Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goethe ... - Ordbøgerne: L - liderlighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1063
Liebelei-Liederkranz
Goethe- und Schiller-Archiv—Gohier
1064
ro og forsoning med tilværelsen. Problemet i «Faust» er
dette: hvad har størst magt over os, det gode eller det onde,
og er der frelse at finde for det menneske, som har givet
efter for det onde. G.s svar paa dette spørsmaal, summen af
hans livs erfaring, findes i englekoret mod bogens
slutning og lyder: «hvo altid stræber frem og frem, ham
kan vi frelse skjænke.» — I sine sidste aar fuldendte
han sin store selvbiografi «Dichtung und Wahrheit» (3
bd. 1811—14, 4 efter hans død 1832), skrev anden del
af «Wilhelm Meister» (Wanderjahre, 1821—29) og romanen
«Die Wahlverwandtschaften» (1810) og syslede ivrig med
naturvidenskabelige studier. Eftersom tiden gik, kom
han til at staa mere og mere ensom. Den n3’^e romantiske
skole med dens sanselig m^^stiske og katolsk farvede
religiøsitet frastødte ham. Hans gamle venner var døde, og
talrige dødsfald i hans nærmeste kreds gjorde hans sidste
aar tunge. Derimod paavirkedes han lidet af sit
fædrelands nedværdigelse under Napoleonskrigene^ og tidens
nationalitetsbevægelser formaaede ligesaa lidet som den
franske revolution og de senere frihedsrørelser at fange
hans sympati og interesse. Men hvor frisk hans følelse
og hvor rig hans kunstneriske evne lige til det sidste
var, viser digtrækken «West-östlicher Diwan» (1819), der
fremkaldtes af hans kjærlighed til Marianne v. Willemer,
og «Trilogie der Leidenschaft» (1823), der bevarer mindet
om de følelser, den unge og skjønne Ulrike v. Levetzow
havde vakt - hos den 74-aarige digter. — Af G.s verker
findes der talrige udgaver. Den bedste og fuldstændigste
er den, der siden 1887 udkommer i Weimar. Af
oversættelser til norsk og dansk kan merkes: «Iphigenie»,
«Faust» 1—2 og «Hermann og Dorothea» ved P. Hansen,
«Faust» første del ved F. Gjertsen, «Werther» og «Egmont»
ved Ingeborg v. d. Lippe Konow, «Clavigo» ved J.
Magnussen, «Tasso» ved Roede, «Wilhelm Meister» ved O.
Madsen, «Digte i udvalg» ved H. S.Vodskov. [Litt.: Af
biografier findes paa dansk oversættelse af engelskmanden G. H.
Lewes verk (1874) og P.Hansen og R. Meyer, «G., hans
liv og verker» (1906). De nyeste og bedste tyske
biografier er A. Bielschowskys (1—2, 1896—1904) og Rich.
M. Meyers (1—2, 3 opl. 1905).]
Goethe- und Schiller-Archiv. G.s sønnesøn Walter
testamenterede hans hus i Weimar samt hans
naturvidenskabelige samlinger til den weimarske stat. Paa
grundlag heraf stiftede Sophie af Sachsen et G.-arkiv. I
1885 stiftedes G.-Gesellschaft med sæde i Weimar. Da i
1889 Schiller-arkivet kom hid, forenedes de to til et
G.-u. S.-A., der 1896 fik en ny pragtbygning; til sit organ
tog det «Jahrbuch der G.-Gesellschaft» (1880 ff.). I G.s
hus ved Frauenplan i Weimar er indrettet et
G.-nationalmuseum.
Goette, Alexander Wilhelm (1840—), t. zoolog,
f. i St. Petersburg, for tiden professor i Strassburg. Blandt
hans grundige, men i formen noget tunge skrifter kan
nævnes det store verk om klokkefroskens udvikling (1875).
Goeze [gø-], Johann Melchior (1717—86), t. teolog,
blev 1744 diakon i Aschersleben, 1750 prest i
Magdeburg og 1755 i Hamburg. Han optraadte som ivrig
forsvarer af den lutherske ortodoksi overfor
oplysningstidens mænd. Navnlig led han en ilde medfart i sin
kamp med Lessing, som dog har givet et noget fortegnet
billede af hans personlighed.
Gofarfoss. 1. Vandfald i Tryssilelven (4.8 m.), nær
grænsen mod Sverige. Fossen opgives at repræsentere
800 effektive hk., der ved regulering antages at kunne
bringes op til 1700. — 2. Vandfald i Numedalslaagen,
repræsenterende 1386 effektive hk.
Goffer, se Geomyidæ.
Gog og Magog. I det gi. test. (1 Mos. 10, 2) er Magog
navn paa et folk. Mulig tænkes herved paa de n. f.
