Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gut ... - Ordbøgerne: M - malhonnête ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1325
G ut—Guttaperka
1326
Gut er en slags fin silketraad dannet af silkeormens
spindekjertel; anvendes som fortommer til angler ved
lystfiskeri.
Gutenberg, Johann (eg. Henne Genz fleisch)
(1397? —1468), bogtrykkerkunstens opfinder, f. i Mainz,
anstillede vistnok i Strassburg i 1430-aarene sine første
typografiske forsøg, som kostede ham hans formue, 1444
vendte han tilbage til sin fødeby, hvor han for første gang
bevislig anvendte bevægelige typer. De ældste kjendte
tryk fra hans haand er et tysk digt om verdens
undergang (brudstykke i G.-museet i Mainz), en Donat og en
kalender for 1448 (trykt
1447). 1450 traadte G. i
forbindelse med Johann
Fust (s. d.) og senere
ogsaa med Peter Schöffer
(s. d.). Han kunde nu
give sig ikast med større
opgaver som den saak.
42 linjede bibel (1453 —
54), som viser, hvor raskt
opfindelsen er blevet
udviklet. Imidlertid kom
G. i strid med Fust, som
var en egennyttig
person, og resultatet blev,
at denne og Schöffer blev
eneeiere af trykkeriet. G.
erholdt senere ny kapital,
men synes ikke at have
udrettet stort mere. Sml.
Bogtrykkerkunst.
Et G.-selskab blev
1900 stiftet i Mainz i forbindelse med et G.-museum.
[Litt.: «Veröffentlichungen der G.-Gesellschaft» (Mainz
1902 flg.).]
Guthorm den raadspake, Harald Haarfagres
morbroder, stod under Haralds første regjeringsaar i
spidsen for styrelsen og anførte hæren. Da Harald havde
lagt hele Norge under sig, fik G. Viken som len, men
døde allerede faa aar efter slaget i Hafrsfjord. Hans
børn blev dræbt af Kveldulv og Skallagrim, da de drog
ud til Island.
Guthorm Sigurdssøn, søn af Sverres ældste søn,
Sigurd Lavard, blev fire aar gammel efter sin farbroder
Haakon Sverressøns død 1 jan. 1204 taget til konge af
birkebeinerne, men døde nogle maaneder derefter (i aug.
s. a.). Man troede, at han var blevet taget af dage ved
gift, og mistanken rettedes især mod Haakon Galens
elskerinde, fru Kristina.
Guthorm Sindre, n. skald fra Harald Haarfagres og
hans sønners tid, skal have spillet en vigtig rolle som
mægler mellem kong Harald og hans søn, Halvdan Svarte,
da de havde samlet hære mod hinanden og stod rustet
til kamp paa Reinssletten. Særlig var G. dog knyttet
til Haakon den gode, om hvem han (efter 955) har
digtet sin «Hâkonardrâpa», af hvilken nogle vers er bevaret.
[Litt.: F. Jonsson, « Oldnorsk-oldislansk litteraturhistorie»
I, s. 447—49.]
Gxxthvie [gr)’pri], Frederick (1833 86), eng.
kemiker og fysiker, studerede i England og i Marburg under
Johann Gutenberg.
malhonnête—malintentionné
Kolbe. 1869 professor i fysik ved Ro3’al school of mines
og 1881 ved School of science. G. er den første, som
paa-viste amylnitritens fysiologiske virkninger. Hans fysiske
arbeider behandler fortrinsvis kapillaritet og
bølgebevægelser. Optraadte ogsaa som skjonlitterær forfatter.
Guthrie [g^’pri], Sir James (1859—), skotsk maler,
tilhører den af Whistler paavirkede Glasgowskole og har
især malet udmerkede portræter.
Guthrie [g^’pri], Thomas Anstey (1856 — ), eng.
forfatter. Har under pseudonymet F. Anstey skrevet
en række meget læste romaner: «Vice versa», «The
giants robe», «The black poodle», «The tinted Venus»,
«The brass bottle», «A fallen idol». Desuden har han
leveret bidrag til vittighedsbladet «Punch», blandt disse
en række parodier paa Ibsenske skuespil: «Pocket Ibsen»
(London 1893; overs.. Kra. 1893).
Gutiérrez, Antonio Garcia, se Garcia Gutiérrez.
