Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havaal ... - Ordbøgerne: M - mindestens ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1575
mine—mineralist
Håvamål—Havard
1576
det forholdsvis kjølige hav. Nordøstpassaten frembringer
en stor forskjel mellem øernes nordøstlige og sydvestlige
side baade i regnmængde (Kilauea 4300 mm., Kilea
320 mm.) og planteliv. Det sidste er i mange henseender
afvigende fra de øvrige Stillehavsøers. Ligesaa
dyreverdenen, bl. a. ved sine 323 forskjellige landsneglearter.
H.s beboere, som kalder sig selv kanaker, d. v. s.
mennesker, hører til den polynesiske race. Naar de er kommet
hid, vides ikke. I mangt og meget har de udviklet sig
anderledes end de øvrige polynesiere. Da Cook opdagede
øerne, var folket sandsynligvis allerede i forfald. Dette,
som vistnok har havt sin aarsag i afsondretheden,
forklarer for en del ogsaa den voldsomme mindskning i
løbet af aarhundredet fra 300 000 til 30 000 (dertil
blandinger 8000). 1854 var antallet af udlændinger 2000
mod 70 000 havajere. Fra 1852 hentedes som arbeidere
kinesere, med dem fulgte spedalskheden; de udgjør nu
25—30 000. Den kinesiske indvandring er nu forbudt.
Fra 1877 kom portugisere fra Azorerne og Madeira, nu
ialt 16 000. Japanernes antal er steget fra 116 i 1884
til 61 000 i 1900. Disse tre folkeslag danner
arbeiderklassen, medens havajerne driver fiskeri, skibsfart, jagt
og tjener som fremmedførere tilsjøs og tilfjelds. Den
herskende klasse er amerikanere (især indvandret i større
mængde efter 1898), tyskere og englændere (1900: 1730).
Iberegnet portugiserne udgjorde de hvide 1900 28 500.
1904—05 indvandrede omkr. 11 000, mest japanere og
koreanere. Af den samlede befolkning var der i 1900
106 000 mænd mod 48 000 kvinder. Næsten alle
indfødte er kristnet. I 1896 var der omtr. 25 000
protestanter, 25 000 romersk-katolske, 5000 mormonere, 44 000
buddhister. Skoler er oprettet rundt omkring, mest
med engelsk som undervisningssprog. Smaa bopladse,
kun én by, Honolulu, paa Oahu, 40 000 indb., vigtigste
havn, med stor handelsforbindelse med de Forenede
stater. En vakker haveby er Hilo paa H. (2000 indb.).
Kanai har mange sukkerplantager. Paa øerne dyrkes
i det hele taget mest sukker og ris. 1908 udgjorde
sukkerhøsten over mill. tons. Indførsel 1906—07
værdi 187» mill, doll., hvoraf for 147^ mill, fra de
Forenede stater, udførsel 297» mill, doll., næsten
udelukkende til de Forenede stater. Vigtigste eksportartikler
foruden sukker er kaffe, frugt, huder. Med Norge ingen
direkte handelsomsætning, endel fiskekonserver via San
Francisco. Syv dampskibslinjer forbinder øerne med
Amerika, Australien, Asien. 1907—08 ankom og afgik ca.
400 skibe, ca. 1 mill. tons. 17 smaabaade besørger
tra-fiken øerne imellem. 250 km. jernbane. Næsten enhver
familie i Honolulu har telefon. Kabel San Francisco—
Honolulu—Oceanøen—Guam—Japan (Shanghai, Menado).
Dok for de største krigsskibe. Norsk konsulat. — Historie.
H. blev opdaget af spaniere omkr. 1528, men siden glemt,
indtil Cook gjenfandt det 1778 og kaldte det
Sandwichøerne. H. bestod dengang af flere stater, som den høit
begavede Kamehameha I (d. 1819) 1795 forenede under
sit scepter. Hermed var ordnede forhold indtraadt;
Kamehameha II eller Liholiho (1819—24) forbød tabu
og fetischisme, og med amerikanske missionærers
ankomst 1820 begyndte en ny periode i H.s historie. Race-,
religions- og forfatningskampe optog de følgende aar;
Kamehameha III (1824—54) gav en forholdsvis fri for-
fatning 1840 og arbeidede paa en sammensmeltning af
de indfødte og de fremmede; derimod havde
Kamehameha V (1863—72), husets sidste mand, absolutistiske
tendenser, og det samme gjaldt efterfølgerne Kalakana
(1874—91) og dronning Lilinokalani (1891—93\ som
indledede en hedensk reaktion og førte en uklog,
fremmedfiendtlig politik. 1893 udbrød da med amerikansk støtte
en revolution, og 1894 indførtes republik. En tilslutning
til Nordamerika syntes dog politisk og økonomisk
til-raadelig; efter nogen betænkelighed fra kongressens
side heisedes 1898 det amerikanske flag i Honolulu, og
1900 blev H. territorium i de Forenede stater. [Litt. :
W. F. Blachmann, «The making of H.» (1899), Logan,
«H. »^(1903).]
