Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønvold ... - Ordbøgerne: L - løsen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1265
Grønvold—Guadalupe de Canelones
1266
«Friedrich Wasmann, Ein deutsches Künstlerleben von
ihm selbst geschildert».
Grønvold, Diderik Hegermann (1855—), n.
forfatter og skolemand (adjunkt ved Hamar skole). Af
hans arbeider kan nævnes skuespillet «Fru Ørn» samt
fortællingerne «Storstadgutterne» og «Af kopistens
papirer».
Grønvold, Hans Aimar Mow (1846—), n.
hofembedsmand og jernbaneadministrator. Juridisk
embedseksamen 1871, 1873 ansat i justitsdepartementet, 1878
fuldmægtig i indredepartementet, 1884 bureauchef. Fra
arbeidsdepartementets oprettelse 1885 indtil 27 jan. 1906
dettes
ekspeditionssekretær. Siden 16 dec. 1905
har G. været kongens
kabinetssekretær. G. har
indlagt sig store
fortjenester af vort
jernbanevæsens udvikling saavel
i arbeidsdepartementet
som fra 1889 af som
medlem af Hovedbanens
direktion, hvis formand
han har været siden 1904.
G. har i yngre aar
udfoldet en omfattende
virksomhed som
musikkritiker, 1867—81 i
«Aftenbladet», 1881—86
i «Aftenposten», senere
leilighedsvis i
haand-bøger og tidsskrifter; har
af bøger udg. «Frederik
Chopin» (Kra. 1878) og
«Norske musikere» (Kra. 1883), et fortræffeligt arbeide,
der fastslog Griegs og Svendsens plads i vor
musikhistorie. Hans musikkritiske arbeider udmerker sig
ved indtrængende forstaaelse, smuk form og overlegen
indsigt.
Grønvold, Marcus Fredrik Steen (1845—), n.
maler, er født i Bergen og har væsentlig studeret i
München, hvor han ogsaa er bosat. Hans omhyggelig
gjennemarbeidede kunst, som har nydt adskillig
popularitet i Tyskland, sees noksaa sjelden hjemme.
Grønvoldfoss, vandfald (5.2 m.) i Tinne. Fossen
opgives for tiden (1909) at repræsentere 7600 eff. hk.
Grønø, kjendt gammelt handelssted med post, telefon
og dampskibsanløb paa en vakker skogbevokset liden ø
i dampskibsleden straks syd for Melø, Meløy herred.
Nordlands amt.
Grøp er grovmalet korn med mel og saaer eller klid
i blanding. Dette benyttes til kreaturfoder, hvortil det
er bedre skikket end det hele korn, ofte ogsaa bedre
end det fine mel.
Grøpe, sønderdeling af korn i mølleindustrien.
Grøping (grybing) (sjøudtr.), indhuling rundt en blok,
som stroppen hviler i ; se Blok.
Grøtsten, se Klæbersten.
Grøttingsbratten, 1140 m. høit fjeld paa Glommens
Vestbred, vest for Hanestad jernbanestation. Øvre
Rendalen herred.
løsen—løsrivelse
Grøtø, 1. 16.34 km.’-^ stor bjergrig ø ytterst mod
havet, vest for Tromsø, Helgø herred, Tromsø amt. Paa
øen er der fiskevær, og der bor 59 mennesker i 59 huse.
Ved G. fiskevær opfiskedes i 1907 35 000 stk. skrei. —
2. Kjendt handelssted med post, telegraf og
dampskibsanløb paa en liden ø nord for Bodø paa østsiden af
Vestfjorden, Ledingen herred, Nordlands amt, siden 1690
eiet af familien Schøning. [Litt.: J. S., «G., et nordlandsk
handelssæde» («Folkebladet» 1903).]
Gshatsk, by i Rusland, guvernement Smolensk, ved
Gshat; 6312 indb. (1897). G. har bomuldsspinderier og
væverier og driver handel med korn.
Guacharo [gwatsarå], se Fedtfugl.
Guaco capitans (bot.), rodstokken af arter af
slangerod (aristolochia), hos visse sydamerikanske folkestammer
anvendt som lægemiddel mod slangebid.
Guad . . ., G u a d i . . ., i sp. navne elv (af arab. wadi).
