Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamar ... - Ordbøgerne: M - mawkish ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144Î
Hamar
1442
mawkish—meal
kaar som pakhusforvalter i Königsberg. Han udgav 1759
«Sokratische Denkwürdigkeiten», 1770 «Zweifel und
Einfälle» ; men først efter hans død udkom hans mod Kants
filosofi rettede «Metakritik über den Purismus der reinen
Vernunft» (1788). H. har paavirket Herder og Jacobi.
Hamar, kjøbstad i Hedemarkens amt og stiftsstad i
H. stift, paa østsiden af Mjøsen, 6046 indb. (1900). Byen
ligger paa en svagt skraanende bakke mellem
Aakers-vikens grunde bugt i øst og Storhammerneset i vest.
Hovedgaderne gaar i det væsentlige parallelt med og
tvergaderne lodret paa kystlinjen. Kun den nærmest
Mjøsen liggende bydel er tæt bebygget, medens der i
udkanterne blot er enkelte spredte huse. Den væsentlige
bebyggelse er endnu af træ; dog er i de centrale
kvartaler nær jernbanestationen adskillige murbygninger.
Der er flere torve og aabne pladse, og H. er i det hele
regelmæssig reguleret og bebygget med flere vakre
bygninger. Af præget paa gamle mynter ved man, at der
har eksisteret en kaupang (d. e. markedsplads) ved navn
Kart over Hamars omegn.
H. paa eller i hvertfald nær det sted, hvor H. nu ligger.
I 1177 findes den nævnt i sagaen. Fra 1152 var H.
bispesæde, og dermed voksede snart stedets betydning.
Paa denne tid paabegyndtes ogsaa anlægget af H.
domkirke ved Storhammer gaard (s. d.), straks v. f. byen. Af
kirken er der tilbage betydelige ruiner, som viser et
udviklet normannisk treskibet anlæg med vinger og kapeller,
forlænget østover i den gotiske tid. H. ældste historie
hænger nøie sammen med dets biskopers historie, og
ind-vaanerne af H. kaupang i 12 og 13 aarh. har vistnok
indskrænket sig til de personer, der var knyttet til biskoperne
og deres virke. Nogen synderlig handel var der ikke. Under
sortedøden fik H. et knæk, som det ikke forvandt, og da
H. bispedømme ved reformationens indførelse (omkring
midten af 16 aarh.) sloges sammen med Oslo, hvorhen
bispesædet forlagdes, ophørte byen at eksistere. Under
syvaarskrigen (1567) besattes H. af svenskerne, der
ødelagde flere bygninger og beskadigede andre (hvoriblandt
domkirken). Gjentagne gange kom tanken op om at
reise et nyt H., saaledes i 1733, da Kristian VI under
en gjennemreise opholdt sig nogle dage paa Storhammer,
i 1755 og flere gange. Først i 1848 fattedes
stortings-beslutning om H.s gjenreisning omtrent paa dets gamle
plads, og i 1849 blev byens grænser udstukket. H. ligger
i et rigt og mægtigt jordbrugsdistrikt i centrum af det
egentlige Hedemarken og har et opland som faa af vore
byer. Naar dets handel og forretningsvirksomhed
alligevel ikke har været synderlig stor, maa dette vistnok
tilskrives den omstændighed, at det ikke ligger ved havet,
og at allerede i 1854 jernbanen Kristiania—Eidsvold var
færdig, hvorved Oplandenes produkter paa bekvem maade
kunde føres direkte til Kristiania (først i 1880 var banen
Eidsvold—H. færdig, i 1862 Elverum—H. og i 1894 H.
— Lillehammer—Gudbrandsdalen). Ved jernbanevæsenets
udvikling er H. blevet et kommunikationsknudepunkt
for Gudbrandsdalen, Østerdalen og det trondhjemske.
H. har op gjennem tiderne været en udpræget skoleby.
Foruden folkeskole og høiere almenskole har det et
stiftsseminar, der stiftedes i 1866, efterat H. i 1864 atter
var blevet stiftsstad i det nye H. stift. Desuden er der
handelsskole og tegneskole. I tiden 1864—91 var der
paa H. endvidere den kjendte
folkehøi-skole (Anker og Arvesen) paa Sagatun
og 1874—86 en privat amtsskole. Byen
har desuden et interessant
jernbanemuseum og folkebibliotek. Paa H.
udkommer tre aviser: «H. stiftstidende»,
«Oplandenes avis» og «Oplandet»; hertil
kommer «Norsk skoletidende», der
udkommer én gang ugentlig. Byen har
flere stiftelser, hvoriblandt et barneasjd
og et diakonissehjem, og en række
legater. 1 1905 var der paa H. 19 fabriker,
som beskjæftigede 525 arbeidere. Specielt maa nævnes:
en melkekondenseringsfabrik (117 arbeidere), et
mekanisk verksted (150 arbeidere, navnlig for
lokomotivfabrikation), ostefabriken Kultur, tre vognfabriker, en
metalvarefabrik, et bryggeri, en mineralvandfabrik, en
skofabrik m. fl. Foruden Vang sparebank er der tre
banker, nemlig H. sparebank. Oplandske kreditbank og
H. privatbank. H. har været hjemsøgt af en række
ildebrande, specielt i tiden 1879—80. I 1881 fik byen nyt
vandverk og ordnet brandvæsen. I 1898 fik den eget
elektricitetsverk. Ved høi vandstand stiger Mjøsen over
gadelegemet i de nedre gader og foraarsager adskillig
skade. Særlig maa nævnes den store flom i 1860.
Bygningernes assurancesum var i 1908 7 761070 kr. Antagen
formue 1908 7 265 000, indtægt 2 405 700 kr. H. er sæde
for biskopen og stiftamtmanden i H. stift foruden for
en række andre embeds- og bestillingsmænd. Siden 1
mai 1808 er H. eget prestegjeld. Det er standkvarter
for Oplandske kavalerikorps og Østerdalens bataljoner
med etablissementer (ridehus og stald m. v.) for
afholdelse af vinterremonteskoler. Sammen med Lillehammer,
Gjøvik og Kongsvinger vælger H. én
stortingsrepræsentant. Foruden ved jernbane til Kra., Trondhjem og
mawkish @ emmen,
maw-worm ©springorm,
aska-ride.
maxillaire maxillar(y) ©
kjæve-.
maxilliped © kjævefod.
maxim ©, Maxime (t) f,
maxime (î) f, grundsætning,
(leve)-regel.
maximal (f) maksimal, høiest.
Maximum (D n, maximum©
& (Î) m, maksimum, høidepunkt,
may © I kan (gjerne) muligens,
may © II plukke maiblomster.
May © mai.
may-be © kanske.
may(-)beetle, -bug ©
oldenborre.
Mayetice © & (?) Mainz,
mayonnaise (?) f, mayonnaise.
mayor © borgermester. M. of
the Palace majordomus.
mayoralty © borgermester-,
majordomusembede.
mayoress © borgermesterinde.
mazagrin ® m, glas kaffe,
mazarine © mørkeblaa fai^ve.
mazarine ®f, mørkeblaa farve,
maze © labyrint, forvirring;
vildrede.
mazette ® f, fillehest, øg;
stymper (særlig i kortspil); (interj.)
død og plage!
mazy © labyrintisk, forviklet
me © & (f) mig.
mead © mjød.
mead, meadow © eng.
meagre © mager.
meal © maal(tid); (grovere) mel ;
46 — Illustreret norsk konversationsleksikon. IIL
Hamars
byvaaben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