Håvamål, sammen med «Vçluspâ» det værdifuldeste
af eddadigtene; «den høies taler» viser os det gamle
Nordens tænkemaade og livsvisdom. Det indeholder en
samling raad, Odins-eventyr, tryllesange o. a. — Müllenhoff
har søgt at vise, at H. er sammenstykket af 6 indbyrdes
forskjellige Odins-kvad. Odin lærer, hvorledes man skal
opføre sig, tale og tie, spise og være varsom baade med
elskov og had. Ofte er digtets lære meget ophøiet, til
andre tider ret barbarisk, men dets livsvisdom og
overlegenhed er uomtvistelig. H. er ældre end 950.
Havana (Habana, eg. SanChristobal delà H.\
Vestindiens vigtigste handelsplads, ligger paa nordkysten af
Cuba, længst i vest, i provinsen af samme navn; 297 159
indb. (1907), hvoraf fjerdedelen farvede. H. behersker
saavel Florida- som Yucatanstrædet og ligger ved det
bekvemmeste overgangssted fra øen. Havnen, den vakre
og sikre Lagida, med sine tre sideviker, af hvilke Regla
tjener sukkerindskibningen, er sjelden rummelig, og ved
den 2 km. lange murede kai kan de største skibe lægge
til. Den kun 360 m. brede indgang er sterkt befæstet.
Den indre, ældre by har retlinjede, men trange, ustelte
gader, solide, men lave, tarvelige forretningshuse, medens
den ydre, nyere by har brede alléer, saaledes den
berømte Prado, med mange vakre bygninger. Af byens øvrige
bygninger kan nævnes regjeringspaladset og universitetet.
Sundhedstilstanden, tidligere berygtet paa grund af den
gule feber, er i den nyere tid bedret betydelig ved
offentlige foranstaltninger. I vintermaanederne har H.
det herligste klima; den varme, usunde aarstid tilbringer
rigfolket paa sine landsteder ved forstaden Regla. H. er
udgangspunkt for Cubas jernbanenet. Stor cigarindustri
(227 tobaksfabriker med 18 000 arbeidere). Udførsel af
tobak, sukker, kaffe, rum. Indførsel af industrivarer,
nærings- og nydelsesmidler. Anløbes af skibe med en
samlet tonnage af 2 mill. tons. Norsk legation og
generalkonsulat. Flere faste dampskibslinjer saavel paa de
Forenede stater og Mellem-Amerika som paa Europa.
Kabelforbindelse med Florida og Vera Cruz. — Opr.
anlagt 1515, hvor det nuværende Baracoa ligger, flyttet
1519 til sin nuværende plads. I 16 og 17 aarh.
samlings-og stapelplads for de spanske flaader, som seilede mellem
Sevilla, Mexico og Panamaeidet, derfor ofte angrebet af
sjørøvere og Spaniens fiender.
Havard [avår], Henry (1838—), fr. kunsthistoriker,
deltog i kommunen og maatte flygte til udlandet, men
opnaaede ved sin tilbagekomst, efter nogen tids
virksomhed som kunstkritiker, i 1887 ansættede som inspektør
mine II — (t) Mine f — @ &
® mine f.
Mine ® f, mine g & ® f,
grube ; bergverk ; mine ; (e) ogs.
minere, have grubedrift; lægge
miner, grave gange under jorden ;
® ogs. erts, malm.
mine @ min.
mine ® f, udseende, ydre;
mine, udtryk.
minebygger, -graver — ®
Minierer, Mineur; Minengräber m
— (e) miner — ® (sapeur) mineur
m.
minebygning, -gravning —
(t) Minenbau m — @ mining,
construction of mines — (f)
construction (f) de(s) mines.
mine-digger, -man (e)
bergmand.
minegang — ® Minengang m
- © gallery (of a mine) - ®
galerie (f) de mine.
mine-pit © jerngrube,
miner © bergmand; minerer;
grubearbeider ; (mil.) minor.
miner ®(under)minere,
(under)-grave; (ud)hule; (fig.) svække, tære
paa.
minéral (^ m, erts, malm.
mineral — ® Mineral n — ©
mineral — (g minéral m.
mineral ©, minéral ® mine
ralsk.
minéralisation (g f, forvand
ling til malm.
minéraliser ® forvandle til
malm.
mineralist © bergkyndig,
mineralog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
