Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønvold ... - Ordbøgerne: L - løsen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
løssluppen—løvtræ
1267
Guadalupe-Hidalgo—Guanare
1268
Guadalüpe-Hidalgo, by i Mexico, 5 km. n. f. Mexico;
5834 indb. (1900). G. har en valfartskirke. I G. sluttedes
2 feb. 1848 fred mellem Mexico og de Forenede stater,
hvorved Mexico tabte næsten halvdelen af sit omraade.
Guadarräma, Sierra de, fjeldkjede i Spanien,
mellem Duero og Tajo; gaar i s.v. paa grænsen mellem
prov. Madrid og Segovia. Den høieste top er Pico de
Penalara (2405 m.). Fjeldkjeden bestaar af granit og
gneis og er fra nov.—mars bedækket med sne.
Guadeloupe [gwadlûp]. l. Fr. 0, den største af de
smaa Antiller, er ved et 30—120 m. bredt sund, delt
i en vestlig, egentlig G. el. Basse-Terre, og en østlig
Grande-Terre; 1603 km^ med 182 112 indb. (1903).
Basse-Terre er af vulkansk oprindelse, den høieste top
er den endnu virksomme vulkan la Grande Soufrière.
1684 m., samt rig paa elve. Grande-Terre er derimod
lav, høist 132 m. o. h. og vandfattig. Middeltemp. 26° C.
Begnmængden er i det indre af Basse-Terre 1950 mm.
og paa nordøstkysten 2157 mm., paa Grande-Terre er
den noget mindre. Hovedprodukterne er sukkerrør,
kaffe, kakao, bananer, mais og tobak — G. opdagedes 3
nov. 1493 af Columbus. Efter afvekslende at have tilhørt
England og Frankrige blev G. 3 mars 1813 overdraget til
den SV. konge. Ved den første Pariserfred 30 mai 1814
aftraadtes G. til Frankrige mod en erstatning til Sverige af
24 mill, frc., det saak. G.-fond, hvoraf en del af Sveriges
statsgjæld blev betalt. — 2. Fr. guvernement, omfatter
øerne G., Marie-Galante, Petite-Terre, La Désirade, Les
Saintes, St. Barthélémy og den franske del af St. Martin;
1870 km.2 med 190 273 indb. (1906). Indførselen var
1906 12.87 mill. frc. og udførselen 15.45 mill. frc.
Hovedstaden er Basse Terre; 8626 indb. (1906), og den beste havn
er Pointe-à-Pitre, 14 861 indb. (1906).
Gnadet [gyådæj, Marguerite Élie (1758—94), fr.
revolutionsmand; blev som advokat i Bordeaux 1791
sendt til den lovgivende forsamling, hvor han blev en
af girondinernes ledende mænd. Han arbeidede ivrig for
krig mod Østerrige, stemte i konventet for Ludvig XVI’s
henrettelse og gjorde intet for at hindre
septembermyrderierne 1792. Henrettet efter girondens fald 1793.
Guadiäna (arab. Vadi Ana, elven Ana), elv i Spanien.
Som dens kildeelv betragtes Zancara, der begynder i
prøv. Cuenza, gaar i s.v. og optager flere tilløb,
hvoriblandt G. bajo (nedre G.) fra 14 saltdamme, de saakaldte
0 jos de G. («G.S øine)>). Først fra G. bajo kaldes elven
G. ; den flyder i vestlig retning til Portugais grænse, hvor
den bøier mod s. og danner to gange grænsen mellem
Portugal og Spanien og falder ud i Atlanterhavet. G.s
længde fra Ojos er 650 km. og fra Zancaras kilder 820 km.
Guadiäna menor, se Guadalquivir.
Guadix [gwadi’x], by i Spanien, prov. Granada,
Andalusien; 12 652 indb. (1900). G. er bispesæde. 10
km. s. f. G. ligger borgen La Galahorra, og ca. 7 km.
1 V. ligger badestedet Graena, med jern- og svovlkilder.
Guaduas, by i republiken Colombia, Sydamerika,
1036 m. o. h.; 9000 indb. G. har sukker- og
kaffedyrkning. I nærheden findes kul- og asfaltleier.
Guaikuru, se Guaycuru.
Guainia, se Rio Negro.
Guaira, La (La Guayra), by i republiken Venezuela,
Sydamerika, ved det Karibiske hav, 10 km. n. f. Caracas,
hvis havn den er; 14 000 indb. G. har betydelig handel
med tobak, indigo, kinabark og kaffe. 1902 blokeredes
havnen af en engelsk-tysk flaade. Norsk vicekonsulat.
Guajacum, g u a j a k v e d, « p o c k e n h o 1 z » (pocken,
syfilis) er en tung, harpiksrig malmved af g. sanctum
eller officinale, trær, som vokser paa de Vestindiske øer
og Sydamerikas nordlige kyster. G. er fremdeles
offi-cinel og anvendtes tidligere i blodrensende te. G.
indeholder guajakharpiks.
