Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heinemann ... - Ordbøgerne: M - Mitte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1639
Mittelparteiler—Mitthäter
historie: «Die Lehre vom Logos in der griechischen
Philosophie» (1872), «Der Eudaimonismus in der griechischen
Philologie» (1883J, «Vorlesungen Kants über Metaphysik
aus drei Semestern» (1894).
Heinze, Rudolf (1825—96), t. kriminalist, professor
i Leipzig, senere i Heidelberg. Hans skrifter behandler
væsentlig reformer i den tyske strafferet og straffeproces.
Heinzel, Richard (1838—), t. sprogforsker. Han
har udgivet adskillige verker om Gralsagnet,
Nibel-ungensagnet o. s. v. Sammen med Ferd. Detter udgav han
1903 «Sæmundar edda», hvor han søger at bevare det
mest mulige af de, ofte øiensynlig urigtige, overleverede
tekster.
Heirefamilien (ardeidæ) tilhører vadefuglenes orden
(s. d.). Nebbet langt, ret og særdeles kraftigt, næseborene,
smaa, sidder langt op. Benene temmelig lange;
bag-taaen i høide med de andre tær. Fjærklædningen blød;
nakkefjærene danner ofte en top. Stjerten kort. Løber
maadelig, men flyver udmerket og bærer da halsen sterkt
S-bøiet, saa at hovedet næsten hviler paa kroppen. De
nyklækkede unger er dunklædt; mades i redet, til de er
flyvedygtige. Lever i sumpe og ved grunde strande;
spiser fisk, krebsdyr o. s. v. Lever i engifte; hækker
ofte i kolonier. Redet bygges alm. i trær. 3—5
ensfarvede eg. H. er særlig udbredt i troperne, omfatter
ca. 100 arter af meget vekslende størrelse og udseende,
fordelt paa vel 20 slegter. Af disse er heireslegten,
natheireslegten og rørdrumslegten (s. d.)
repræsenteret hos os.
Heireslegten (ardea) tilhører heirefamilien (s. d.),
gjennemgaaende store fugle med lang tynd hals, klædt
med korte fjær. Hækker kolonivis; overveiende dagfugle.
Ga. 50 arter, hvoraf hos os:
Heiren el. graaheiren
(a. cinerea). Oversiden og
halsen askegraa, undersiden
hvid med en række sorte
flekker paa brystets og bugens
sider. Issen, den store
nakketop og undergumpen sort,
struben hvid. Fjærene paa
skuldrene sølvgraa og
forlænget til en slags top; en
lignende hvid fjærtop findes
paa forbrystet, nebbet gult,
fødderne graabrune, stjerten
graa. Længden omkr. 1 m.
Kjønnene lige. H. er udbredt
over saagodtsom hele den
gamle verden; hækker hos
os langs vestk^^sten op til
Trondhjemsfjorden, træffes
dog af og til helt op til Tromsø. Overvintrer stundom paa
vestkysten, men holder mest til ved indsjøer, hvor den
fortærer en mængde fiskeyngel. Den er meget sky.
Bygger et stort fladt rede paa utilgjængelige klipper eller i
trær. Lægger allerede i slutten af april sine 3—6
blaa-grønne eg. Af fremmede arter kan nævnes: Den hvide
h eire (a. alba), helt hvid; længde omkr. 1 m.; hører
hjemme i Nord-Afrika, Vest-Asien og det sydøstlige
Europa; er nogle faa gange paatruffet i Sverige. Purpur-
Heinze—He’kate
1640
Heireii el. graaheiren
(ardea cinerea).
heiren (a. purpurea), oventil brungraa, paa
undersiden rødbrun med sorte pletter. Issen, nakketoppen og
halsens sidepartier sorte, struben hvid; længde omkr.
800 mm. Lever i Afrika, Syd-Asien og det sydøstlige
Europa; er to gange fundet i Norge. Dvergheireo
(ardetta involucris) fra Argentina er mindst af alle heirer.
Heis, Eduard (1806—77), t. astronom; opr. lærer
ved gymnasierne i Köln og Aachen, senere professor i
matematik og [astronomi ved akademiet i Münster. H.
har gjort sig fortjent ved sine mangeaarige iagttagelser
over variable stjerner samt over stjerneskud, hvilke sidste
han optegnede fra 1833—75.
