Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyrovager ... - Ordbøgerne: M - maneton ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1347
Mange(l)—mangeslags
Györ-Göhre
1348
Györ [dzør], ung. navn paa byen Raab (s. d.).
Gâèa, se Gaia.
Gäfle (Gefle), Sverige, by paa begge sider af G.-aaen
ved dens munding i G.-bugten, Bottenviken; 32 000
indb. Efter branden 1869 opført i mere moderne stil.
Byens ældste bygning er det af Johan III opførte slot
med landshöfdingens bolig og kontorer for länsstyrelsen
(G.-borgs lån). Paa nordsiden af bugten ligger forstaden
Strömsbro, paa sydsiden Korsnäs aktiebolags sagbrug
m. m. Stor havn ved den i 1905 aabnede havnekai paa
Fredrikskansholmen. Mange fabrikanlæg (ældst den
Rettigske tobaksfabrik), hvoriblandt spinderier og
væverier, mekanisk verksted, bryggerier, garverier. Udførsel
af jern og tømmer, indførsel af korn, flesk, kolonial- og
industrivarer. Norsk vicekonsulat. Skibsbesøg (1906)
1800 skibe, 600 000 tons.
Gäfleborgs län, Sverige, omfatter landskaberne
Gastrikland og Hälsingland samt en liden del af Dalarne,
19 724 km.^ med 250 000 indb., 14 pr. km.^ Byer: Gäfle,
länsresidens, Söderhamn, Hudiksvall. Endvidere
köpin-gerne Bollnäs og Ljusdal, samt grænden Avik
(«muni-cipalsamhälle»). G. er et vigtigt skogdistrikt, skjønt
sterkt udhugget. Landbruget yder overskud til udførsel.
Strömmings-(silde-)fiske. Stor jernindustri og
fabrikvirksomhed.
Gähler, Peter Elias v. (1718—83), d. militær; 1758
generalmajor, 1770 præses for generalitetskollegiet og
medlem af geheimekoncilet. Hørte til Struensees
nærmeste venner, men benyttede sig aldrig heraf til at
skaffe sig fordele. Ved Struensees fald blev G. forvist og
levede siden i Holsten. Hans hustru var berømt for
sin skjønhed og aand.
Gæler (af oldirsk goidel, nyirsk og skotsk gaedheal)
er navnet paa en gruppe af de keltiske folk, omfattende
kelterne i Irland, i Høi-Skotland og paa øen Man. De
har opr. udgjort en enhed, hvad ogsaa sproget viser.
Navnet skotter anvendtes endnu i 11 aarh. om irerne,
medens dette sidste navn først er opstaaet i slutningen af
8 aarh. Fra Irland udvandrede i 3—4 aarh. kelter til det
nuværende Skotland, og efterhaanden overførtes navnet
skotter til denne befolkning. Øen Man blev ligeledes besat
af kelter fra Irland. De keltiske skotter maa ikke
forveksles med de smst. boende pikter, som repræsenterede
urbefolkningen paa de Britiske øer. Undertiden anvendes
ordet g. specielt om kelterne i Skotland. Se forøvrigt
Irland og Skotland.
Gælisk sprog. Under betegnelsen gælisk
sammenfattes de tre keltiske sprog (s. d.) irsk, skotsk og mansk,
som alle af de indfødte kaldes gaedhealg, gailck, d. e.
gælisk. Irsk tales i vore dage kun af landbefolkningen
paa vestkysten af Irland med tilhørende øer, medens
det endnu for kun 100 aar siden taltes af omtr. 4 mill,
af en samlet befolkning paa vel 5 mill., og det er i
stadig tilbagegang; kun omtr. 35 000 taler udelukkende
irsk, medens over 4 mill, taler udelukkende engelsk.
Skotsk, ogsaa kaldt gælisk i snævrere forstand (uheldig
betegnelse), ikke at forveksle med skotsk som
betegnelse for den i Skotlaufl talte engelske dialekt, lever
endnu i Nordvest-Skotland, hvor det tales n.v. f. en linje
omtr. fra Firth of Clyde til Moray Firth af omtr. 250 000,
hvoraf dog kun omtr. 45 000 er ukyndige i engelsk.
Mansk tales paa Man af 1000—3000 beboere, resten (over
50 000) taler engelsk; paa reformationstiden taltes der
udelukkende mansk paa øen. Alle tre sprog er nær
be-slegtede. Se forøvrigt Irland og Skotland.
Gällivare, bekjendt jernfelt i Lule lappmark i
Nord-Sverige. Jernmalmerje ved G. forekommer i fire parallele
leier og sorteres efter fosforgehalten i tre kvaliteter.
