Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guaymas ... - Ordbøgerne: M - maalelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1273
Guaymas—Gudbrandsdalen
1274
maalelig—maaned
Gran Chaco-folkene. Som rytternomader lever de paa
stepperne og ernærer sig hovedsagelig ved jagt og elvens
rigdom paa fisk. 1 videre forstand henregnes hertil
abi-ponerne (s. d.). De eg. g. lever imellem Paraguayelven
og Pilcomajo; efter sin eiendommelige udsmykning af
underlæben med en stor træplug, saa den stod ud som
en tunge, kaldte spanierne og portugiserne dem lenguas.
Guaymas (San José de G.), by i Mexico, staten Sonora
ved Rio de G.s udløb i den Kaliforniske bugt; 8648
indb. (1900). G. har god havn. I nærheden to
sølvverk. Norsk vicekonsulat.
Guayra, Salto de, se Parana.
Guazzo [guåtså] (ital.), vandfarve, se Dækfarver.
Gubbio, by i Italien, prov. Perugia, Umbrien, ved
foden af Monte Galvo, n.ø. f. Lago Trasimeno; 5673
indb. (1901). G. er bispesæde, har flere gamle
adels-paladser og var tidligere berømt for sine majolikaarbeider.
I residenza municipale opbevares de 7 eugubinske
bronce-tavler med umbriske og latinske indskrifter.
Guben, by i Preussen, regjeringsdistriktet Frankfurt,
Brandenburg, ved Neisse; 36 636 indb. (1905). G.
tilvirker hatte, uldvarer, guldlister, papir, maskiner og sprit.
I G. findes gymnasium, døveanstalt og museum.
Gubernatis, Angelo de, se De Gubernatis.
Gubost (Gudbrandsdalen), gumme (Sørlandet) eller
gummegoe (Vestlandet), ost eller rettere melkeret, som
fremstilles af sød uskummet eller skummet melk.
Ostestoffet udskilles enten ved løbe eller almindeligere ved
tilsætning af sur melk eller myse. Derefter koges massen
med osten i, indtil den bliver som en tynd grød, hvori
den hvide ost forekommer som større og mindre klumper.
Enkelte steder tilsættes en meljevning for snarere at faa
den tyk. — Da g. indeholder alle melkens bestanddele i
koncentreret form, er den en nærende og velsmagende ret,
der før anvendtes meget baade til selskabs- og
hverdagsbrug. Bruges mest som paalæg paa smørbrød, lefse o. 1.
Gud. I Jesu gudsbegreb gjenfindes de israelitiske
profeters etiske monoteisme. For Jesus er G., efter
gammeltestamentligt mønster, den strenge dommer, som
overgiver de ubodfærdige til straffen. Men det for Jesu
G. mest karakteristiske er dog den altomfattende
kjærlighed, den som drager omsorg endog for blomsten paa
marken, og hvor meget mere da for mennesket med dets
udødelige sjæl. Jesu G. ynkes inderlig over synderen
og tilgiver ham under den ene betingelse, at nu ogsaa
han paa sin side skal vise barmhjertighed (Math. 18,
23 ff.). Denne G. glæder sig mere over én synder, som
omvender sig, end over ni og niti retfærdige, som ikke
trænger til omvendelse; han er at ligne med den fader,
som løber sin fortabte, men angerfulde søn i møde,
falder ham om halsen, kysser ham, og tilgiver ham uden
videre, og som ikke vil vide af nogen bebreidelse fra
sin ældste, egenretfærdige, søn i den anledning (Luk. 15).
— I tidens løb finder omdannelser og ændringer sted.
Allerede gudsforestillingen inden den ældre kristne
kirke omkr. aar 325 viser os en G., som snarere er gjenstand
for dybsindige spekulationer end gjenstand for tillidsfuld
hengivelse. Kirken foreskriver ikke, hvorledes man skal
tro, men hvad man skal tro. Den trøstefulde tro paa
faderguden i himmelen er forvandlet til en rettroenhed,
hvis hele indhold samler sig om en korrekt formulering
af trinitetsdogmet; det er opfattelsen af Kristi forhold
til G. fader, som staar i forgrunden af den religiøse
interesse, og som repræsenteres gjennem mange forskjellige
standpunkter. — Hvad reformatorernes gudsbegreb
an-gaar, saa er for Zwingli G. den eneste virkelige realitet,
og alt sker gjennem ham. Ogsaa for Calvin er G. den
i dybeste grund alene virkende. G. har villet Adams
synd og har fra første færd af bestemt, at der skal være
lidelse og nød i verden. Galvins G*, betyder ikke en
kjærlighed, som lyksaliggjør alle skabninger, men en fri
magtvilje, der er istand til som vidnesbyrd om sin magt
at skabe en verden fuld af synd og lidelse, og hvis
majestæt prises lige meget gjennem de fordømtes pine
som gjennem deres salighed, der er forudbestemt til at
øve gode gjerninger. Hører man ikke med blandt disse
sidstnævnte, har man ligesaa liden ret til at spørge G.
