsæt i blade og tidsskrifter.
Gledi^tschia (bot.), siegt af cæsalpiniaceæ, trær med
store, sammensatte blade og mere eller mindre
ind-skaarne bladafsnit; blomsterne er uanselige, grønne eller
hvidagtige. Den nordamerikanske art g. triacanthos
plantes som prydtræ i Europa, tildels ogsaa i det sydlige
af Norge (i Danmark kan den opnaa en høide af 20 m.),
den har 30 cm. lange belge og er sterkt tornet, hvortil
dens tyske navn Kristusakacie hentyder, idet Kristi
tornekrone efter sagnet skal være lavet af dette træs torne.
I visse egne af Sydamerika vokser som træ eller busk
g. amorphoides, hvis torne kan blive 40 cm. lange. Veden
af disse to og af flere g.-arter er holdbar og anvendes
paa forskjellig maade.
Glee [gTî] er en for England særegen form for
samsang af mindst tre solostemmer, i alm. mandlige, a
cappella. Stilen er fugeret, med kadencer. Bekjendte
komponister af g. er Arne, Boyce, Samuel Webbe, Attwood,
William Horsley, Wellingtons fader: jarlen af Mornington
m. fl. I England og de Forenede stater dyrkedes g. (særlig
1780—1850) af saakaldte gleeclubs (et ord, som nu
betyder sangforening i alm.).
Gleerup, G.W. K., forlagsboghandel i Lund, grundlagt
1826 af den danskfødte Ghristian Wilhelm Kühl G.
(1800—71), siden 1897 aktieselskab. Forlaget, som er
et af Sveriges største, omfatter fortrinsvis videnskabelig
og faglig litteratur.
Gleichen, tre gi. slotte i Thüringen, mellem Gotha
og Arnstadt. Freudentaler el. Wanderslebener
Schloss (i regjeringsdistriktet Erfurt), Mühlberg og
Wachsenburg (i Sachsen-Gotha, 3 km. fra Mühlberg).
Gleichenberg, badested i Steiermark med 792 indb.
(1900), ligger 317 m. o. h. og har fire kilder, deriblandt
den alkalisk-muriatiske Konstantinskilde. Besøges aarlig
af 4—5000 kurgjester.
Gleichen-Russwurm, Emilie von
(1804—72),Schillers yngste datter, g. m. en bayr. kammerherre Adalbert
V. G., udgav flere bidrag til forældrenes biografi:
«Briefwechsel von Schiller und Lotte 1788—89», «Schillers
Beziehungen zu Eltern, Geschwistern etc.», «Charlotte v.
Schiller und ihre Freunde» o. fl. Hendes familie over-<
leverede 1889 Schillers papirer til Goethe-arkivet i
Weimar (se Goethe- und S c h i 11 e r-A r c h i v).
Gleim, J ohann Wilhel m Ludwig (1719—1803),
t. digter. Som student I Halle blev han en af
stifterne af det Anakreontiske forbund og udgav «Versuch
in scherzhaften Liedern» (1744—53), hvorved han gjorde
det anakreontiske, rimløse smaavers med vin og
kjærlighed som staaende emne til tidens lyriske modeform.
Denne tamme poesi dannede dog ved sin lethed og
bevægelighed en gavnlig modsætning til Klopstocks tyngde.
Et nyt udtryk for sit spæde talent gav G. i «Lieder eines
preussischen Grenadiers» (1758, under syvaarskrigen ; ny
udg. 1882), hvor han ofte med held søgte at gribe den
gamle folkelige form, og som (ved siden af endel
«Romanzen» fra 1756) fik betydning for lyrikens udvikling
i national retning. Den tyske litteraturs nybrud ved
Lessing, Goethe og Schiller stod G. udenfor, men han var
i enestaaende grad elsket af de unge digtere, som han
utrættelig hjalp frem («Vater G.»). Sämtliche Werke»
1811—13. [Litt.: Biografi af Körte 1811.]
Gleiv, lokalnavn for hanfisken af røie.
Gleiwitz, by i Preussen, regjeringsdistrikt Oppeln
(prov. Schlesien), ved Klodnitz; 62 326 indb. (1905). G.
er midtpunktet for jernindustrien i øvre Schlesien.
Foruden et kgl. hytteverk (Gleiwitzer Hütte) med
støberi og maskinverksted findes flere andre støberier,
fabriker for tilvirkning af landbrugsmaskiner, papir og glas.
