Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hávarðar saga ísfirðings ... - Ordbøgerne: M - mineralize ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1579
mineur- minister
opsigt med sin bog «Fremtidens h.». Han foreslaar
anlæg af nye byer, anlagt efter alle sundhedens og hygienens
fordringer, beregnet paa en befolkning, som ikke maatte
overskride 30 000. 1899 stiftedes i England den første
h.-forening, som straks fik stor tilslutning. Den har
kjøbt et areal paa 1545 hektar ca. 50 km. fra London
og har her anlagt byen Letch worth, som nu f juli 1909)
har omkr. 9000 indbyggere. Senere er Garden-city
associations stiftet i Edinburgh, Manchester, Liverpool
og Newcastle. Et slags h. er ogsaa enkelte af rige men
le-skevenner anlagte mønsterbyer nærmest for de til deres
bedrift knyttede arbeidere og funktionærer. De to mest
bekjendte af disse i England er Bournville, anlagt af
kvækeren, kakaofabrikanten George Cadbury, og Port
Sunlight, anlagt af sæbefabrikanterne brødrene Lever.
I de Forenede stater har man flere af disse saakaldte
«arbeiderparadiser». En h.-forening fik man her 1908.
Tysklands første h.-forening skriver sig fra 1902; den er
nu (1909) ifærd med at anlægge h. i Hellerau. Lignende
foreninger findes ogsaa i Frankrige, Schweiz, Belgien,
Holland og Sverige. [Litt.: Sennett, « Garden-cities in
theory and practice» (2 bd., London 1905); Harris,
«Garden-city movement» (London 1906); Hans Kampfme3^er,
«Die Gartenstadtbewegung» (Leipzig 1909); W. L. George,
«Labour and housing at Port Sunlight» (London 1909).]
Havedderkopper (pycnogonidæ), en eiendommelig
gruppe af leddyr, som af enkelte opfattes som en egen
klasse, af andre regnes til krebsdyrene, men som regel
henføres til de edderkoplignende dyr (s. d.). Legemet
bestaar saagodtsom alene af en fire-leddet forkrop, som
fortil er trukket ud i en snabel, i hvis spids munden
sidder; forkroppen bærer fortil to par punktøine og to
til tre par mundfødder, hvoraf det første par bærer
klosakse, samt længere bagtil fire par anselige lemmer,
som snart er forholdsvis plumpe, snart overordentlig
lange og tynde, og som altid udgjør hovedmassen af
dyret. Hos hannen udspringer fra grunden af det første
lemmepar to leddede, lemmelignende vedhæng, ved hvis
hjælp de bærer eggene omkring med sig. Bagkroppen
er reduceret til en liden tap. Der findes et hjerte, men
ingen aandedrætsredskaber. Tarmen er som. hos de
øvrige edderkoplignende dyr forsynet med blindsække,
som gaar langt ud i lemmerne. Kjønsstoffene udtømmes
gjennem aabninger paa lemmerne. H. er meget udbredt
i havet, hvor de langsomt kravler omkring paa bunden;
paa større dyb kan de opnaa en ret anselig størrelse.
Havedyrkningens venner, et landsselskab med
sæde i Kra., blev stiftet i 1884. Dets formaal er at
fremme havedyrkning. Det virker bl. a. ved udgivelse
af «Norsk havetidende» og uddeling af havefrø til
skolebørn, afholdelse af udstillinger. Selskabet har for tiden
3500 kr. i aarligt statstilskud.
Havekunst betegner anlæg af haver efter kunstneriske
principer; indenfor andre grene af havebruget kan ordet
ikke med rette anvendes. H. regQes til de skjønne
kunster, men dens plads varierer noget; den franske h.
nærmer sig arkitekturen, medens nutidens h. nærmer
sig de dekorative kunstretninger. Da der i h. for en
stor del arbeides med foranderligt materiale, har den
imidlertid vanskelig for at hævde sin stilling blandt de
skjønne kunster. Medens arkitekten og maleren afleverer
Havedderkopper-^ Havel
1580
sit verk fuldt færdigt, maa anlægsgartneren vente i mange
aar efter den foreløbige afslutning, før hans verk træder
tydelig frem, og sjelden udvikler et anlæg sig efter
forudsætningerne. Anlægsgartneren maa have kunstnerisk
sans og indgaaende kjendskab saavel til de æstetiske love
og naturlovene som til det rige plantemateriale. Haverne
fik allerede hos oldtidens folkeslag en kunstnerisk stil,
og siden har den ene stil afløst den anden, rettende sig
efter de forskjellige tidsaldres og folkeslags smag og
kultur. De ulige havestilarter falder dog i to
hovedgrupper, de arkitektoniske og de landskabelige.
