Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havforskning ... - Ordbøgerne: M - minstrelsy ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1587
minuter—mirakelkur
hvalfangerstationerne i de arktiske egne ser man den
ofte i utrolige masser svæve omkring med sin
spøgelsesagtige stille flugt for nu og da at slaa ned efter alskens
affald, som er dens yndlingsføde. Paa den nøgne klippe
eller undtagelsesvis paa selve isen anbringer den sit
hvide eg (længde ca. 75, tykkelse 52 mm.).
Havig, Christian Fredrik Nergaard (1855—),
n. embedsmand og politiker, C. M. H.s søn. 1896 foged i
Lofoten og Vesteraalen, 1898 sorenskriver i Lofoten, 1909 i
Ringerike. Siden 1893 medlem af Norges banks
repræsentantskab. Mødte som suppleant for Nordlands amt paa
stortinget 1892-94 og som repræsentant 1895—1900 og
1903—09. Har været sekretær i storting og lagting.
Tilhører venstre.
Havig, Christian Møinichen (1825—), n.
lensmand og politiker. Lensmand i Vefsen, Nordland, 1858
—1904, indehavde her mange tillidshverv, stortingsmand
fra Nordland i samtlige perioder 1871—88. Hørte til
venstres betroede mænd. Var sekretær i odelstinget 1874
—76 og i stortinget 1877—85, præsident i lagtinget
1885—88. Medlem af rigsretten 1883—84 og af denne
valgt til midlertidig præsident. Sad i jurykommissionen
af 1884. Optraadte 1905 for indførelse af republiken.
Havkat, se Sten bit.
HavHëek [-tsek], Karel (1821—56), tsjek. journalist
og digter (pseudonymet Borovsky). Udgav fra 1848
den fortrinlige slaviske avis «Narodni Naviny» og førte
saavel i denne som i sine satirer og sarkastiske
epigrammer og elegier et kraftigt og modigt forsvar for
sine landsmænds nationale rettigheder ligeoverfor den
østerrigske absolutisme og centralisationspolitik. Hans
minde holdes derfor høit i ære af hans landsmænd.
Høiest naar H. i sine berømte «Tyrolske elegier» i Heines
stil. H.s samlede digterverker udkom 1870 (3 opl. 1897)
med biografi af L. Quis.
Havmand, i folketroen et mandligt væsen, som lever
i vandet og nærmest svarer til de kvindelige havfruer.
Se Marmæle.
Havmus (chimæroidei) danner en egen underklasse
af fiskene, nær i siegt med haierne, med hvem de har
mange lighedspunkter, men hvorfra de dog adskiller sig
ved flere
egenskaber, bl. a. derved,
at de kun har én
ydre gjelleaabning,
der dækkes af et
bruskagtigt
rudiment af et
gjelle-laag. De har fire
g j eliespalter. Kj æve
og gummeapparatet er sammenvokset med kraniet.
Hvirvel-søilen er ikke delt i tydelige hvirvelsegmenter. De optræder
i mange, tildels meget eiendommelige former, der særlig
tilhører de dybere dele af oceanerne. Den almindeligste
form hos os er h., i s g a 11 e n, h a v g j y 11 i n g e n (chimæra
monstrosa), der lever paa dybere vand paa slikbunden
i vore fjorde og kystfarvande.
Havn er et beskyttet, let tilgjængeligt vandomraade,
hvor fartøier bekvemt kan laste og losse, blive repareret,
forsynet med kul og proviant eller afvente ordrer.
Ligger h. ved en beskyttet fjordarm eller fjordmunding, eller
Havig—Havn
1588
Havmusen (chimæra monstrosa).
har den naturlig dækning af øer og holmer, kaldes den
en naturlig h. En god naturlig h. skal være rummelig,
have passende dybde og god ankerbund samt være let
tilgjængelig. Er h. tilveiebragt ved kunstige
dæknings-verker, moloer, jetéer eller bølgebrydere (se Mol o), eller
er h.-arealet dannet ved udgravnings- og
udfyldnings-arbeider, kaldes den en kunstig h. (se pi. Havn I,
Trondhjems h.). Ankerplads udenfor h. kaldes red. Alt
efter sit øiemed betegnes h. som krigs- eller orlogs-h.,
koffardi- eller handels-h., transit-h., fiskeri- og nød-h.
Er visse dele af en h. forbeholdt en bestemt trafik og
udstyret derefter, betegnes den som petroleums-h., kul-h.,
tømmer-h. etc. Staar h.-omraadet under toldvæsenets
tilsyn og er det i den hensigt adskilt fra det omliggende
areal ved gjærde eller «toldgitter», benævnes h. for told-h.,
fri-h. eller friterritorier (se pi. Havn I, Hamburgs h.).
