Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Granville ... - Ordbøgerne: L - lods ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1133
Granville—Grasset
1134
Granville [grâvi’lj, befæstet by i det franske depart.
Manche paa en tange ved Bosqs udløb i Kanalen; 12 000
indb. God havn, store verfter, blomstrende handel og
godt fiske. Bad. — G. er anlagt af engelskmændene i
begyndelsen af 15 aarh. og erobret af franskmændene 1450.
Granvin (i længere tid skrevet Graven), herred i Søndre
Bergenhus amt paa nordsiden af Hardangerfjorden, 189.04
km.^ med 1237 indb.; 6.75 pr. km.^ Herredet, der svarer
til G. sogn af Ulvik prestegjeld, ligger omkring den ca. 10
km. lange, smale G.-fjord og det dalføre, som fra
fjordbunden i nordlig og senere nordvestlig retning fører over
mod Voss. Fjeldene naar i Hondalsnuten i den
nordlige del paa grænsen mod Voss 1457 m. og i
Nesheims-horgen i den vestlige del 945 m. Ved bunden at
G.-fjorden ligger handelstedet Eide (s. d.) i en klynge af
huse (flere hoteller, yndet sommeropholdssted). Herfra
fører hovedvei langs det 3.6 km.^ store G.-vand og videre
i talrige slyng op det bratte skar «Skjervet» over til
Voss. Mellem Eide og Voss er nu projekteret
tertiærjernbane. Fra G. vandet fører ogsaa hovedvei mod øst
gjennem Espelandsdalen til Ulvik. Af arealet opgives
55 km.^ at være skog (heraf er 8 km.^ furuskog).
Opgave over areal af aker og eng foreligger ikke. Den
vigtigste næringsvei er jordbrug (kvægavl) og havebrug.
Desuden har herredet betydelige indtægter af
turisttra-fiken og sommergjesterne. Jordbunden er frugtbar;
fjeldbeiterne gode. Der er gjort mange oldfund,
hvoriblandt 10 fra stenalderen. Antagen formue (1908) 1 293 900
kr., indtægt 169 000 kr. [Litt.: T. S. Haukenæs, «G.s
saga» (bd. 1., Bergen 1904).^
Granvinelven er navnet paa det vasdrag, der
udspringer paa grænsen mod Voss og flyder i sydlig
retning ned i det 3.6 km.^ store Granvinvand, Granvin
herred, Hardanger. Elven danner i sit løb den vakre
Skjervefoss, der for tiden opgives at repræsentere 135 eff.
hk., men som ved udbygning antages at vilde kunne
bringes op i 1150. Nedslagsdistrikt 177 km.^
Granvin-vandet, der er 86 m. dybt og ligger 27 m. o. h., staar
ved et kort elveløb i forbindelse med den trange smale
G r an V i n f j o r d, en arm af Hardangerfjorden.
Granzow, Frederik Carl Herman (1838—94),
d. historisk-geografisk forfatter. Redaktør af «Historisk
arkiv», forfatter af meget brugte geografiske lærebøger,
«Jorden og dens naturforhold», «Geografisk-statistisk
leksikon» og mange tidsskriftartikler.
Grape-fruit [grëp-frUt] (bot.), frugten af en citrusart.
G.-f. ligner appelsin, men er større end denne og har
noget forskjellig aroma. Dyrkes især i Vestindien,
hvorfra den i store mængder udføres til de Forenede stater.
Graphic, The [â9 grœfik], eng. illustr. ugeblad,
grundlagt 1869. Har havt talrige betydelige kunstnere og
forfattere i sin tjeneste. Dets oplag naar op til 200 000
ekspl. Nuværende redaktør er T. Heath Joice. «G.»s
julenummere har en uhyre udbredelse.
Graptoliter, en i kambrium og silur, delvis ogsaa
devon overordentlig hyppig forekommende fossil marin
dyregruppe, som trods en i flere henseender afvigende
bygning alm. stilles ind under hyrdrozoerne. G. findes
i alm. som lange, tynde, rette eller bøiede, enkelte eller
grenede chitinlegemer, hvor den ene eller begge sider er
tæt besat med smaa celler (hydrotheker), som ved en
Graptoliter : Koloni af
diplo-graptus. P svømmeblære, g
blære med forplantningsorganer,
rh enkelte graptolitstave.
lods—löffelweise
langsgaaende kanal staar i forbindelse med hinanden. I
den sidste tid er for flere slegter paavist, at g. var typiske
kolonidyr; kolonien bestod af en hul blære, som antagelig
har holdt kolonien frit svømmende;, under den en krans
blærer af en anden art,
indeholdende forplantningsorganer
i form af smaa spidse celler,
som senere blev fri og
udviklede sig til selvstændige
kolonier, og endelig en række
af de enkelte graptolitstave. G
forekommer væsentlig i mørke
finslemmede skifere
(graptolit-skifere), en række slegter meget
alm. ogsaa i den norske silur
(dictyograptus, phyllograptus,
monograptus, s. d.).
