Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gustaf ... - Ordbøgerne: M - male ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1323
malerisamling—malheureux
Schinkel og Bergman, «Minnen ur Sveriges nyare
historia» (1853—64); Trolle-Wachtmeister, «Anteckningar och
minnen» (1889); Beskow, «Lefnadsminnen» (1870).] —
5. G. V (Oscar G. Adolf) (1858—), konge af Sverige,
ældste søn af kong Oscar II og Sofia af Nassau, født
paa Drottningholm slot ved Stockholm, fik titelen
hertug af Vermland og blev ved sin faders tronbestigelse
18 sep. 1872 Norges og Sveriges kronprins. Paa sin
18-aars fødselsdag blev han af faderen erklæret myndig
i sammensat norsk og svensk statsraad, tog s. a.
moden-hedseksamen, studerede i nogen tid ved Upsala
universitet og foretog derpaa (1878—79) en længere
udenlands-reise. Allerede 1875 var han indtraadt i militærtjenesten.
1884 blev han generalmajor, 1892 generalløitnant og 1898
general i Norges og Sveriges arméer. I mars 1884 var
han norsk vicekonge. Ogsaa efter denne værdigheds
ophævelse havde han flere gange leilighed til at deltage i
Norges regjering. Navnlig traadte han under sin faders
sygdom vaaren 1905 som kronprinsregent i spidsen for
styrelsen. 13 feb. ankom han som saadan til Kra., hvor
det faldt i hans lod at udnævne ministeriet Michelsen;
14 mars forlod han Kra.
og opfordrede 5 april s. a.
i sammensat statsraad
begge regjeringer til at
begynde
underhandlinger om unionsforholdet.
(Jfr. Norge, hist.) G.var
i sin kronprinstid
ordfører i mange komitéer;
hanpræsiderede ved
land-brugsudstillingen iTrond-lijem 1887 saavel som
ved den alm. kunst- og
industriudstilling i
Stockholm 10 aar senere (1897)
og var ved flere
leilig-heder kong Oscars
repræsentant ved Europas
hofl-er. Ved Oscar Il’s
død 8 dec. 1907 besteg
G. Sveriges trone og tog
tilvalgsprog: «Med folket
fôr fosterlandet». Han undgik at lade sig krone og har
søgt at indføre et enklere levesæt ved hoff’et. G. er en
dygtig jæger og idrætsmand, musikalsk begavet og en
god taler. 20 sep. 1881 blev han formælet med
prinsesse Sofia Marie Victoria af Baden (se Victoria). I
dette egteskab er født: Gustaf Adolf (s.d.), kronprins,
Vilhelm, hertug af Södermanland (f. 1884), og Erik,
hertug af Västmanland (f. 1889).
Gustaf, prins af Vasa (1799—1877), søn af Gustaf IV
Adolf. Efter faderens afsættelse søgte gustafianerne
uden held at faa G. udseet til tronfølger efter Karl XIII.
Prinsen traadte da i østerrigsk krigstjeneste og antog
titelen «prins af Sverige», som ved Karl XIV Johans
forestillinger 1829 blev ombyttet med «prins af Vasa».
G. egtede 1830 Louise af Baden. Han døde som
østerrigsk feltsmarskalkløitnant.
Gustaf (Frans G. Oscar) (1827—52), arveprins til
Norge og Sverige, hertug af Uppland, næstældste søn af
Gustaf—Gustoso
1324
Gustaf Y.
Oscar I og dronning Josefine, studerede ved
universiteterne i Upsala og Kra. og dyrkede især historie og
musik. Han har komponeret flere afholdte kvartetsange
og romancer («Sjung om studentens lyckliga dar», «Glad
såsom fogeln i morgonstunden», «I rosens doft», «Mina
lefvnadstimmar stupa»), pianostykker, musik til «Hvita
frun på Drottningholm». Døde paa Kra. slot. Til hans
minde stiftede kongen i 1853 et norsk legat med kapital
paa 6000 kr., hvis renter paa prinsens fødselsdag 18
juni af bestyrelsen for Studentersamfundet og dets
sangforening med approbation af det akademiske kollegium
uddeles til en med lovende musikalsk talent begavet
student.
Gustaf Adolf (Oscar Fredrik Vilhelm Olaf G. A.)