Til de første henføres de geometriske, den italienske
renaissance, den franske o. 1. stilarter, til de sidste bl. a.
den engelske og den landskabelige havestil. Hos
oldtidens kulturfolk var haverne regelmæssige og retlinjede,
cirkellinjen anvendtes sjeldnere. Det ældste kjendskab
til haver haves fra Ægypten, ca. 3000 aar f. Kr.
Grækerne var de første, der anlagde offentlige haver, som
f. eks. Akademia, 460 f. Kr. Romerne anlagde sine
villahaver midt paa bjergskraaninger med fri udsigt over
omgivelserne. De udfoldede i haverne en storartet pragt
forbundet med en udviklet sans for h. Den franske
havestil, skabt af André le Notre (1613—1700), er en
arkitektonisk stil, for endel opbygget paa de antike stilretninger.
I den franske h. er haven et hele, der slutter sig om
bygningen som midtpunkt og ordnet saaledes, at den
først og fremst tager sig ud seet fra denne.
Inddelingen er streng symmetrisk og ofte anvendes diagonale
vei-skjæringer. Udsigtslinjerne fører gjennem brede veie,
begrænset af høie hækker eller alléer, over lange kanaler
o. s. V. Le Notres mest berømte verk er slotshaven i
Versailles, der siges at have kostet ca. 20 mill. frc.
Man blev imidlertid inden le Notres død træt af de
bundne former, man længtede efter frihed og naturlig
skjønhed. Saavel malere som digtere begyndte at
forherlige naturen og spotte den herskende smag. Dette
og mere i forbindelse med beretninger om landskabelige
kinesiske haver førte til en omveltning i h. og
fremkomsten af den engelske havestil, der havde sit forbillede
i den frie, utvungne natur. Men der fremstod dog snart
mænd med kunstnerisk talent, som skabte vakre anlæg,
og som fastslog de teorier, som bør ligge til grund for
haver i landskabelig stil. Hovedprincipet i nutidens h.
er regelmæssig inddeling omkring bygningen, i harmoni
med denne, medens den fjernere liggende del af haven
anordnes som et idealistisk landskab. Veiene fører her
i svage buelinjer til deres maal og inddeler haven, saa
der bliver store græsflader med plads til naturlige
træ-og buskpartier. Kun i mindre haver gives plænerne en
bestemt form og i ganske smaa gjennemføres helt den
regelmæssige inddeling. Jordoverfladen planeres ikke,
men gives en behagelig naturlig form. Denne
kunstretning i haverne har vundet indpas overalt, men har i
tidens løb faaet et særpræg i de forskjellige lande. Dette
skyldes dels nationaliteten, dels enkelte mænds
indflydelse. Hos os, hvor der forøvrigt findes meget faa
virkelige kunstnerisk anlagte haver, kan merkes mere tysk
end engelsk indflydelse.
Havel [hafel], bielv til Elben, kommer fra tre smaa
sjøer n.v. f. Neu-Strelitz, 68 m. o. h., strømmer i sydlig
retning gjennem flere smaa sjøer til Spandau, bøier
mineur ® mindre; (fig.)
ringere, lavere ; mus. (i) mol ;
mindre-aarig, umyndig. l’Asie M.e
Lilleasien.
mineur (f) m, (mus.) mol.
mineure (?) f, (logisk)
under-sætning.
minever (e) graaverk,
ekorn-skind.
mingle © blande (sig).
miniate © male med mønje,
miniatur — (t) Miniatur f —
© & (?) miniature f.
miniaturiste (?) m,
miniatur-maler.
minier (?) bergverks-, grube-,
minière (^ f, grube,
minieren ® minere.
Minierer (t) m, minør.
minikin @ liden knappenaal;
bitte liden, liden og net.
minim @ liden ting(est); dverg;
draabe; (mus.) halvnote; (typ.)
petit(sats); (pi) mindrebrødre
(tiggerorden); mindste maal for
flydende varer (^60 drachme).
minimal - ® & @ & (D minimal,
minimalise (e) bringe ned til
et minimum.
minimum — (t) Minimum n
— © & ® minimum m.
mining © grubearbeide ;
bergverksdrift.
minion © yndling, kreatur;
kjæledægge; (typ.) mignonne,
minister — (t) Minister m -
© minister, secretary of state ;
(gesandt) envoy, minister — (?)
ministre m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
