Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havn ... - Ordbøgerne: M - mirakelmager ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1591
miroton—misbecome
huse. H., der har sin længdeudstrækning fra s.v. mod
n.ø., er skilt fra fastlandet ved det trange Vevelstadsund.
Havoter (enhydra marina) adskiller sig fra de øvrige
otere ved, at underkjævens forreste kindtænder tidlig
tabes. Halen er kort, sammentrykt. Bagfødderne er
bagudrettet som hos sælerne, med hvem den har mange
lighedspunkter. Ga. 1.5 meter lang, betydelig større og
fremforalt tykkere end andre otere. H. lever i det
nordlige Stillehav. Bestanden er meget reduceret. Flest
fanges omkring de Aleutiske øer. Skindet er dybt brunt
med isprængt hvidt ligesom rimet. Et udsøgt skind kan
betales med optil 3—4000 kr.
Havran, se H a u r a n.
Havre, Le [Id ävr] (H. de Grâce), Frankrige, by ved
mundingen af Seine i depart. Seine-Inférieure; 132 500
indb. Et storartet system af rummelige havnebassiner
med brede kaier med sluser (6—8 m. flodhøide) er
skaaret ind i elvebredden og omgivet af den livlige
handelsby med de vakre boulevarder og brede gader.
Paa den nordlige af de to stendamme (moloer), som
dækker den 75 m. brede havneindgang, staar fyret. Blandt
boulevarderne er Kue de Paris byens livligste færdselsgade,
Rue de Strassbourg, 2 km. lang, fører fra reden til
Pariserjernbanestationen. Af kirker kan nævnes Notre-Dame
og St. François, forøvrigt har byen handelskammer,
handelsmuseum, handelshøiskole, kolonialskole, filial af
statsbanken. Skibsbesøget er steget fra 6 mill, tons i 1900
til 9 mill, tons i 1907. Store udvidelser af havnen er
derfor under forberedelse. H. er et midtpunkt for
handel med koloniale produkter. Den norske skibsfart
opviser 1907 104 skibe med 72 000 tons. Talrige faste
dampskibslinjer, saaledes en paa Kra. Norsk
vicekon-sulat. Indfører især kaffe, bomuld, kakao, korn, huder,
udfører pariservarer o. a. manufakturvarer.
Maskinbyggeri, skibsbyggeri, jernstøberi, chokoladetilvirkning.
— 1517 omdannede Frans I det her liggende fiskerleie til
havneplads, som senere befæstedes. Richelieu og
Gol-bert tog sig meget af byen.
Havre (avena), græsslegt, som indeholder dels
én-aarige, dels fleraarige arter med oftest flade blade og en
grenet top af store, indtil 2.5 cm. lange, stilkede
smaa-aks, hvis yderagner er lige lange som smaaakset. lait
50 arter, især udbredt i den gamle verdens tempererede
egne. I Norge findes tre vildtvoksende arter: eng-h.
(a. pratensis) med rue, ikke haarede bladskeder og
sammenkneben, glinsende graagul top med
4—5-blom-strede smaaaks, og d u n-h. (a. pnbescens), som har tæt,
blød haarbeklædning paa de nederste bladskeder og 2 —
3-blomstrede smaaaks; begge arter har kun tokjønnede
blomster, og smaaaksene er forsynet med lang snerp.
Paa strandkanterne vokser hist og her den meterhøie
heste-li. (a. elatior), som skiller sig fra de andre arter bl.a.
ved, at den ene af smaaaksets to blomster kun har
støvdragere. Flog-h., land-h. (a. fatua) er i Syd-Europa
og Mellem-l!:uropa meget alm. som ugræs i h.- og
byg-akre og forekommer som saadant ogsaa i Norge; den
ligner af udseende og størrelse den dj’^rkede h. (a.
sativa) og ansees tildels for at være dennes stamform.