(1882—), Sveriges kronprins, ældste søn af kong Gustaf
V og dronning Victoria, f. i Stockholm, fik ved sin fødsel
titelen hertug af Skåne. Han tog modenhedseksamen
1900 og studerede i nogen tid ved Upsala og Kristiania
universiteter. 1902 tog han officerseksamen og blev i
1903 løitnant ved Svea livgarde. Han har lagt for dagen
videnskabelige interesser, særlig i arkæologi. 15 juni
1905 blev han i Windsor formælet med prinsesse
Margaret (f. 1882), datter af hertug Arthur af Gonnaught
og Louise Margarethe af Preussen; har med hende
sønnerne Gustaf Adolf, hertug af Västerbotten (f. 1906)
og Sigurd, hertug af Uppland (f. 1907).
Gustaf Adolf-foreningen, evangelisk-protestantisk
forening, stiftet 6 nov. 1832, med formaal at støtte
trosfæller i og udenfor Tyskland. Den ledes af en
centralstyrelse paa 24 medlemmer, som har sæde i Leipzig.
Den har en række lokale afdelinger baade i og udenfor
Tyskland. Dens organer er «Boten des
Evangelischen-Vereins der Gustaf Adolf-Stiftung», og «Fliegende Blätter» ;
det sidste udgives af centralstyrelsen.
Gustafsberg, svensk porcellænsfabrik paa Värmdön
ved Farstaviken, 22 km. fra Stockholm. Anlagt 1827,
gik gjennem flere hænder, indtil den 1875 solgtes til
«Aktiebolaget G.», under hvilket fabriken har gaaet
betydelig frem. Tilvirkningsværdien, der 1840 udgjorde
255 000 kr., var 1907 steget til 2 150 000 kr., hvoraf
387 000 for egte porcellæn og 1 731 000 for fajance. G.
beskjæftigede 1908 860 arbeidere, for hvilke der er
ud-merket sørget; hele godsets folkemængde udgjorde 2067
personer. G.s varer nyder anseelse langt udenfor Sveriges
grænser.
Gustafson, Gabriel Adolf (1853—), n.
arkæolog, svensk af fødsel, blev 1889 A. Loranges efterfølger
som konservator ved Bergens museum og i 1900 Oluf
Ryghs efterfølger som professor i nordisk arkæologi ved
universitetet i Kra. G. har saavel i Sverige som i Norge
foretaget talrige arkæologiske udgravninger og
undersøgelser og publiceret disses videnskablige resultater, samt
udgivet en populær fremstilling, «Norges oldtid.
Mindes-merker og oldsager» (Kra. 1906). Hans opstilling af
universitetets oldsamling i Historisk museum er meget
vellykket. G. har stor fortjeneste af Osebergskibets (s. d.)
omhyggelige udgravning og konservering og har under
udarbeidelse en større publikation om dette
merkelige fund.
Gustafsson, oberst, se Gustaf IV A d o I f.
Gustoso el. con gusto (ital.), med smag (mus.).
malerisamling — ©Gemälde- ! Malerkunst f — © art of painting
gallerie, -Sammlung f — (ê) collec- | — (g (art (m) de la) peinture f.
tion of painting, picture-gallery — | malevolence @ ondskab,uvilje,
® collection de tableaux ; gallerie f. ! fiendskab ; skadefryd.
malerisk - ® malerisch - @ | malevolent @ ondskabsfuld,
picturesque - (f) pittoresque. | fiendtlig sindet; skadefro.
malerkasse — ® Malkasten m i malfaçon (f) f, feil ; underslæb,
— (e) painter’s box — (f) boîte (f) i bedrageri.
de peintre. malfaire ® gjøre ondt, skade,
malerkunst — ® Malerei, | fortræd.
malfaisance ® f,
ondskab(s-fuldhed).
malfaisant (f) ondskabsfuld;
skadelig, usund.
malfaiteur (f) m, malfaitrice
f, misdæder(ske), ugjerningsmand.
malfamé ® berygtet,
malgracieux (f) uhøflig,
malgré (f) trods, uagtet, m.
moi imod min vilje ; (kun) ugjerne,
nødig. m. que j’en aie hvor
nødig jeg end vil.
malhabite (?) uduelig,
malhabileté (f) f, uduelighed,
malheur ® m, ulvkke; uheld,
par m. uheldigvis, til al ulykke.
malheureux ® ulykkelig;
stakkars; ussel, elendig ; u(lyk)salig;
uheldig; m, stakkar; usling, skurk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
