Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland ... - Ordbøgerne: L - læg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1215
Grækenland
1239
Grækenlands
vaaben.
lægge
pike = 10 palmer (palamas) = 1 m. 1 kgl. stadion =
1000 kgl. piki = 1 km. 1 stremma = 1000 m.^ 1 kgl.
kilo == 100 1. 1 talent à 100 kgl. mina’er à 1500 drakmer
(gram) = 150 kg. — Vaaben: et sølvkors i blaat felt,
i midten af korset de danske kronede
løver og hjerter. Krigsflaget, se pi. Flag.
Nationalfarverne er himmelblaat og
hvidt. G.s eneste ridderorden er
Frelserordenen, af 1833. — Sprog. Det
nygræske sprog tales ud over kongerigets
grænser til en linje omtrent fra Korfu
til Saloniki (med en rumænsk sprogø
i Pindusbjergene), endvidere paa den
Clialkidiske halvø og paa en stadig
bredere kyststrimmel hen til
Konstantinopel, paa Lilleasiens vestkyst og
tilhørende øer og paa Kreta. Det tales
ogsaa enkelte steder ved Sortehavet (Pontus) og i Syd-Italien
(Otranto), hvorhen det er bragt i middelalderen. Det
er en direkte forts, af det oldgræske sprog, som det saa
ud ved oldtidens slutning, da det taltes ens over hele det
græske omraade. De nuv. dialekter beror, med undtagelse
af den zakoniske, ikke paa oldtidens. Udviklingen fra
oldgræsk til nygræsk frembyder ligheder med udviklingen
af latin til de romanske sprog eller af oldnordisk til de
nyskandinaviske sprog. En særlig eiendommelighed er
opgivelsen af infinitiv. Mange laanord fra latin, italiensk
og tyrkisk, enkelte fra albanesisk, slavisk og rumænsk.
Skriftsproget er en modifikation af det oldgræske og staar
det virkelige talte sprog fjernt baade i former og i
ord-forraad. Kun enkelte forfattere skriver paa det alm. sprog.
— Litteratur. Den nygræske litteratur er fra først
af nærmest en fortsættelse af den byzantinske. Indtil
16 aarh. blomstrer en rig digtning. Denne opstod for
størstedelen paa øerne, dens form var oftest de saakaldte
politiske vers, d. e. jambiske tetrametre, og emnerne var
enten vesteuropæiske heltedigte (Flores og Blanzeflor\
gammeigræske sagn (Troja- og Alexander-digte) eller
historiske begivenheder («Moreas krønike»). Af poetisk skjønhed
er det endnu populære digt «Erotokritos» af Vinkentios
Kornaros fra Kreta (slutningen af 16 aarh.). —
Prosa-litteraturen er ligesom den byzantinske sterkt historisk
og filologisk. Blandt forfatterne kan nævnes patriarken
Gennadios, filosofen Gemistos Plethon (d. 1450) og af de
mange lærde, som efter 1453 flygtede til Italien, Joannis
Argyropulos og brødrene Laskaris. Den gamle
byzantinske dannelse gaar dog efterhaanden sterkt tilbage,
forfatterne er ubehjælpelige i sit sprog og yderst fattige
paa tanker. — Fra midten af 18 aarh. afføder
oplysningstiden en sterk aandelig vækkelse, særlig Adamantios Korais
(1748—1833) virkede for at hæve nationalbevidstheden
og rense sproget. Et gjennem studiet af det klassiske
græsk forædlet skriftsprog søgtes dannet, akademier
oprettedes, og universitetet paa Korfu blev centrum for græsk
dannelse, indtil det afløstes af et i Athen (1837). Den
nyere poetiske litteratur indlededes af frihedsdigterne;
Rhigas (1754—98), forfatter af «Aeßxe jiaîbe^ xœv ’EXXt\v(bxi>;
lyrikerne Solomos og Manusis samt komedieforfatteren
Rhisos Nerulos (1778—1850), som satiriserede over Korais’
sprogrensning. — Det betydeligste i nygræsk digtning er
ydet af brødrene Panagiotis (d. 1868) og Alexandros Sutsos
(d.l863) og lyrikeren Alexandres Rhisos Raugawis(Rangabé).
Af novelleforfattere i nyeste tid kan nævnes Rhoidis,
Dimitrios Bikelas og Georgios Drosinis. — Foruden
kunstpoesien findes en rig folkevisedigtning, der ofte som den
gamle nordiske synges til dans. Emnerne er meget
forskjellige, især historiske (klefternes kampe med tyrkerne,
frihedskrigen) og lyriske. [Litt.; Rangabé og Sanders,
«Geschichte der neugriechischen Litteratur» (Leipzig 1884).]
— Historie (den ældre hist. se Det gamle
Grækenland, sp. 1225). Tyrkerherredømmet 1460—1828.
