- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
1271-1272

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guancherne ... - Ordbøgerne: M - maabe ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1271

maafaa—maale

varmt, langs kysten usundt, i fjeldene derimod sundt,
regnmængden er ved Atlanterhavskysten 2—6 m. Vigtigste
næringsvei erlandbruget; der dyrkes mest kaffe, 1906
udførtes 31 250 tons, af raasukker udførtes samme aar 720 000
kg.; endvidere dyrkes tobak, hvede, ris, mais, bananer,
indigo, oranger, kakao; skogene giver flere nyttige træsorter
til udførsel og af kautschuk udførtes 1906 172 000 kg. til
en værdi af $ 194 000. Industrien er ubetydelig. G.s
handel var tidligere den største i Mellemamerika, nu er
den overfløiet af Salvadors. Gode havne findes ikke;
de vigtigste havnebyer er San José, Champerico og
Ocos ved Stillehavet, Livingstone og Puerto Barrios ved
Hondurasbugten. I havnene indløb i 1906 565 skibe
paa tilsammen 950 000 tons. Landets egen
handels-tlaade var 10 seilskibe. Der er 236 km. jernbane, 5492
km. telegraflinje, 510 km. telefonlinje og 281 postanstalter.
Myntfoden er sølv 1 peso fuerte à 8 reales el. 100
cen-timos = 5 fr. — Af befolkningen er omtrent 60 pet.
rene indianere af stammerne maya og quiché, 30 pet.
mestitser el. ladinos, ca. 10 000 negere og mulatter og 3—
4000 ublandede hvide. I aandelig henseende indtager
G. første plads i Mellemamerika, men dog kunde i 1893
kun 8 pet. baade læse og skrive. Religionen er romersk
katolsk. Folkeundervisningen er fri og obligatorisk, der
findes 3 nationalinstituter, 4 normalskoler, en juridisk,
en medicinsk og en ingeniørskole, en kunstskole, et
musikkonservatorium, en handelsskole, fire tekniske skoler
og et nationalbibliotek. — Efter forfatningen af 1879
styres landet af en præsident, valgt paa 6 aar; kongressen
bestaar af 69 medlemmer, valgte paa 4 aar, og
stats-raadet af 13 medlemmer, der dels vælges af kongressen,
dels af præsidenten. Landet er delt i 6
statsdepartementer. I budgettet for 1907—08 beregnedes udgifterne
til 28.89 mill, pesos. Statsgjælden var 11.7 mill, pesos
indenlandsk og 55.1 mill, pesos udenlandsk. Hæren
tæller 56 900 mand aktive tropper og 30 000 mand
reservetropper. G. er henlagt under det norske
generalkonsulat i Havana. — Historie. Oprindelig
blev G. beboet af quichéer og kakchiqueles, som
begge tilhørte mayafolkene (s. d.); erobredes 1525 af P.
de Alvaredo, som grundlagde hovedstaden G. la Antigua.
G. styredes af Spanien som et capUania general, gjorde
oprør 1821 og sluttede sig 1824 til den mellemamer.
føderativrepublik. 1844 løsrev R. Carrera (s. d.) G. fra
forbundet. Efter Vicente Cernas klerikale og
konservative regimente (1865—75) fulgte R. Barrios (s. d.) 1873
—85, under hvem klerikalismen blev knækket og den
nuværende liberale forfatning af 1879 gjennemført; 1885
1891 og 1906 søgte G. forgjæves at paatvinge de mindre
republiker det gamle centralamer. forbund. G.s indre
forhold er ofte urolige med ødelæggende kampe mellem
klerikale og liberale. — 2. Santiago de G. el. G. la
N u e V a, hovedstad i nævnte republik, ligger paa en
høislette, 1480 m. o. h., nær vandskillet mellem de to
have; 96 560 indb. (1903). G. har katedral, universitet,
presteseminar, teknisk skole og flere læreanstalter.
Handelen er betydelig, og der er cigarfabriker, uld- og
bomuldsindustri. G., der anlagdes 1775, er den tredje
hovedstad med dette navn. Den første, nu Giudad
Vieja el. Almalonga, anlagdes 1524 og ødelagdes 1541
ved et vulkansk vandudbrud. Den derefter 4 km.