Guadalajara [-liåra]. 1. Provins i Spanien,
Ny-Kastilien, 12 113 km.^ med 206 539 indb. (1906). Fjeldene
er rige paa jernmalm. — 2. Hovedstad i provinsen, ved
Henares, 641 m. o. h.; 11 144 indb. (1900). G. har
militærakademi, klædes-, flanel- og læderfabrik.
Guadalajara [-^åra], by i Mexico, statan Jalisco, nær
Rio Grande de Santiago, 1560 m. o. h.; 101 208 indb.
(1900). G. har en smuk katedral, bygget 1571—1618,
universitet, malerakademi, amfiteater for tyrefegtning
og et stort myntverk. Industri og handel er livlig,
væsentlig i hænderne paa tyske og franske firmaer.
Guadalaviär el. Rio Blanco, elv i det østlige
Spanien, begynder i prov. Teruel og falder ud i
Middelhavet ved Grao, 2 km. s. f. Valencia, 300 km. lang.
Den kaldtes af romerne Turis.
Guadalcanal, by i Spanien, prov. Sevilla, Andalusien;
5786 indb. (1900). G. har vin- og oljeavl.
Guadalcanar el. Gela, Gera, den største af de
britiske Salomonøer, har toppe indtil 2600 m., hvoriblandt
den virksomme vulkan Lammas, 2440 m.
Guadalcazar, by i Mexico, staten San Luis Potosi.
1650 m. o._h.; omtr. 4000 indb. G. har kviksølvgruber.
Guadalëte, elv i Spanien, begynder paa Cerro de
S. Cristobal (1716 m.) og falder ud i bugten ved Cadiz,
120 km. lang.
Guadalhorce [gwadalå’rse], elv i Spanien, begynder
paa Sierra de Alhama i prov. Granada og falder ud i
Middelhavet, 4 km. v. f. Malaga, 125 km. lang.
Guadalimär, se Guadalquivir.
Guadalquivir [-kivi’r] (arab. Vad-al-kebir, den store
elv, lat. Bætis), elv i Spanien, begynder paa
nordsiden af Sierra del Pozo, prov. Jaen, Andalusien, 757 m.
o. h., flyder først mod n.ø., bøier derpaa i en bue mod
s.v. og forener sig s.ø. f. Ubeda med den fra s. kommende,
betydelig større Guadiana menor og straks efter med
Guadalimar, der ogsaa er større end G. Den
gjennem-bryder nu Sierra Morenas udløbere og flyder i s.v.
og s. igjennem den andalusiske slette. Den optager fra
Sierra Morena Jandula, Cuzna, Guadiato, Viar o. fl. og
fra Sierra Nevada Guadajoz, Genil og Guadaira. Den
falder ud i Atlanterhavet ved San Lucar de Barrameda.
500 km. lang. G. er seilbar for mindre skibe fra Cordoba
og for større fra Sevilla.
Guadalupe de Canelönes, se Canelones.
slightly, vaguely - (f) superficiel,
vague, léger, rapide.
løsen - (t) Losung f - @
(watch)word, countersign — (?)
mot d’ordre, mot (m) de ralliement.
løsepenge — ® Lösegeld n —
@ ransom — ® rançon m.
løsgjænger - ® Landstreicher,
Vagabund m - (e) vagrant,
vagabond, tramp - (î) vagabond m.
løsgjængeri - ®
Vagabundieren n, Landstreicherei f — ©
vagrancy — (f) vagabondage m.
løskjøbe - (t) loskaufen — ©
ransom — ® racheter.
løslade — ® los , frei-,
entlassen - © loose, release - (f)
lâcher; (fange) élargir, libérer.
løsne — (t) lösen, los machen,
lockern; (einen Schuss) thun — @
loose(n), relax; (skud) discharge (a
gun) — ® lâcher; tirer (un coup).
løsning – (t) Lösen n, Lösung,
Auflösung f - © loosing osv. ; (af
opgave) solution — (f) dénouement
m ; (af ligning) solution f; (af gaade)
mot m.
løsreven — (ß los-, abgerissen
— © disconnected (quotations) —
(D détaché.
løsrive — (t) los-, abreissen;
isich von etw.) befreien, sich des
Gedankens nicht) entschlagen
(können) - (e) disengage, extricate
(oneself from), (1. sig, om koloni
o. 1.) break off - (g arracher,
détacher, dégager, enlever; (1. sig)
ogs. s’émanciper (de); se défaire de.
løsrivelse — (t) Losreissung f
— (g break, emancipation — ®
H. A. M. Grønvold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
