Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammerfest ... - Ordbøgerne: M - medicable ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1457
Hammerfest—Hammershaimb
1458
eksporteret til udlandet 397 tons tørfisk og klipfisk, 716
tons saltfisk, 1702 tønder tran, 404 ræveskind og 250
oterskind. Paa denne tid begyndte ogsaa ishavsfangsten,
og handelen med Rusland udviklede sig sterkt. For
1907 opgives toldintraderne at have beløbet sig til 110 584
kr., indførselsværdien til 845 500 kr., og udførselen til
2 484 600 kr. Handelsflaaden, der i 1866 bestod af 69
fartøier paa tilsammen 1000 kommercelæster, havde i
1908 44 fartøier paa tilsammen 1806 tons, hvoraf 4
dampskibe paa ialt 239 tons. H. var den første norske
by, der fik elektricitetsverk til belysning. Den har eget
vandverk og et vel organiseret brandvæsen. Husene,
hvis antal i 1908 opgives til 300, har en samlet
assurancesum paa 3 569 100 kr. Byen har middelskole og
folkeskole. Der udkommer 2 mindre aviser «Nordkap» og
«Finmarksposten». Foruden H. annekskirke under H.
prestegjeld, har byen en katolsk kirke. H. er udgangspunktet
for den lokale damskibstrafik paa Vestfinmarken og
den anløbes af alle rutegaaende kystdampskibe. Rundt
fjeldet Sadlen fører en kjørevei, der for en del er
op-arbeidet af byens skoleungdom; denne vei, der er en
yndet spaservei, fører ogsaa gjennem byens «park», der
bestaar af en del lavvokste, forkrøblede birketrær. Straks
nord for byen paa et fremspringende nes ligger
Fuglenes (s. d.) med fyr, meridiansøile og levninger af et
batteri. H. sparebank, oprettet 1847. .Antagen formue
1908 1824 500, indtægt 939 560 kr. Sammen med de
øvrige finmarksbyer Vardø og Vadsø vælger H. én
stortingsrepræsentant.
Hammerfest, herred i Finmarkens amt omkring H.
kjøbstad, 1060.95 km.’^ med 1077 indb., deraf 486 finner;
1.03 pr. km.^ Herredet, der svarer til H. landsogn al
H. prestegjeld, bestaar udelukkende af øer, hvoriblandt
dele af de store øer Kvaløen, Seiland og Sørøen.
Kvaløen har en temmelig jevn kyst, medens Seiland og især
Sørøen er sterkt indskaaret af fjorde. Kysten falder som
regel steilt i havet («næringer»), og skjærgaarden er meget
sparsom. Paa Seiland, hvor der ligger flere betydelige
snebræer, Seilandsjøkelen og Nordmandsjøkelen, naar
høi-derne op til 1075 m. Forøvrigt er terrænet smaakuperet
med kollede, ikke synderlig høie fjelde (Tyven straks s. f.
H. by er 419 m. og Sandfjeld paa Sørøen er 607 m.).
Af arealet opgives 1.7 km.^ at være eng (ingen aker),
5 km.^ skog (løvkrat), resten er udmark, snaufjeld, myr
og indsjøer og evig sne; areal ferskvand ialt 15.2 km.^
Der er gode torv- og multemyrer. Bebyggelsen ligger
spredt langs de veirhaarde kyster. Ingen offentlige
kjøre-veie. Den vigtigste næringsvei er fiskeri. For H. sammen
med Kvalsund beløb udbyttet af fiskerierne i 1907 sig
til 470 501 kr., hvoraf 323 998 falder paa skreifisket.
Inden herredet ligger fiskeværene Sandø, Mefjord, Kjøtvik
og Akkerfjord, samtlige paa Sørøen. Der er flere
tran-damperier, saaledes i Kjøtvik og Gaashopen paa Sørøen
og ved Kaarhavn paa Seiland. Antagen formue 1908
172 200 kr. og indtægt 160 580 kr.
Hammerich, An gul (1848—), d. musikhistoriker, dr.
og docent ved universitetet i Kbh., opr.
finansembeds-mand, elev af Rûdinger og Neruda (cello). Verker om
musiken ved Kristian IV’s hof, om lurene og den islandske
musik, musikforeningens festskrift II, museumskatalog
1909. H., der er afdelingsformand ved det internationale
medicable—medieval
musikselskab, har oprettet en samling gamle instrumenter
i Kunstindustrimuseet i Kbh. — Broderen Asger H., se
Hamerik.
Hammerich, Holger Aagaard (1845—), d. ingeniør,
bekjendt for sine i 1885 fremlagte planer til en
omordning af banegaardsforholdene i og ved Kbh. og
oprettelsen af byens frihavn. 1887 borgerrepræsentant i
Kbh., fra 1890 folketingsmand først fra Nakskov, senere
fra Kbh.s sjette kreds, høire. H. har indehavt mange
offentlige hverv.