Jerngehalten er fra 61 til 69 pet. Malmarealet er
beregnet til 240 000 m.^ og indtil 1909 var der udbrudt
vel 14 mill. tons. Den aarlige produktion udgjør for
tiden omtr. 900 000 tons. G. er kjendt siden 1704 og
allerede i midten af 18 aarh, dreves der malm ud af
forekomsten. Først efterat jernbanen G.—Luleå var blevet
bygget, kunde der imidlertid i 1890-aarene sættes nogen
større drift igang. Ved jernfeltet er der i de senere aar
vokset frem en hel by. Malmberget, med ca. 6800 indb.
Gärtner, August (1848—), t. læge, prof. i hygiene i
Jena. Forfatter til «Leitfaden der Hygiene».
Gärtner, Friedrich von (1792—1847), t. arkitekt.
Søn af den talentfulde bygmester Joh. Andreas G.
Studerede i München og bereiste senere Frankrige og Italien.
Offentliggjorde tegninger af berømte sicilianske
monumenter. Udnævntes 1820 til professor ved akademiet
i München, hvor han traadte i opposition til den der
herskende antikiserende retning under Leo v. Klenze,
idet han byggede paa middelalderlige former, nærmest
i romansk stil. Opførte en række offentlige bygverker,
saasom biblioteket, universitetet og feltherrehallen i
München, ligeledes slottet i Athen, samt restaurerede
domkirkerne i Bamberg og Speyer. Hans søn er
arkitekturmaleren Friedrich G. (1824—1905).
Gärtner, Joseph (1732—91), t. botaniker og læge,
grundlagde et eget plantesystem i sit verk «De fructibus
et seminibus plantarum» (2 bd., Stuttgart 1789—1850).
Hans søn Karl Friedrich von G. (1772—1850), læge
og naturforsker, skrev foruden andre skrifter en
fortsættelse af faderens arbeide: «Supplementum carpologiæ»
(Leipzig 1805—07).
Gästrikland (Gestrikland), Sverige, det sydligste og
mindste landskab i Norrland, 4450 km.^ med 100 000
indb., nu en del af Gäfleborgs län. Et bølgende
sletteland uden store høidedrag sænker G. sig i øst og syd
til et frugtbart lavland, gaar i vest og nord over i
skog-klædt bergland. Af den store mængde sjøer og aaer
(^^o af arealet) er den største Storsjön i landskabets
midte, med afløb gjennem Gäfleaaen ud forbi Gäfle,
landskabets eneste by. Betydelig jern- og trævareindustri.
Gø . . ., se ogsaa G o e . . .
Gödecke, Peter August (1840—90), sv. forfatter og
pædagog (1872 dr. phil.). Var forstander for forskjellige
folkelige undervisningsanstalter, sidst for
folkeskolelærerseminariet i Växiö, og en tid redaktør af «Aftonbladet».
1877 udgav han «Turistbref från en resa i Norge» og
en oversættelse af «Edda».
Göding, Østerrige, by i det sydlige Mähren, ved
March paa grænsen af Ungarn; 10 000 indb.
Göhre, Paul (1864—), t. socialpolitiker. Var i
geistlig stilling indtil 1897, men gik 1899 ostentativt over til
socialdemokratiet. Ved personlige iagttagelser, medens
han i tre maaneder arbeidede som alm. fabrikarbeider,
fik han et praktisk greb paa sociale spørsmaal og rede-
Mange(l) ® f, manglestok, - træ ;
(tøi)rulle.
Mangel ® m, mangel.
Mangelbrett ® n, manglebret.
mangelfuld — ® mangelhaft
— (e) defective, deficient; vicious
(reasoning) — (f) défectueux;
imparfait; (ufuldstændig) incomplet;
(feilfuld) vicieux.
mangelfuldhed - (t) Mangel-
haftigkeit f - © defectiveness,
deficiency; inadequacy — (Î)
défectuosité, imperfection f; vice m.
Mangelholz (t) n, manglestok,
-træ.
mangeln ® feile, mangle, skorte.
mange(l)n (t) mangle (med
mangletræ); rulle (tøi).
mangels (t) af, mangel paa,
i mangel af.
mangen (en) — (t) manch(er)—
(i) many a (one) - (f) plus d’un;
tel; plusieurs, beaucoup de, bien
des.
mangeoire (?) f, manger (e)
krybbe.
manger © spise, æde; fortære,
sætte til livs; (for)bruge, sluge;
sætte over styr; flaa, plukke,
udsuge; m, mad.
mangerie (g f, æderi, æding,
fraadseri.
mangetout (f) m, ødeland;
sukkerei ter ; voksbønner.
mangesidet, -sidig - ®
vielseitig — (^ multilateral, polyedrous ;
(fig.)’ versatile; comprehensive - (f)
polygone; (fig.) varié ; vaste ; étendu;
universel.
mat!geslags — (J) mancher-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