om grunden, som man har til at spørge ham om
grunden til, at man er blevet et menneske og ikke en hund
eller et svin. Calvin har sine rødder i den lutherdom,
som frembragte Luthers skrift «Om den bundne vilje»
(«De servo arbitrio») og den første udgave af Melanchtons
«Loci» ; og han blev staaende paa denne grund, medens
Luther og Melanchthon senere afsvækkede sin opr. lære,
idet de vægrede sig ved at bekjende sig til forestillingen
om den dobbelte forudbestemmelse. — Den ved
slutningen af det 17 aarh. begyndende store aandelige
omveltning i Europa resulterede i en ny kulturform, der afløste
den gamle, som havde været herskende siden forbundet
mellem det romerske rige og den seirende kirke.
Dermed blev ogsaa teologi og religion afløst i sin ledende
stilling af videnskaben, fremfor alt af den nye
naturvidenskab, hvormed fulgte en ny historisk forskning og
en ny filosofi, behersket af det moderne
kausalitetsprincip. Virkningen af alt dette paa den religiøse tænkning
maatte blive overordentlig stor. Gudsbegrebet bliver
vaklende; gives der overhovedet nogen G.? Og selv om
man fastholder gudsforestillingen, bliver dog billedet af
G. saavelsom af verden et helt andet end tidligere.
Underet ophører, natursammenhængen kan ikke afbrydes;
ligedan gaar det med forestillingen om bønhørelse, om
guddommelig omsorg for den enkelte. Gudsbegrebet
bliver immanent eller monistisk; G. er overalt identisk
med den lovmæssige verdenssammenhæng og mister
derfor ogsaa de træk, som kunde tyde hen paa en
personlighed; gudsidéens antropomorfisme bliver et
trykkende problem. Og alt arbeide inden den dannede
protestantiske verden koncentrerer sig derfor om
hævdelsen og omformningen af gudsbegrebet. Herunder
ser man sig henvist til at hente sit væsentlige materiale
fra den sedelige vilje og samvittigheden. G. maa
erfares som den sammenfattende kraft i det menneskelige
indre liv, som enheds- og hvilepunkt for alle sjælelige
bevægelser o. 1. (Jfr. Guder, Gudsbevis.)
Gudbrandsdalen er et af det centrale Norges største
og mest kjendte dalfører. Den udgjør den sydøstlige
del af den dybe og trange dalrevne, der gjennemskjærer
det sydlige Norge i nordøstlig retning fra Mjøsen i syd
til Veblungsnes ved Romsdalsfjorden i vest. Dalen stiger
forholdsvis jevnt fra 121 m. ved Mjøsen til 635 m. ved
Lesjeskogens vand, i vandskillet mod Romsdal. Den
egentlige G. (eller Søndre- og Mellem-G.) regnes fra Faa-
maalelig — (t) messbar — ©
measurable — (f) mesurable.
maaler - ©Messer; (insektet)
Spanner m — (e) meter, measurer;
(ins.) looper, geometer —- (f)
mesureur; jaugeur; (gazo-,
hydro)-mètre m ; (ins.) arpenteuse f.
maalestang — ® Messrute f
- (e) perch, rod, pole, rood - (f)
jalon m, verge d’arpenteur, perche,
toise f.
maalestok — ® Massstab m —
© standard, rule ; (ved landkart,
tegninger) scale — ©jalon m; échelle
f; (i formindsket m.) en petit.
tnaaling — ® Messen n ~ ©
measuring, measurement — ®
mesurage m, mesure f ; arpentage;
jaugeage m.
maalløs — ® sprachlos, stumm
— © speechless ; dumb stricken,
struck dumb — (F) muet, interdit,
stupéfait.
maalløshed —
©Sprachlosigkeit, Stummheit f — © loss of
speech, aphasia — (D mutisme m.
maaltid — ® Mahl(zeit) n (f)
— © meal — © repas m,
maaltrost - © Singdrossel f
— © song-thrush, (poet.) mavis —
© grive (f) chanteuse.
maane — © Mond m; (paa
hovedet) ogs. Glatze f — © moon ;
(paa hovedet) bald pate; (m.-)
lunar — © lune f; (paa hovedet)
calvitie f.
maaned — © Monat, Mond m
— © month — © mois m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