Heis (sjøudtr.), det øverste hjørne af en klyver eller
et andet trekantet sneiseil.
Heis, n. betegnelse særlig for saadanne heiseapparater
(elevatorer, s. d.), der har en plade eller platform, som
bevæges op og ned.
Heise, Karl Arnold Leopold (1837—), d.
historiker, rektor i Viborg 1892—1908. H. har skrevet en
række grundige arbeider over reformationstiden, hvoraf
flere har afgjorende betydning, saaledes «Kristiern II i
Norge» (1877), «Herredagen 1533» (1873) og aVolfgang
v. Utenhofen» (1877). Blindt hans andre arbeider nævnes
familien Rosenkrans’ historie, udgivelsen af
«Diplomatarium Viborgense» (1879) og tiden 1481—1536 i
«Danmarks riges historie» (1899 —1905\
Heise, Peter Arnold (1830—79), d. komponist.
1857—65 musiklærer ved Sorø akademi, boede senere i
Kbh, H. er i dansk musik den betydeligste lyriker
efter Weyse. Hans samlede romancer og sange omfatter
187 digte, hvori alle store danske og mange udenlandske
lyrikere (hvoriblandt Bjørnson og Ibsen) er
repræsenteret. Ofte har han formaaet at øge den poetiske virkning
af digterens verk ved rigt strømmende melodi og fyldigt,
glimrende karakteriserende akkompagnement.
Naturglæde, blød stemning, lys munterhed bølger i hans musik.
Populære og smukke verker af H. er ogsaa
koncertstykket «Tornerose» og den nationale opera «Drot og
marsk», hans sidste og mest modne verk. H. er typisk
dansk i aand og følemaade.
Heisen, se Hissen.
Heist, se Hey St.
He^kabe (lat. Hecuba), i de gamle græske digte kong
Priamos’ dronning i Troja, moder til 19 børn, deriblandt
sønnerne Hektor, Trojas’ vern, og Paris, der voldte
byens undergang. Hun omtales særlig ved skildringen
af Hektors sidste kamp og død. En høide ved
Hellesponten bar i den senere oldtid hendes navn.
Hekatai’OS fra Ar i let (omkr. 550—475 f. Kr.), græsk
historiker, søgte forgjæves at hindre jonernes opstand
mod perserne; i jonisk prosa skrev han «Genealogier»,
d. e. fortalte de gamle sagn ordnet efter slegter; han
søgte heri kritisk at udskille det usandsynlige; endvidere
en jordbeskrivelse i to bøger med et kart over det,
han kjendte af Europa og Asien; begge verker er tabt.
He^kate, efter oldgræske forestillinger en kvindelig
guddom af en egen, mest uhyggelig karakter. Hun
spiller en vigtig rolle i al trolddom. Ved korsveiene
kalder hun spøgelser frem, men hun paakaldes ogsaa i
de besvergelser, hvorved man søgte at verge sig mod
dem; hun vogter dødsriget og kan kalde de døde frem.
Mittelparteiler ®m,
centrums-mand, moderat.
Mittelpunkt ® m, midtpunkt,
centrum.
mittelS(t) (t) ved hjælp af, med.
zu mittelst midterst, i midten.
Mittelsatz ® m,mellemsætning.
Mittelschiff® n, midt-,
hovedskib.
Mittelschule ® f, middelskole.
Mittelsmann m, -person (t) f,
mellemmand.
Mittelstadt® f, by af
mellemstørrelse.
Mittelstellung ® f,
mellemstilling.
Mittelstrasse ® f, mellemvei,
-gade; middelvei.
Mittelstufe ® f, mellemtrin.
MitteltrefFen ® n, centrum.
Mittelwort (t) n, participium.
Mittelzahl ® f, middeltal,
mitten ffî midt.
mitten @ halvhanske.
Mitternacht ® f, midnal(stid);
nord.
mitternächtig, -nächtlich (t)
(mid)natlig; nordlig.
mitternachts ® ved
midnat(s-tid).
Mitternacht(s)gegend @ f,
nordlig egn.
Mitternaht(s)seite (t) f,
nordside.
mitternachtswärts ® mod
nord.
Mittfasten (t) n pl. midfaste
Mitthäter ® m, medskyldig,
-delagtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