Kaukasus og det Kaspiske hav boende stammer
(sky-therne?). I Ezekiel 38, 2 (jfr. 39, 6) er G. konge over
Magog. I Joh. aab. 20, 8 er G. og M. det sammenfattende
navn paa alle Guds folks fiender. — I Guildhall i London
findes to mægtige krigerstøtter, som kaldes G. og M.
Gogebic [g6dz9bik], by i de Forenede stater, Michigan,
ved G.-sjøen og G.-fj el det, et af Nordamerikas
vigtigste jernmalmsteder (1905 46.8 mill, tons malm).
Gogh, Vincent van (1853—90), holl. maler. Først
ansat i kunsthandel, skolelærer og teol. student. 1885
elev af akademiet i Antwerpen, 1886 i Paris paavirket
af de franske impressionister (især Pissarro og Seurat).
Levede fra 1887 i Aries, hvor han døde som sindssyg.
Malte i denne sin sidste periode ca. 500 billeder. Hans
syntetiske forenklende gjengivelse af naturen har en
primitiv kraft saavel i farvens potensering som dens
ornamentale behandling: «han søger ikke at give
gjenstandenes form, men deres sjæl.» Hans farvevalg er
optaget af neoimpressionisterne, hans ornamentale
behand-lingsmaade af den nyere dekorative kunst (f. eks. van de
Velde). Hans breve er udgivet efter hans død.
Go^gol, Nikolaj Vasiljevitsj (1809—52),
Ruslands mest fremragende humoristiske forfatter, f. i guv.
Poltava, d. i Moskva. Var en tid lærer og professor i
historie, men gik fra 1835 helt over til litterær
virksomhed. I 1831 udkom hans første større arbeide, «Aftnerne
paa forpagtergaarden ved Dikanka», og i 1835 «Arabesker»
og en samling lillerussiske fortællinger, «Mirgorod»,
hvoriblandt den vakre kosakhistorie «Taras Bulba». I 1836
udgav han det berømte, ogsaa her i Norge opførte
lystspil «Revisoren», hvori den russiske embedsstands
korruption gives til pris for latteren. Under de følgende
ti aars ophold i udlandet skrev G. sit hovedverk, «Døde
sjæle», hvori han med glimrende satire og kosteligt
humor ruller op billeder af russiske samfundsforhold
fra livegenskabets tid i landdistrikterne og tegner en
mængde komiske typer. I sine senere aar henfaldt G.
til religionsgrublerier og plagedes af samvittighedsskrupler
over sin tidligere digtning. Herom vidner «Ispovjed»
(bod) og «Udvalgte steder af brevveksling med hans
venner» (1847). G.s verker, hvoraf første samlede udgave
udkom 1842, er overmaade populære i Rusland og
udkommer stadig i nye oplag. Flere af dem er oversat til
skandinaviske sprog.
Gogra (Gagra, Sardu, Sarju), bielv fra venstre til Ganges,
Forindien, udspringer paa 5500—6000 m.s høide i
Himalaja og falder ud i Ganges lidt ovenfor Ghapra, 1036 km.
lang. Seilbar for større skibe til Faizabad og for mindre
lige til foden af Himalaja.
Gohier [gåjé], Urbain Degoulet (1862—), fr.
forfatter, 1884—97 medarbeider i «Le soleil», senere i
«L’aurore», hvor han paa en opsigtsvækkende maade
kjæmpede for gjenoptagelse af Dreyfus-sagen og mod den
Liebelei (t) f, leflen, koketteri ;
kurtise.
liebeln (t) lefle, kokettere,
lieben ® elske ; holde af, ynde.
liebenswert ® elskværdig,
elskelig.
liebenswürdig ® elskværdig,
lieber, am liebsten ©hellere,
helst.
Liebesantrag (t) m,
kjærlig-hedserklæring.
Liebeskind ® n, uegte barn.
Liebhaber (t) m, elsker ; ynder ;
libhaber; dilettant.
Liebhaberei (t) f, libhaberi,
passion.
liebhaberisch ®
dilettant-mæssig.
liebkosen ® kjærtegne, kjæle,
dægge (for).
Liebkosung ® f, kjærtegn.
lieblich ® elskelig, yndig, liflig.
Liebling ® m, yndling,
lieblos ® ukjærlig,
liebreich ® kjærlig.
Liebreiz ® m, ynde, gratie,
liebreizend ® yndig, gratiøs.
Liebschaft ® f,
kjærligheds-forhold, liaison.
Liebstöckel ® m, (hot.) lostilk,
ligusticum.
liebwert (t) dyrebar.
Lied (t) n, sang, vise, digt ; salme.
Liederjahn ® m, liderlig fyr,
udhaler.
Liederkranz ® m,
-kränz-chen n, sangforening.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