Glemminge, herred i Smaalenene, straks n. f.
Fredrikstad, 23.46 km.’^ med 9383 indb.; 400 pr. km.’^ Herredet,
der svarer til G. prestegjeld og sogn, bestaar af den
sydlige del af Rolvsøen og grænser mod syd til
Fredrikstad by, mod vest til Kjølbergelven og mod øst til Glommen.
Det er amtets tættest befolkede herred. Ved kgl. resol.
af 12 juli 1907 fraskiltes Kragerøen fra G. for at udgjøre
et eget herred (Kraakerøy). Bebyggelsen nær bygrænsen
mod Fredrikstad, langs Glommen, ved Trosvik og omkring
G. gamle kirkê er samlet i tætte landsbymæssige klynger.
Terrænet er smaakuperet med afvekslende aabne dyrkede
partier og smaa skogklædte fjeldknauser. De vigtigste
næringsveie er jordbrug og fabrikdrift. Af fabriker findes
Fredrikstad bryggeri, to mekaniske verksteder, flere
stenhuggerier og teglverker. A/s Kiærs trælastforretning med
dampsag, høvleri, tøndefabrik, sildesalteri m. m.. Lisleby
fabriker o. s. v. Der er et meieri og en sparebank.
Antagen formue (1908) 6 223 300 kr., indtægt 2 253 790 kr.
Glen (eng., gæl. glean), trang, vegetationslos dal i
modsætning til den brede, dyrkede strath.
Glencoe [glenkoj. 1. Dal i Skotland, grevskabet Argyle,
s. f. Loch Leven, bekjendt for sin romantiske skjønhed.
Her blev 12 feb. 1692 Macdonald-klanen nedsablet. —
2. By i Natal ved banen Ladysmith—Johannesburg. 20
okt. 1899 udkjæmpedes her den første mere betydelige
kamp i Natal under Boerkrigen.
Glenmore nan Albin [glenmå’å næn ælhin] («store
Albion-dal»), en 90 km. lang dal i det skotske grevskab
Inverness, med sjøerne Ness, Oich og Lochy. Berømt
for sin romantiske naturskjønhed.
Glens Falls [glenz fålz], by i de Forenede stater, New
York, ved Hudson, hvor den danner et 15 m. høit
vandfald, der benyttes til at drive fabriker; 12 613 indb. (1900).
Glenteslegten (milvus) tilhører dagrovfuglfamilien
(falconidae). Nebbet er forholdsvis svagt, sammentrykt
fra siderne, i spidsen nedbøiet til en lang hake, mangler
tand eller sideflig. Næseborene ovale. Hovedets og
halsens fjær er smale, spidse, minder om ørnenes. Vingerne
er meget lange, smale, den fjerde haandpenne længst; de
naar til spidsen af den lange, kløftede stjert. Benene er
korte, tarsen fortil beklædt med fem store plader og
nedenfor disse med nogle mindre. Klørne er korte og
svage. Glenterne lever enkeltvis eller parvis nær aabent
léser (f) beskadige, lædere;
krænke, forurette.
Leserkreis ® m, læsekreds,
leserlieh (t) læselig.
Leserwelt (t) f, læseverden.
Lesezeichen ® n, skilletegn;
bogmerke.
lespe - (t) lispeln - © lisp
— ® zézayer; susseyer.
lésine (f) f, kniperi, knusleri,
nærighed = lésinerie f.
lésiner (f) være knuslet, nærig;
knibe.
lésineur®m, knusleper,
gnier-pind; knipen, gnieragtig, nærig.
lesion (e), lésion (f) f, skade,
læsion; (f) ogs. uret (som tilføies
en).
less © mindre ; kortere, ringere.
lessee @ forpagter, leilænding.
lessen @ formindske(s);
nedsætte; blive mindre,
lesser © mindre,
lesses ©pl, dyre-ekskrementer,
møg.
lessivage (F) ra, storvask,
lessive ® f, lud, sæbevand,
sodavand; storvask; (vaske)tøi;
stort tab (i spil).
lessiver ® bøge, vaske; sælge
sit habengut.
lessiveuse (f) f, vaskerkone;
vaskemaskine.
lesson © lekse; lektie
(bibel-stykke); lærepenge, lærdom ;
(læse)-time.
lessor © forpagtningsgiver ;
ud-leier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