Det tyrkiske herredømme, kun afbrudt af venetianernes
besiddelse af Peloponnes 1699—1718, hvilede tungt paa
grækerne. Janitsjarudskrivningen og de havesj^ge pashaers
udsugeiser holdt folket nede, og Europas stadige forsøg
paa at befri G. gjorde kun ondt værre. Dog beholdt
grækerne et vist kommunalt selvstyre tilligemed frihed
for kirke og sprog, hvorved den nationale selvstændighed
bevaredes. I slutningen af 18 aarh. kom der sterk fart
i frihedsbestræbelserne ved stiftelsen af de forskjellige
hetærier (1796 stiftedes et af digteren Rhigas). 1821
udbrød den store opstand paa Peloponnes. Kolokotronis
og Mauromichalis dannede en provisorisk regjering, og
kongressen i Epidauros forkyndte 13 jan. 1822 det græske
folks uafhængighed. Opstanden bredte sig hurtig over
hele det græske omraade, juni 1822 erobredes Athens
Akropolis, og sjøheltene Kanaris og Miaulis vandt
glimrende seire, medens kampen tillands lededes af Demetrios
Ypsilanti, Odysseus, Botzaris o. a. I Europa stiftedes
filhellenforeninger, der indsamlede penge og dannede
friskarer (Byron). Heldet var dog kun forbigaaende; 1825
landede Ibrahim pasha paa Morea og herjede hele
halvøen; april 1826 faldt Missolongi i tyrkernes hænder.
Da blev England, Frankrige og Rusland enige om
Londonerprotokollen 1827, stormagternes flaade ødelagde den
tyrkisk-ægyptiske ved Navarino 20 okt. 1827, og Ibrahim
maatte forlade Morea 1828, medens Capo d’Istrias valgtes
til G.s præsident. — G. som selvstændigt
kongerige. Efter den russisk-tyrkiske krig 1828—30
aner-kjendtes G. ved en ny Londonerprotokol 1830 som
suverænt kongedømme. Okt. 1831 myrdedes Capo d’Istrias,
hvorpaa prins Otto af Bayern udnævntes til konge 1832.
Forvaltningen omorganiseredes efter vesteuropæisk
mønster; 1835 overtog kong Otto selv regjeringen, men
forblev altid fremmed for sit folk. En opstand tvang ham
til at give en friere forfatning 1844, men endeløse politiske
kampe og et utal af ministerskifter blev følgen, saa at
landet aldrig kom til ro, og særlig blev finansforholdene
yderst forvirrede. Under den russisk-tyrkiske krig 1854
—56 maatte en engelsk-fransk flaade tvinge G. til at bevare
neutraliteten. — 1862 afsatte en provisorisk regjering
kong Otto og indkaldte en nationalforsamling, som paa
stormagternes anbefaling valgte prins Vilhelm af Danmark
til konge. Denne tiltraadte regjeringen okt. 1863 som
Georg I og skaffede G. de Joniske øer som gave fra
England. Paa grund af sin neutralitet under den
russisktyrkiske krig 1877—78 fik G. paa Berlinerkongressen
lofle om en territorial udvidelse, og 1881 indlemmedes
Thessalien og en del af Epirus i G. Alligevel utilfreds
hermed har G. stadig siden understøttet opstande paa
Kreta og i Makedonien, ja tog endog 1897 formelig Kreta
i besiddelse. Den paafølgende krig mod Tyrkiet blottede
kiole) einschlagen, enger machen ;
(1. ivei) davonrennen ; (1. op, penge)
zurücklegen; (1. paa) den Preis
«der Waren) erhöhen; (det er lagt
paa sukkei’et) der Zucker ist um
4 pfennig aufgeschlagen; (1, til,
baad) anlegen — (e) put, lay ; draw
up (a plan); (1. sig) He down, go
to bed; (om vind) subside; (1. an)
level, take aim; (1. an paa) affect,
study; (1. bi) lay (bring) to; (1. sig
efter) apply oneself to, cultivate,
lay oneself out for; (1. fra land)
put off; (1. i) light a fire; (1. sig
imellem) interpose, interfere; (1. ind,
kjole) take in : put in (a good word);
(1. ned) preserve (vegetables, fruit);
(1. op) lay up, by, save (money);
(1. paa) raise (the price); (1.
sammen) add up, sum (up); (1. til.
skib) come alongside; (1. ud som
barnefader) father a child upon
one; (1. sig ud) grow stout; (med)
quarrel, fall out with - (f) mettre,
poser, placer ; coucher ; former (un
projet); (snare) tendre ; (eg) pondre;
(1. afsted, ivei) courir à toutes
jambes; (1. an, gevær) coucher en
joue ; (1. an paa) viser à (qc) tendre à,
tâcher de (faire qc); (1. ind, kjole)
rétrécir; (et godt ord) intercéder;
(1. ned, sylte) confire, conserver;
(l.op, penge) faire des économies;
(1. paa) augmenter, hausser (le
prix), enchérir (le pain); (1.
sammen) additionner; (1. til, land)
aborder (à); prendre terre ; accoster
(un quai); (1, sig, vind) se calmer,
s’apaiser, s’abattre; cesser; (1. sig
efter) s’appliquer à qc; s’attacher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
