Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grieg ... - Ordbøgerne: L - lout ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1171
lovable—love-letter
nævne til greve af G., elefantridder og rigskansler. Han
omstyrtede nu faktisk sin egen forvaltningsreform ved
som rigskansler at samle næsten hele den indre og ydre
politik paa sin haand. Han tilbageholdt kgl. ordrer og
udtalte sig overlegent om kongen, han stødte alle fra sig ved
sit overmod. Fremmed for den sterke nationalstrømning
og uviljen mod Sverige, som var skabt i trængselsaarene
1657—60, medens G. var udenlands, synes hovedformaalet
for hans udenrigspolitik, som endnu i meget er uoplyst, at
have været bevarelsen af ligevegten med Sverige, saavidt
mulig ad diplomatisk vei. Idet han i det længst mulige
vilde undgaa en svensk krig og brud med Frankrige, fik
hans politik et skin af tvetydighed, og da krigen 1675
blev uundgaaelig, betød dens udbrud et nederlag for
ham. Kongen havde han stødt fra sig; blandt hans
fiender var anseede og dygtige mænd som Johan Adolf
von Plöen og Fr. Ahlefeld. Det lykkedes dem at vinde
kongen, og 11 mars 1676 blev G. fængslet paa Kbh.s slot.
En særlig nedsat kommission dømte ham 26 mars s. a.
fra ære, liv og gods for bestikkelighed og forræderi. Det
første var uomtvisteligt ;
beskyldningen for
forræderi er ubevist og
sikkert falsk, processen og
dommen utvilsomt
juridisk uretfærdig.
Dødsdommen ændredes i
sidste øieblik til livsvarigt
fængsel, og G. sad 1676—
80 paa Kbh.s kastel, 1680
—98 paa Munkholmen.
1698 fik han tilladelse til
at flytte til Trondhjem,
hvor han døde. 1670
havde han egtet Hans
Nansens sønnedatter (d.
1672); fra hans eneste
datter nedstammer bl. a.
greverne Frijs. — Om
G.s glimrende begavelse
hersker ingen tvil; om
hans karakter og
betydning som statsmand har
meningerne været delte, og de sidste aars forskninger
ved A. D. Jørgensen («P. S. G.», I—II, 1893—94) og
Fridericia har neppe overalt givet afsluttende resultater.
Griffenfelds gaard, hovedgaard for det godskompleks
og i det grevskab, som Peder Schumacher erholdt af
kongen 26 nov. 1673. Gaarden, den samme som den gamle
kongsgaard Sem (Sæheim), havde Griffenfeld erhvervet ved
kgl. skjøde af 15 juli 1671, hvori det nye navn fastsloges.
Dette bortfaldt igjen ved kgl. skjøde paa godset af 28 mars
1678, hvori gaarden kaldes «Tønsbergs grevelige residents».
Men allerede i 1679 forek. et nyt navn Jarlsberg (s. d.),
som senere blev saavel gaardens som grevskabets navn.
Griffith [gli’fip], Sir Samuel Walker (1845—),
australsk statsmand og jurist; 1883 — 88 og 1890—93
premierminister i Queensland; 1888, 1891 og 1893
præsident i det australske statsforbunds forberedende raad;
1893—1903 overdommer i Queensland og 1903 i det
australske forbundsministerium (Deakin).
Griffenfelds gaard—Grime
1172
Peder Griffenfeld.
(A.Wuchter pinx.)
Griffith’s propel [gri’fip -], en af englænderen Griffith
opfundet særegen form af en to-bladet skibspropel.
Grignon [grifio’], Frankrige, landsby og domæne i
depart. Seine-et-Oise, 33 km. s.v. for Paris, er sædet for
Frankriges ældste og betydeligste høiere landbrugsskole,
der oprettedes 1828 i en statsbygning fra Ludvig XIII’s
tid. Skolen er indrettet til at modtage ca. 100 elever
med tre-aarig. uddannelsestid og er vel forsynet med
undervisningsmateriale.
Grigoresco, Nikolai Jon (1838—1907), rumænsk
maler; begyndte i det hjemlige folkelige kirkemaleri,
men fik senere anledning til at uddanne sig under
indflydelse af den franske friluftsskole. Sit egentlige navn
har han vundet efter sin deltagelse i den russisk-tyrkiske
krig som slagmaler i Vereschagins manér. G. har øvet
en grundlæggende indflydelse paa sit hjemlands kunstliv.