Guts Muths, Johann Christoph Friedrich
(1759—1839), t. pædagog; var fra 1784—1836 knyttet til
Salzmanns philantropin i Schnepfenthal, hvor han ledede
den fysiske opdragelse, som han satte i system. Han
udgav 1802 «Gymnastik für die Jugend» og 1817
«Turnbuch für die Söhne des Vaterlands». Han er skaberen
af den nyere tids gymnastik.
Gutta ca’vat la^pidem (lat.), «draaben udhuler
stenen», citat af Ovid («Epistolæ ex Ponto» IV, 10, 5), ofte
med den fra Giordano Bruno hidrørende fortsættelse:
non vi, sed sœpe cadendo: «ikke ved sin kraft, men ved
ofte at falde».
Guttaperka er den indtørrede melkesaft af
forskjellige arter palaquiiim og paijena, som hører til familien
sapotaceæ og vokser i Bag-Indien, paa Sundaøerne og
flere steder i det indiske arkipel. Melkesaften
udvindes ved indhug i (de ofte først fældede) stammer og
grene; den koagulerer i løbet af kort tid til en ensartet,
svampet-porøs masse, men afsætter ikke «fløde» som
kautschuk. De groveste urenheder (træsplinter o. 1.)
fjernes ved gjentagen eltning med varmt vand,
hvorefter massen formes til kager, blokke, køller eller
anderledes formede legemer. Denne raa-g. er gullig, rødlig,
mørk rødbrun, ofte sterkt forurenset med sand etc. eller
endog kunstig farvet og renses nu yderligere ved
ud-valsning, sønderskjæring og udvaskning, indtil de
fremmede stoffe er fjernede. Ved opløsning og affarvning
faaes hvid g., tand-g., der bl. a. bruges til plombering
af tænder. Ved tilsætning af kridt, pibeler, magnesia
el. 1. faaes «kunstigt elfenben». G. ligner i flere
henseender kautschuk og sammenblandes i daglig tale alm.
dermed under den falske fællesbetegnelse «gummi». Bl. a.
forskjelligheder kan nævnes, at g. ikke er elastisk og
vanskelig at skjære istykker som kautschuk, og at den
i varmen let lader sig forme og beholder sin form efter
afkjøling. Tidligere kaldtes derfor kautschuk gummi
elasticam og g. gummi plasticum. G. er uopløselig i vand,
fortyndede syrer og mange af de alm. opløsningsmidler;
ligeoverfor flussyre er modstanden saa stor, at denne
syre opbevares i beholdere af g.; det opløses bedst i
kloroform eller svovlkulstof. G. finder meget stor
anvendelse i en mængde forskjellige øiemed og da først
og fremst som isoleringsmiddel for elektriske ledninger,
specielt underjordiske og undersjøiske kabler, desuden
malhonnête (f) uredelig,
uærlig; uhøflig.
malhonnêteté (f) f,
uredelighed, uhøflighed,
malic (e) æble-,
malice (e) & ® f, ondskab, ond
hensigt; © ogs. nag, had; ©spec,
ondskabsfuldhed, skadefryd;
skøier-streg, puds.
malicieux malicious ©
ondskabsfuld, (i) ond (hensigt
foretagen), skadefro, krakilsk; (?) ogs.
skøieragtig, skjelmsk;
(§(jur.)ube-reUiget.
malign malin (?)
ond(skabs-fuld), skadefro; ondartet; @ ogs.
ildesindet; ugunstig; (g ogs. skjelmsk;
snedig, ful, fiffig, le m. den onde,
djævelen; fiffig fyr, fulas; skøier.
malignancy, malignity (e),
malignité (g f, ondskab(sfuldhed),
hadskhed; ondartethed; (ej ogs.
ugunst.
malignant (e) ildesindet, hadsk,
ondskabsfuld; ondartet, giftig,
maligner @ avindsmand.
maline (?) f, (sjøudtr.)
springflod.
malines (?) f pl, kniplinger,
maling - (t) Mahlen n - ©
paint — ® peinture; (farve)
couleur f; (paa mølle) mouture f.
malinger © (være) skulke(syg),
simulere.
malingery © skulkesyge.
malingre ® svagelig, sygelig,
skranten.
malingrer (?) lide.
malingreux (?) lidende,
malintentionné (?) ondsindet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