H., indrettet for trafik paa elve og kanaler, betegnes
som elve- og kanal-h. Enkelte koreanske og kinesiske
h., som holdes aabne for europæerne, kaldes traktat-h.
Dok-h. eller lukkede h. anlægges paa steder med stor
flodforskjel for at tilveiebringe bassiner med konstant
vandhøide (se pi. H a v n I, Alexandra dok, Hull). Gjennem
en sluse eller «gade» staar dokken i forbindelse med det
udenfor liggende tidevandsbassin, hvor vandstanden
veksler. Slusen aabnes ved høivande eller henimod
høi-vande, saaledes at dokken kun bliver tilgjængelig to gange
i døgnet. Er en h. uafhængig af tidevandet og altid
tilgjængelig, kaldes den aaben h. Alle h. i Norge er
aabne h. Moderne h., som skal afvikle stor trafik i kort
tid, udstyres paa forskjellig maade, alt efter øiemedet.
Til stykgodstrafik kræves kaier med tilstrækkelig dybde
for de største skibe. Langs kaierne løber flere
jernbanespor, saa at der kan lastes og losses direkte fra og til
jernbanevogn. Som regel findes spor for vogne, som
skal lastes og losses, spor for gjennemgangstrafik og
kranspor. Hovedsporet fra jernbanestation til h. kaldes
h.-spor. Paa kaien er anbragt store skur, hvor varernes
sortering, ordning og midlertidige opbevaring finder sted.
Hyppig er der bag skurene paa kaien og i forbindelse
med disse anbragt pakhuse, hvor varerne magasineres.
Imellem skur og pakhuse er gjerne anlagt en lastegade
(se pi. Havn I, snit gjennem kaierne i Bremen).
Losning og lastning sker ved de fleste europæiske h. ved
hydrauliske eller elektriske kraner, som paa spor kan
flyttes langs kaien. Ved h. er som regel anlagt
h.-ranger-stationer, forat jernbanevogne kan ordnes og bringes til
de forskjellige kaier og skur eller underafdelinger af
disse. Paa h.-rangerstationen findes hyppig særskilte
opstillingsspor for de forskjellige kaistrækninger, hvor
tomme vogne opstilles færdige til under arbeidshvil at
skyves ind paa kaien og til optagning af fuldlastede
vogne. Trafik med kul, bygningsmaterialer etc., som
gaar direkte i jernbanevogne, afvikles ofte i bassiner med
særskilt udstyr. Indlastning af kul og malm foregaar
fra egne kaier. Disse ligger gjerne saa høit, at de fulde
jernbanevogne tømmes direkte i en stor tragt, hvorfra en
rende fører ud til skibets lasterum (se pi. Havn II,
lastekai for jernmalm i Narvik). Kulvogne bliver ofte
kjørt ud paa et stillas og tømt der paa lignende maade
(sprut). Enkelte varer, saasom korn, salt etc.,
magasineres og omlastes fra specielle pakhuse, saakaldte «silos»,
minuter (f) koncipere; (flg.)
pønse paa.
minutiæ @ ubetydeligste
enkeltheder.
minutie ® f, bagatel ;
smaalig-hed, omstændelighed.
minutieux minutiös ®
minutiøs ; smaalig, omstændelig ;
for omhyggelig,
minutskud — ® Minuten-
schuss m — @ minute gun — ®
(skyde m.) tirer des coups de canon
de minute en minute.
minutviser — ® Minutenzeiger,
-weiser m — (e) minute-hand —
(?) aiguille (f) à minutes.
minx (e) vilter ung pige; vildkat.
Minze ® f, mynte,
miner - (t) Minierer m — (e)
miner — (F) (sapeur) mineur m
mioche ® m, unge; (pl)
smaa-barn.
mi-parti ® delt (i to), halveret,
mirabelle ® f, liden gul
plomme.
miracle @ & (f) m, mirakel,
jertegn; under(gjerning); vidunder.
miraculeux (î), miraculous
(e) mirakuløs, underfuld;
vidunderlig.
mirage (e) & ® m, luftspeiling;
(flg.) blendverk, illusion.
mirakel - ® Mirakel n — (e)
& (f) miracle m.
mirakeldoktor — ®
Wunderdoktor m — @ quack — (î)
marchand (m) d’orviétan.
mirakelkur - ® Wunderkur
f — (g miraculous cure — ® cure
(f) miraculeuse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