Grigoro’vitsj, Dmitri Vasiljevitsj (1822—1900),
rus. forfatter. I sine byhistorier «Derevnja», «Anton
Gorenyka» m. fl. samt de store romaner «Fiskerne» (1852),
«Byveiene» (s. a ) og «De udflyttede» (1855) har G. givet
sandfærdige skildringer af den rus. almues lidelse og
elendighed under livegenskabet og derigjennem paavirket
den almene opfatning til gunst for dets ophævelse. I
sine senere aar virkede han ivrig som sekretær i
Foreningen til fremme af de skjønne kunster.
Grillparzer, Franz (1791—1872), østerr. digter, f. og
d. i Wien, hvor han lige til 1856 levede som
departements-mand. Med ham træder Østerrige for første gang i nyere
tid ind paa den tyske litterære skueplads. G. er at betragte
som Schillers direkte fortsættelse; den tyske romantik har
i ham intet spor sat. Hans første tragedie, «Die Ahnfrau»
(1817), er maaske det mest virkningsfulde han har skabt.
«Sappho» (1818, overs, af Fr. Gjertsen, Kra. 1891) er rent
klassisk i sin form; her som ellers er karakteren søgt
gjort anskuelig ved indblanding af moderne elementer.
Endvidere trilogien «Das goldene Vliess» og «König
Ottokars Glück und Ende» (1825), den skjønne «Des Meeres
und der Liebe Wellen» (1831). G. blev kjølig modtaget,
det Metternichske enevælde taalte ikke historien paa
scenen, og G. stansedes af censuren, han trak sig tilbage
i tungsind, som senere store æresbevisninger ikke
for-maaede at fordrive. Flere arbeider saa lyset efter hans
død. Han har ogsaa skrevet skjønne digte. I den senere
tid er han i sit hjemland blevet sat op som
nationaldigter. Et G.-selskab stiftedes 1890 i Wien. [Litt. : Gust.
Collijn, «Fr. G. Hans lif och verk» (Stockh. 1902).]
Grillparzer-prisen, indstiftet efter Grillparzer’s
bestemmelse til fremme af tysk dramatisk litteratur.
Uddeles siden 1875 af Wiens videnskabsselskab.
Grimaldi, Francesco Maria (1618—63), i tal.
fysiker, jesuit og lærer i matematik ved ordenskollegiet i
Bologna. I en bog, som udkom to aar efter hans død,
beskrives hans opdagelse af lysets bøining (s. d.) og
interferens (s. d.).
Grimaldi, Giovanni Francesco, il Bolognese
(1606—80), ital. maler; er især bekjendt for sine store
landskaber i Tizians stil. G. har ogsaa udført vakre
raderinger.
Grime, et af læder- eller hampremme sammensyet
hovedlag, som ved hjælp af en tøile (g.-tøilen) anvendes
til at holde en hest bundet med.
maaneds-) frei, einen freien Tag
bekommen — @ leave; (maaneds )
a holiday (at school) - ®
permis-son f; (give en 1. Ul) permettre à
q de faire qc; (maaneds-) congé m.
lovable (g) elskværdig,
lovage © (bot) lostilk.
lovbefalet — ® gesetzlich
befohlen — (e) prescribed by lave —
(f) prescrit par la loi.
lovbestemmelse, -bud — @
gesetzliche Bestimmung f — (e)
legal (statutory) provision — ®
prescription (f) de la loi; article
(m) de loi.
lovbog — (D Gesetzbuch n —
(g) code (of law) - (f) code m.
lovbunden se lovmæssig,
love vb I — (t) versprechen,
geloben — (e) promise; (1. sig meget
af) expect much from — (f)
promettre (qc à q, de faire qc);
s’engager à (faire qc); (1. sig meget af)
s’attendre à (beaucoup).
love vb II — ® loben, preisen,
rühmen — (e) praise, laud, extol —
® louer.
love: paa tro og 1. — ® auf
Treu und Glauben - (e) on word
and promise, on trust — (?) de
bonne foi; sur l’honneur (de q).
love (g kjærlighed, elskov;
(kjærlig) hilsen; elske; synes om.
ÎOve-afFair (e) elskovshandel,
kjærlighedshistorie.
love-apple (e) tomat,
love-feast (e)
kjærlighedsmaal-tid.
love-letter (g) kjærlighedsbrev.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