Gras [gra], Félix (1844—1901), en af de største
ny-provençalske digtere og en af de ivrigste blandt Felibrerne.
Udgav først et epos, «Li Garbounié» (1876; overs, paa
spansk), saa ét til, «Toloza» (overs, paa fransk), endelig
den digtsamling, som gjorde mest lykke: «Le Romancero
provençal». Han har ogsaa vundet ry ved sine
prosa-skrifter: «Li papalino» (fortællinger) og den historiske
roman «Li Rouge dou miejour» (1896; overs, paa flere
sprog, svensk 1897).
Graslitz (tsjek. Kraslice), by i det n.v. Böhmen, nær
den sachsiske grænse, ved Zwodau; 11 802 indb. (1900).
G. er en af de vigtigste industribyer i Böhmen, har
kniplingfabriker og fabriker for musikinstrumenter.
Grasmo (el. Soots) kanal sætter Skjervangen i
Mangenvasdraget, der har sit naturlige atløb til Sverige,
i fløtningsforbindelse med Fredrikshaldsvasdraget (s. d.).
Mellem Skjervangen og Mortsjølungen er der 16 sluser.
Anlægget, der er temmelig primitivt, men meget
interessant, udførtes i 1848. Fra Mortsjølungen til
Tvilling-tjernene er der niveaukanal og derfra tømmerrende til
Gultjern, hvorfra tømmeret fløtes ad Hvervselven til
Setten og videre ned i Fredrikshaldsvasdraget.
Grasnuten, 1512 m. høit afrundet fjeld i Rauland
herred, Bratsberg amt.
Grassät, se Grassere.
Grasse [gras], by i Frankrige, depart. Alpes-Maritimes,
325 m. o. h., 12 km. fra Middelhavet; 10 898 indb. (1901).
G. har berømte fabriker for tilvirkning af parfume,
essenser og oljer, hvorfor der i omegnen dyrkes en
mængde roser, jasminer, fioler, heliotroper og vellugtende
planter. G. er et meget besøgt vinterkursted (nov.—
mars) paa grund af sit udmerkede klima og sin store
naturskjønhed.
Grassere (lat.), gribe om sig, rase, herske (især om
sygdomme); grassat, løbe g., løbe om og bringe
forstyrrelse, løbe om uden resultat, gaa for vidt.
Grasset [grasæ], Eugène (1850—), fr. dekorativ
kunstner. Har spillet en betydelig rolle i moderne
dekorativ kunst ved sine stiliserede tegninger til
kunstindustriens forskjelligste fag, dog mest fladekunst
(glasmalerier, tepper, tapeter, bogbind, illustrationer og omslag
til bøger, plakater o. s. v.). Har udgivet «La plante et
ses applications ornementales» (2 bd., 1896—1901) og
«Méthode de composition ornementale» (1905).
@ perpendicular, vertical - ®
YerUcal, à plomb, à pic; (mat.)
perpendiculaire(ment).
lods - ® Lotse m — (e) pilot
- (D pilote m.
lods ® m pl: 1. et ventes
salgsafgift (til lensherren).
lodsbaad — ® Lotsenboot n
<e) pilot cutter — (f) bateau-pilote m.
lodse — ® lotsen — @ pilot —
(î) piloter; (ind, ud) entrer, sortir
(un navire).
lodseddel - ® Los n - ©
lottery ticket — ® billet (m) de
loterie.
lodskud — ® Wurf (m) mit
dem Lot (dem Senkblei) - (e)
sounding - ® fond m.
lodsoldermand — ® Oberlotse
m — (e) master pilot, (deputy)
pilot master — ® maltre-pilote m.
lodtrækning - ® Ziehung f
- (e) drawing of lots - ® tirage
m (au sort).
lof — ® grosses Weissbrot n —
(e) wheaten loaf — ® pain blanc m.
lof ® m, luv, vindside; hals,
lofer ® luffe, holde til luvart.
Lölfel ® m, ske; (harens) øre.
Löffelblume ® f, døvnesle.
Löffelente ® f, skeand.
LöfFelgans ® f, skegaas, -heire
= Löffelreiher m.
Löffelkraut ® n, -kresse f,
skjørbugsurt, kokleare.
löffeln ® øse; nyde; skuffe i
sift; (forældet) lefle.
löffelweise ® med skeer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
