Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haar ... - Ordbøgerne: M - margoulinage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1373
1373 Haandslag—Haandverkerforenînger 177
1377
Længdesnit gjennem et haar.
Ap muskeltraade, som retter haaret op ;
Co læderhud; Ft fedt; HBD talgkjertel;
HP haarpapille med karslynge; M marv;
R bark af haaret; Sc overhudens
hornlag, SM dens slimlag; Sch skaft; WS
ydre og WS’ indre rodskede.
mindre dyb indposning
af overhuden, h.-sækken
eller h.-belgen, og rager
med sin fri ende (skaftet)
frem over huden; den
inderste del (roden) sidder
paa en vorte i læderhuden
(papillen) og ernæres
gjennem dennes blodkar;
her foregaar h.s vekst.
Roden er omgivet af en
dobbelt rodskede,
dannet af overhuden; hos
alle større h. fæster der
sig til skeden smaa glatte
muskler, ved hvis hjælp
h. kan reises. 1 tykkere
h. kan man adskille en
løsere marv og en
tættere bark, som udad er
beklædt med et lag flade
celler, kaldt h.s
«overhud». Efter h.s tykkelse
og fasthed adskiller man:
1. uld-h. (Lana), bløde,
ofte spiralförmig
oprullede h., danner hos de
fleste pattedyr et tæt lag
nærmest huden og er hos
menneskefostre i 3dje —
4de svangerskabsmaaned
tilstede som en tæt pels
(lanugo); 2. dæk-h. (pili),
tykkere, stivere h., danner
som regel et dække over uld-h. Særlig kraftige er
øien-h. og de saakaldte veir-h. (vihrissæ), som
findes paa overlæben hos mange pattedyr og er vigtige
sanseredskaber. Ved tiltagende tykkelse gaar h. over
i børster og pigger. Med visse mellemrum fældes
alle h., enten lidt efter lidt efler for hele h.-klædningens
vedkommende til en bestemt aarstid, i koldere egne om
vaaren. I visse tilfælde forekommer ogsaa en fældning
om høsten, saaledes hos visse hjorte. — H. (hot.) regnes
som en af plantens fire morfologiske grundformer og
sidestilles saaledes med roden, stængelen og bladene. De
forekommer paa de tre andre grundorganer og opstaar
altid i deres overflade, enten i selve overhuden, i hvilket
tilfælde de kaldes trichomer, eller i vævet lige under
denne som emergenser. H. er éncellede eller flercellede
og kan i sidste fald vise en betydelig differentiation og
endog være forsynet med karstrenge. Forøvrigt
frembyder de en stor formmangfoldighed, hvilket ofte kan
sættes i forbindelse med deres funktion. Egte h.-dannelser
findes først hos planter med en høiere organisation,
særlig i anatomisk henseende; høiest udviklet er de hos
blomsterplanterne og blandt disse igjen hos de
tofrøbladede. Her skal nævnes de vigtigste typer af h. Rod-h.
kaldes røddernes h.-dannelser; de er kun udposninger
af overhudcellerne. Deres funktion er at optage vand
og mineralske næringsemner fra det medium (jord eller
vand), hvori plantens rødder stikker. De overjordiske
margoulinage- marié
organers trichomer er opstaaet af én eller et lidet antal
overhudceller og er éncellede eller (oftest) flercellede og ofte
meget formrige; stj erne-h. kaldes de, naar de er grenet
kun i ét plan, parallelt med plantedelens overflade.
Skjold-h. danner smaa runde, paraplyhgnende skjæl,
som paa undersiden bærer en kort stilk; de er luftfyldte
og giver paa grund af totalrefleksionen fra deres
hvælvede overflade planten en udpræget sølvglans, eks.
sølvblad (elæagnus), oljeblade, bladundersiden hos tindved
(hippophaë rhamnoides). Stjerne-h. og skjold-h. fungerer
«f
1. Tversnit af rod med rodhaar. 2. Overhudceller fra
stedmors-blomstens kronblade. 3. Stjerneformet haar fra undersiden af
et levkøiblad. 4. Kjertelhaar.
paa grund af den i og mellem dem værende luft som
dæk-h. til beskyttelse for planten mod sterk
fordampning og anden skadelig indvirkning fra solen eller den
omgivende luft (f. eks. hos ørken planter). Kj ert el-h.
be-staar af en stilk og et hoved ; dette udsondrer et sekret,
som kan være af forskjellig art, som harpiks (f. eks. hos
knopperne af hestekastanje o. m. a.), gummi, balsam,
æteriske oljer (f. eks. hos mange kurvblomstrede og
læbeblomstrede). Nytten af disse kjertel-h. er ikke altid
indlysende. I enkelte tilfælde, som de harpiksudskillende
h. hos knopperne, er de dog vistnok at opfatte som
beskyttelsesmiddel mod sterk fordampning. En egen slags
kjertel-h. findes hos de saakaldte insektædende planter
(s. d.). Ogsaa blomsten har sine h.-dannelser. Den
vakre fløielsglans paa mange planters, f. eks.
stedmors-blomstens, kronblade skyldes saaledes smaa kegleformede
udposninger fra overhudcellerne. Blomsternes nektarier
bestaar af smaa kjertel-h., som udskiller en sukkerholdig
opløsning. Paa arrene er der lange h., som tjener til
at opfange og fastholde støvkorn og bringe dem til at
spire i den vædske, som de udsondrer. Frø og frugter
kan ogsaa være forsynet med h., som medvirker til disses
spredning (vidjer, bomuld). Denne slags h. kan være
udviklet som krogbørster, d. e. stive, ofte forkislede h.,
endende i en krummet spids, hvorved frugterne (f. eks.
af hundetunge) kan hefte sig fast ved forbigaaende dyr
eller mennesker. Om emergenser s. d.
margoullnage (f) m,
smaa-handel.
margouliner (f) drive
smaa-handel.
margoulis (f) m, klammeri,
kjevl.
margrave © & ® m,
markgreve; ® ogs. f, markgrevinde =
margravine © & ® f.
marguerite (f) f, (fig.) perle;
(bot.) (petite) tusenfryd, (grande)
prestekrave.
marguillerie (f) f, stilling som
kirkeverge.
marguillier (g m, kirkeverge;
(ved reformeret kirke) kirkesanger,
klokker.
marhalm — ® Sandhaargras
n — © lyme-grass, grass-rack —
® élyme m (des sables).
mari ® m, (egte) mand.
Mariabillede - (t) Marienbild
n - © image of the Virgin - ®
madone f.
mariable (f) giftefærdig.
Mariadyrkelse — ®
Mariendienst m, -Verehrung f — ©
ma-riolatry - (f) culte (m) de la Vierge,
mariage (f) m, giftermaal, egte-
skab ; parti ; bryllup, vielse ;
mariage (kortspil).
Maria guldsko (bot.) — (t)
gemeiner Schotenklee m — © lady’s
slipper, bird’s-foot trefoil - ®
trèfle (m) cornu.
marié (f) gift, (nouveau) m.
brudgom, ung mand. (nouvelle)
m.e brud, ung kone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
