Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gloføken ... - Ordbøgerne: L - lettelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lettuce—Leugner
1035
Glommenlinjen—Glosimodt
1036
kring St. Hans. Ved Fetsund lenser, hvor tømmeret
sorteres (ca. Vs fløtes videre over Øieren) beskjæftiges i
den travleste tid indtil 600 mand. Gjennemsnitlig er
der i perioden 1901—05 nedfløtet gjennem G. 533 000
tylvter tømmer aarlig (i perioden 1895—1900 472 272
tylvter). Heraf opgives 17 000 tylvter at komme fra
Sverige. Hertil kommer for Gudbrandsdalsvasdragets
vedkommende i perioden 1901—05 gjennemsnitlig
71 683 tylvter aarlig. Paa strækningen Elverum
Fredrikstad har G. under vore forskjellige krige med Sverige
dannet en naturlig forsvarslinje, og navne som Grønsund
(i Eidsberg), Onstadsund (i Spydeberg) og Blakersund
(i Sørum) vil være kjendte fra vor krigshistorie. Ligesom
Elverum (Kristiansfjeld), Kongsvinger, Fetsund er navne,
der knytter sig til forsvarslinjen G. Over G. fører nu flere
broer, saaledes jernbane- og veibro ved Sarpsborg, veibro
ved Fossum, jernbanebro ved Langenes, jernbane- og
veibro ved Fetsund, veibro ved Aarnes, Skarnes, Sander,
Kongsvinger, Sandstad i Grue, Flisen (1909 underbygning).
Elverum og Rena, jernbanebro ved Stenviken, veibro ved
Lille-Elvedalen, Tønset, Tolgen, Os og Røros. Ny
jernbanebro er under opførelse (1909) for
Flisen—Elverum-banen straks syd for Elverum. Se pi. Fosse,
Dambygning og Tømmmerfløtning. [Litt.: Beskrivelse
af G. ved G. Sætren (1904)]
Glommenlinjen benyttes ofte militært som betegnelse
for den forsvarslinje, som Glommen i befæstet stand
danner ligeoverfor et angreb paa det søndenfjeldske Norge.
Efterat de nye grænsebefæstninger langs Tistedalsvasdraget
m. V. blev nedlagt som følge af, at den neutrale zone
oprettedes, er Glommens betydning som forsvarslinje
blevet endnu større end før, navnlig paa strækningen
nedenfor Øieren; her findes nemlig ikke andre broer
over elven end jernbanebroen ved Langenes og Fossum
veibro, henholdsvis 9 og 10 km. nedenfor Mørkfossen,
samt den kombinerede vei- og jernbanebro ved
Sarpsborg. Til G.s forsvar blev der saavel ovenfor som
nedenfor Øieren allerede i slutningen af 1890-aarene paa elvens
vestre bred anlagt nogle artilleripositioner, der senere
har erholdt endel forsterkninger efter forslag af
befæst-ningskomitéen af 1899, hvis ledende kraft var afdøde
statsraad Georg Stang. Yderligere befæstningsarbeider er
udført i den senere tid, og i flere aar har derhos
omfattende undersøgelser været foretaget for at bringe paa
det rene hensigtsmæssigheden af anlæg af offensive
brohoveder foran ovennævnte overgangssteder for i tilfælde
der at anvende endel af det fra den neutrale zone
bort-flyttede skyts. Skal nemlig G. kunne holdes, maa de
mobile tropper paa elvens østre bred have faste
støttepunkter, hvorfra de kan skride til en virksom offensiv.
[Litt.: Georg Stang, «Glommen-linjen» (1908).]
Glomsfoss, vandfald (5.8 m.) i Fyreselven, straks
efter udløbet af Fyresvandet (s. d.). Fossen opgives at
repræsentere 230 eff. hk., der ved udbygning vil kunne
bringes op til 1120.
Gloppen, herred i Nordre Bergenhus amt paa
sydsiden af Nordfjorden i dens midtre parti, 673.63 km.^
med 3264 indb.; 5.11 pr. km.^ Herredet, der svarer til
Vereid, Gjemmestad og Hyen sogne under G. prestegjeld,
ligger omkring en del af Nordfjorden og dens arme
G1 o p p e f j o r d e n og H^^enfjorden og grænser mod syd
til Søndfjord. Gloppefjordens bredder, især i øst og syd,
er veldj^rkede; vegetationen er frodig, og landskabet
omkring denne fjord er kjendt for sin samtidig smilende
og storslagne karakter. Omkring Hyenfjorden er kysterne
steile, og mod vest hæver fjeldene sig i
Gjegnalunds-bræen, paa grænsen mod Daviken, til høider paa 1630
1670 m. I syd naar Blaafjeld 1520 m. Af arealet
opgives 18.5 km.^ at være aker og eng, 120 km.’^ skog
(hvoraf 20 km.^ naaleskog); resten er udmark, snaufjeld,
myr, sne og is (ialt 2.27 km.^) og ferskvand (ialt 34.8 km.^).