— De i akerbruget dyrkede h.-arter inddeles efter
topgrenenes stilling i flere grupper: 1. sverd- el. fane-h.
med stivt oprette, tiltrykte topgrene og lang, smal top;
Havoter—Havskildpadder
1592
2. stivtop-h. med skraatopstigende, sterke topgrene;
3. sprike h. med sprikende topgrene og alsidig top;
4. hænge-h. med alsidig top og vandrette eller
hængende topgrene. I hver af disse grupper er der hvide
og sorte slag efter inderagnernes (skallets) farve. Af
norske h.-sorter kan nævnes: boberg-h., tronder-h. og
romeriks-h., af
udenlandske, som dyrkes alm. hos os,
duppauer, guldregn,
woner-ley, tartar- og storm king.
Egenskaber, som
værdsættes høit, er straastivhed,
tidligmodenhed og god
kjernefylde. H. kræver i
alm. noget længere veksttid
end byg. Den er mindre
nøieregnende end dette I
med jord og gjødsling og
dyrkes oftest paa ompløiet
græsvold, uden at der
gjødsles. Heller ikke stiller
den store krav til jordens
bearbeidning. Saafrøet maa
være godt renset og
sorteret; saamængden er 30 —
50 liter pr. maal, saadybden
omtrent 5 cm.
Høstnings-maaden er som for byg;
gjennemsnitsavlen 3.5 hl.
korn pr. maal,
hektoliter-vegten 45—55 kg. H. maa
siges at være Norges
vigtigste kornsort, idet ca. 60 pet. af den kornbærende
åkerjord er tilsaaet med h. Avlen er i det hele henved
3^/2 mill. hl. aarlig.
Havre de Grace [hcévJ-di-grås], havneby i de
Forenede stater, staten Maryland, ved mundingen af
Susquehanna; ca. 4000 indb. Stor kulliandel.
Havremus, se Mus.
Havrerod, se Gjeteskjeg.
Havsalting, n. dialektnavn for triglochin maritimum
(se T r e h a g e).
Havskildpadder opholder sig hele sit liv (med
undtagelse af yngletiden og egstadiet) i sjøen, hovedsagelig
1 nærheden af de tropiske haves kyster. Hovedet kan
ikke trækkes under skallet, og for- og baglemmerne er
omdannede til luffer. Der findes fem arter, hvoraf den
største er læderskildpadden, hvis ryg- og bugskjold
er overtrukket med en tyk læderartig hud med ti
eiendommelige, lidt takkede længdekjøle. Luflerne er uden
klør. Den kan opnaa en vegt af henved 800 kg. Kar etten
eller den egte skildpadde har rygskjoldets felter
overtrukket med hornagtige plader, der leverer den «egte
skildpadde». Den bliver ca. 1 m. lang.
Suppeskildpadden eller den grønne skildpadde bliver optil
2 m. lang og 500 kg. tung. Lever af planter.
Logger-head-skildpadden bliver omtrent lige stor. Lever
af sjødyr. Begge disse arter ligner hverandre, men
loggerhead er ikke saa god at spise som
suppeskildpadden. Dens hoved er mere klumpet, og rygskjoldets
hud er mere hornet. Den har ogsaa flere plader i ryg-
Sprikehavre (avena).
miroton (f) m, bankekjød.
mirror (e) speil; (af)speile.
mirth (ê) lystighed, latter,
mirthful @ lysUg.
mirthless @ glædeløs,
mirthmoving @
lattervæk-lende.
miry @ sølet, mudret,
mis © mis-, u-.
mis © lagt; klædt.
misadventure © ulykke; (jur.)
uforsætligt drab.
misadvise @ raade ilde.
misaifected misfornøiet.
misaine (f) f, (sjøudtr.) fok.
misallege © angive feilagtig.
misallied @ daarlig gift.
misalliance © mesiilliance.
misanthropie (?) f,
menneskehad, -fiendskab, folkeskyhed.
misantrop — (t) Misanthrop,
Menschenfeind, -hasser m — ©
& ® misanthrope m.
misantropisk — ®
misanthropisch, menschenfeindlich — ©
misanthropic(al) — (|) misanthrope,
-pique.
misapplication © urigUg
anvendelse, misbrug.
misapply © anvende feilagtig.
misapprehend © misforstaa
misapprehension © misfor-
staaelse.
misappropriate © erhverve
uretmæssig; misbruge.
misappropriation © urigtig
(mislig) anvendelse, misbrug.
misbecome © ikke klæde,
vansire, skjæmme ; ikke sømme sig
for.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