Guajakharpiks sveder ud af stammen af giiajacum
sanctum eller officinale eller udvindes ved opvarmning
af veden. G. er brungrønne harpiksstykker med
glas-glinsende brud. G. er officinel, men anvendes nu meget
sjelden ved syfilis og reumatisme; døse 0.30—1.0 g.
Guajakol, kem. forbindelse af kulstof, vandstof og
surstof (G6H4(0H)0CH3), metylæteren af pyrokatekin,
er en aromatisk lugtende vædske eller et hvidt
krystalpulver, der koger ved 250 som fremstilles af bøketjære
og benyttes i medicinen som slimløsnende middel.
Fremstilles ogsaa ved tør destillation af guajaktræ, hvoraf navnet.
Guajakved, se Guajacum.
Guajan [gwal^an], se Guam.
Guajana, se Guyana.
Guajava- el. guavatræet (psidium guajava), et i alle
tropeegne dyrket træ med fjærnervede og helrandede blade
og gulgrønne, æble- eller pæreformede, mangefrøede
bærfrugter. Disse sidste er velsmagende og spises raa. Af
bærene tilberedes ogsaa guavarom, som udføres fra
Vestindien. G. hører til myrtefamilien.
Guajira, se Goajira.
Gualeguaychu [gwalegwai’tsu], by i Argentina, prov.
Entre Bios, ved elven af samme navn; 15 000 indb. (1903).
G. har dampkverne og stor tilvirkning af kjødekstrakt.
Gualtieri, Luigi (1826—1901), ital. forfatter; de
fleste af hans talrige romaner, hvoraf mange er
historiske, har gjort lykke. Efterligner Manzoni, saaledes i
sin «Innominato» (efter den ligelydende episode
i«Pro-messi sposi»). Blev spiritist og skrev «Le anime».
Forfattede ogsaa med adskilligt held teaterstykker. Som
hans bedste bog nævnes «Memorie di Ugo Bassi».
Guam (Guajan), den sydligste og største ø blandt
Marianerne, 50 km. lang, 5 — 16 km. bred, 514 km.^ Den
er fuldstændig omgivet af koralrev; 9676 indb. (1901).
Siden 1898 tilhører G. de Forenede stater, der her har
en flaadestation. Telegrafforbindelse med San Francisco,
Filippinerne og over Yap med Celebes og Shanghai.
Guanabacoa, by paa Cuba, 7 km. ø. f. Havana;
13 965 indb. (1899). G. har militærhospital.
Guanacho, se Lamaer.
Guanahani, se Bahamaøerne.
Guanajuato. 1. Stat i Mexico, 28 363 km.^ med
1 061 724 indb. (1900). Statens fornemste rigdom er dens
store tilgang paa guld, kobber, bly og fornemmelig sølv.
Der dyrkes mais, hvede og frugter og paa enkelte steder
sukkerrør, vin og i større mængder rød pepper. — 2. G.
eller Santa Fé de G., hovedstad i nævnte stat, ligger
midt i sølvdistriktet, 2045 m. o. h.; 41 486 indb. (1900).
G. har katedral, universitet, gymnasium og et stort
myntverk. G. anlagdes 1554.
Guanäre, by i Venezuela, staten Zamora, nær elven
G.; 10 880 indb. (1894). G. dyrker kaffe, sukker og kakao.
arrachement, dégagement m,
émancipation f.
løssluppen (fig.) — ®
losgelassen, - gekommen, befreit — ®
loose, wanton, licentious — (f)
effréné; trop vif; pétulant;
turbulent.
løssluppenhed se
overgivenhed, kaadhed.
løsøre — (t) Hausgerät n, fah-
rende Habe f — @ moveables,
chattels pl - ® biens (m pl)
meubles; mobilier m.
løv - (D Laub n - (g) leaves,
foliage, leaf{age) - (f) feuillage m,
feuilles f pl ; verdure f.
løve — (t) Löwe m - @ lion;
(modejunker) dandy, swell, spark
- (f) lion m.
løvetand (bot.) — (t) (gemeiner)
Löwenzahn m, Kuhblume f - ©
dandelion - (f) dent-de-lion f.
løvhytte - ® Laube f - ©
bower, arbour — ® berceau m.
tonnelle f.
løvinde - (t) Löwin f - ©
lioness - ® lionne f.
løvrig - ® dicht belaubt - ©
leafv — ® touffu; garni de
feuilles.
løvsag - ® Laubsäge f — ©
buhl-, fret-saw - ® scie (f) à
chantourner.
løvspræt — ® das Ausschlagen
des Laubes - © shooting of the
leaf, leafing — ® feuillaison f.
løvtræ - ® Laubholz n ~ ©
foliage (foliferous, leaf-)tree - ®
arbre (m) à feuilles.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