Hammerich, Martin Johannes (1811—81), d.
skolemand og broder af P. F. A. H. Han var i nogen tid
docent i sanskrit og var fra 1842—67 bestyrer af
borgerdydsskolen paa Kristianshavn. Han deltog ivrig i tidens
politiske og litterære liv, var saaledes medlem af den
grundlovgivende rigsdag. Af hans litterære arbeider kan
nævnes en oversættelse af «Sakuntala» og «Ev^alds levnet».
Hammerich, Peter Frederik A d o 1 f (1809—77),
d. teolog, broder af foreg., var en aarrække prest og
blev 1859 knyttet til universitetet som professor i teologi
med hovedfag kirkehistorie. 1854 blev han medlem af
rigsdagen, hvor han sad i 7 aar, og 1864 medlem af
rigsraadet. Han havde en levende interesse for alle
nationale, sønderjydske og skandinaviske spørsmaal. I
sit kristelige og kirkelige livssyn var han discipel af
Grundtvig. H. var en flittig forfatter; her skal kun nævnes
den posthume selvbiografi «Et levnetsløb» (Kbh. 1882).
Hammerklaver var det oprindelige navn paa den
nyere tids klaver efter opfindelsen af systemet med de
læderbetrukne hammere til anslag af strengene.
Hammer-Purgstall, Joseph von, friherre (1774—
1856), østerr. orientalist, tjenstgi’orde en tid som tolk
ved den østerr. legation i Konstantinopel, var senere ansat
ved udenrigsministeriet i Wien. Gjennem talrige
oversættelser fra arabisk, persisk og tyrkisk samt gjennem
historiske og litteraturhistoriske arbeider udbredte han
kjendskab til Orienten i vide kredse.
Hammersborg, se Kristiania.
Hammerschmidt, Andreas (1611 — 75), bøhmisk
komponist, en polyfon mester, blandt hvis mangfoldige
kompositioner af forskjellig slags hans dialogi spirituah,
samtaler mellem Gud og en troende sjæl, danner
udgangspunktet for Händeis oratorier og Bachs passionsmusik.
Hammershaimb, Ven ceslaus Ulricus (1819-1909),
færøisk sprogmand, søn af Færøernes sidste lagmand;
teol. kandidat 1847, indsamlede i de følgende aar færøiske
folkeminder og studerede de forskjellige øers sprogform.
1855—78 prest paa Færøerne, derefter i Lyderslev paa
Sjælland. H. er skaberen af det færøiske skriftsprog,
idet han omkr. 1850 paa opfordring af det danske
old-skriftselskab begyndte udarbeidelsen af en færøisk
sproglære. Efter grundigt studium af øernes dialekter
ud-arbeidede han den «normalform», som siden har været
benyttet i den nyfærøiske litteratur og dagspresse. H.
udførte da paa F’ærøerne det samme arbeide, som Ivar
Aasen, omtrent samtidig, udførte i Norge og kaldes ogsaa
ofte Færøernes Ivar Aasen. Han indførte selv det nye
skriftsprog (med elymologiserende retskrivning) i sine
grundlæggende arbeider «Færøsk anthologi» (med
litteraturhistorisk og grammatisk indledning, samt gloser) og
«Færøske kvæder». Ligeledes i en række sagn, folke-
medicable @ helbredelig,
medical ©, médical (f)
medicinsk, læge(videnskabelig)-.
medicament©, médicament
(f) m, Medikament ® n,
lægemiddel, medikament, medicin.
médicamentaire ®
farmaceutisk. code (m) m. farmakopø.
formule (m) m. recept.
medicamental @ medicinsk,
lægende; sund.
médicamentation (f) f,
behandling (med medicin).
médicamenter ® give
medicin, behandle.
médicamenteux ® lægende,
médicastre ® m, kvaksalver,
medicate (e) præparere,
behandle (medicinsk); læge, kurere.
m.t vinegar kryddereddik. m.t
waters mineralske vande,
médicateur (g lægende,
medicative medicinsk,
medicin — ® Medizin,
Arzenei-(kunde) f — (e) medicine, physic
— (f) remède, médicament m;
(videnskaben) médecine f.
medicinal (è), médicinal (f)
lægende, læge-, medicinsk.
mediciner — ® Mediziner m
— @ medical student - (f)
étudiant (m) en médecine.
medicinsk — (t) medizinisch
- @ medic(in)al — (f) médicinal;
de (en) médecine.
Medikus ® m, læge, doktor,
medieval ©, médiéval ®
middelalderlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