Guatemala—Guaycuru

1272

længere n.ø. anlagte hovedstad var en af Amerikas største
og smukkeste byer med omtrent 100 kirker og mere end
60 000 indb., ødelagdes 1773 og er nu, under navnet
Antigua, med omtrent 15 000 indb., hovedstad i depart.
Sacatepequez. Norsk konsul og vicekonsul.

Guatemala, La Antigua, se Antigua.

Guatemozm (ca. 1495—1525), aztekerhøvding; valgtes
1520 til keiser og kjæmpede med den største dygtighed
og tapperhed forbundet med et glødende had mod sit
fædrelands undertrykkere, spanierne; blev fanget af
Gortez og lagt paa
pinebænken, senere hængt paa
grund af beskyldninger om
en sammensvergelse.

Guato, indianerstamme
ved Øvre Paraguaj^ fjernt
besiegtet med Gran
Chaco-indianerne.

Guatuso, lidet, kraftigt
indianerfolk ved Rio Frios
øvre løb i Costa Rica,
Centralamerika. Inden man
kjendte dem nøiere, gik de
for at være lyshaarede og
blaaøiede og sagdes at være
blandede med europ. blod;
denne antagelse er urigtig;
g. er mørke og sikkert
beslegtede med omboende
folk, antagelig nærmest med
chontalerne i Nicaragua.

Guava, se Guaj ava træ.

Guaviare, se Orinoco.

Guayama, by paa
sydkysten af Puertorico, en af
Antillerne, Vestindien;13472
indb. (1897). G. har
sukker-kogerier og brænderier og
handel med rum og sukker.

Guayaqui, en
indianerstamme i Sydamerika
mellem Paraguay og Parana,
tilh. guaranifolkene (s. d.).
Tæller kun 5—600
mennesker, som lever i primitiv
tilstand med slebne
stenøkser og store buer som
hovedvaaben. Paa hovedet
bæres en hueaf jaguarskind.

Guayaquil, Santiago
d e, hovedhavn i republiken
Ecuador i Sydamerika, 50
km. ovenfor mundingen af
elven Guaya ; ca.70 000 indb.
(1907). Betydelig skibsfart
og stor handelsomsætning;
norsk konsulat. Selve byen
har lidt under jordskjælv
og ildebrand.

Guaycüru, gruppe af
sydamer, indianere ; tilhører Guaycur

indifferent — (D modéré ; médioci’e ;
modique.

maafaa: paa m. — ® auf’s
Geratewohl — © at haphazard —
(f) au hasard.

maage - ® Möwe f - © gull,
mew — (D mouette f.

maal I — ® Sprache, (mæle^
Stimme f — © tongue, language,
idiom; (mæle) voice, speech — ®

langue f; idiome; langage m;
(mæle) voix f.

maal II - ® Mass; Ziel n;
ein Stück Land von 2500
Quadrat-ellen - © measure; (omfang)
dimension; (øiemed) goal, end,
object; (at skyde til) buU, mark;
(ved veddeløb) winning post; (m.
jord) fifth of an acre of land;
iholde m.) be up to the standard;

(i fuldt m.) ogs. amply - ®
mesure; (udstrækning) étendue,
dimensions f pl ; (rumfang) volume m;
(justeret) jauge f; (m. jord^ mille
mètres carrés; (i fuldt m.)
pleinement, largement; føiemed,
ende-maal) but m.

maalbinde — ® eim. den
Mund stopfen - © pose, silence.

(dagligtale) muzzle — ® fermer la
bouche à q .

maale — ® messen ©
measure; (indhold af f:ide osv.) gauge;
(m. sig med) compete with, be
equal to, a match for, (he cannot)
be compared with — ® mesurer;
(jord o. 1.) arpenter; Tjustere)
jauger; avoir (trente mètres); (kunne
m. sig med) ogs. égaler (q).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0720.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free