De vigtigste næringsveie er jordbrug (fædrift) og
havebrug. Der er udmerkede beiter og gode havnegange,
megen dyrkbar, udyrket jord; ialt opgives 9030 maal
egnet for opdyrkning. Fiskeriet, der bestaar i noget
laks- og brislingfiske, har ingèn synderlig betydning
(i 1907 var udbyttet 11901 kr.). Foruden en del
sag-og møllebrug er der en shoddyfabrik, et hellebrud og
et klæberstensbrud. G. sparebank, opr. 1882; G.
sogneselskab til fremme af næringsveiene, opr. 1875, og Hyens
kvægavlsforening af 1894. Der er gjort flere oldfund,
særlig fra den yngre og ældre jernalder. Vereid
hovedkirke (den gamle VinreiÔ) er en gjentagne gange
restaureret stenkirke, der findes nævnt allerede 1303. G. staar i
dampskibsforbindelse med Bergen og ved hovedvei med
Søndfjord og Sogn. Antagen formue (1908) 2 728 500 kr.,
indtægt 419 615 kr.
Gloria (lat., ære), begyndelsesordet af nogle kirkelige
lovprisninger. G. in excelsis, englesangen Luk. 2, 14
med en tilføiet lovsang («Laudamus te»), fik i den ældre
middelalder plads i messen efter kyrie, naar en biskop
holdt messe, fra 11 aarh. i enhver messe. Det bibeholdtes
i Danmark som «Aleneste Gud i himmerig». G. patri
(«lille g.»), opr.: «Ære være Faderen i Sønnen ved den
Helligaand, baade nu og altid og i al evighed». I
trinitetsstridighedernes tid sattes «og» mellem alle tre
led. Den er muligvis af apostolisk oprindelse og brugtes
som afslutning paa Davids salmer.
Gloria, tætvævet halvsilketøi, som anvendes meget
til paraplyovertræk.
Glorie (lat. gloria), lysskin, straalekrans, der i den
kristne kunst i form af en skive eller ring omgiver
hellige personers hoved, oftest anvendt paa billeder af
Kristus, Madonna og helgener (helgenglorie). Allerede i
antik kunst findes guder afbildet med straalekrans om
hovedet. I den kristne kunst benyttes g. allerede paa
mosaiker i Ravenna fra 5 aarh., endog for keisere og
keiserinder. I Kristus-g. indlagdes ofte et kors. I ældre
kunst har g. form af en cirkelrund ring eller skive, der
i lodret stilling omgiver hovedet, i senere kunst svæver
den oftest i vandret stilling over hovedet.
Glorup, herregaard i Øst-Fyn mellem Nyborg og
Svendborg; har tilhørt Chr. Valkendorff, nu hos siegten
Moltke-Hvitfeldt. Hovedbygningen er opført i det 18
aarh.s fornemme palæstil; den rummer værdifulde
kunstverker og er omgivet af en sjelden smuk park.
Glose, se G los sa.
Glosimodt, Olaf 01 afse n (1821—97), n.
billedhugger. Begyndte som træskjærer, blev 26 aar gl. elev
af kunst- og haandverksskolen i Kra., fra 1851 af
kunstakademiet i Kbh. og af H. V. Bissen. Ophold i Rom og
Düsseldorf. Fra 1862 bosat i Danmark. Hovedarbeider
lettuce © salat,
letvindt - ® leicht (zu
bearbeiten, handhaben); bequem,
gelegen — @ handy, easy (to man
age), facile - (f) facile à manier;
maniable; commode; leste,
letzen (£) (veder)kvæge.
letzt ® sidst; yderst,
letztens ® endelig; tilsidst.
letzterer, der letztere (g den
sidst(nævnt)e, denne.
letzthin ® (for)nylig, forleden,
letztjährig (t) fra sidste aar,
ifjor.
letztwillig (t) testamentarisk,
leu ® m: à la queue 1. 1. i
gaasegang.
Leu (t) m, løve (poet.).
leu (t) ikke tilstrækkelig
krummet.
Leuchte (t) f, lysende legeme,
lys; (bot.) blodstemme, svolublom.
leuchten ® lyse.
Leuchten ® n, lysning.
Leuchter (t) m, lysestage.
Leuchtfeuer ® n, fyr.
Leuchtschiff ® n, fyrskib.
Leuchtspan (|) m, tyristikke.
Leuchtung ® f, lysning; lyn
Leuchtwurm ® m, sankthans
orm.
leude ® m, storvasal,
leugbar ® som lader sig negte
omtvistelig.
leugnen ® negte; fragaa; for
negte, fralægge sig.
Leugner ® m, benegter; for
negter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
