Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hekatombe ... - Ordbøgerne: M - Mitthäterschaft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1641
Hekato’mbe—Heks
1642
Mitthäterschaft-mix
Fremdeles er H. maanegudinde, særlig som
personifikation af det uhyggelige maanelys; i denne egenskab
sammenstilles hun med Selene og Artemis. Men
samtidig viser andre overleveringer hende som en mægtig
samfundsopholdende gudinde. Hun dyrkedes ikke faa
steder, især paa Ægina og i Argos og tænktes i
tredobbelt skikkelse; hendes hellige dyr var hunden. Paa
Zeusalteret i Pergamos kjæmper hun med de andre guder
mod giganterne: her er hendes skikkelse enkelt, men
med tre par arme.
Hekato^mbe (af græ. éy.atov, hundrede), hos grækerne
en ofring paa hundrede dyr. Senere anvendes ordet
som alm. udtryk til at betegne en ofring af større omfang.
Hekantonchei^rer (græ., de hundredarmede, lat.
Centimani) nævnes hos Hesiod som tre sønner af de
gamle urvæsener Gaia og Uranos, jord og himmel.
Uranos fængslede dem ved jordens grænse, men da
Zeus førte de olympiske guder til kamp mod titanerne,
blev H. hans mægtige hjælpere og siden de overvundnes
bevogtere.
Hekkelstrand marmorbrud, se Evenes.
Hekkenfjeld, folkeligt navn paa Hekla (Heklufjall)
som samlingssted for heksene. Se Bl åk ull a.
Hekkingen, en ø paa sydsiden af Malangenfjordens
munding, Tromsø amt. Paa øen er et fyr af samme
navn, 69° 36’ 5’’ n. br., 17° 50’ 25" ø. 1., oprettet
1859, forandret og forsterket 1901; det har nu en
lysstyrke af 2360 normallys, lysvidde 14.5 kvartmil, svarende
til lysets høide 23 m. o. h. H. er væsentlig
sommer-fiskevær. Der samles en del eg og dun. Et mindre
fuglebjerg, hovedsagelig for kry kje (rissa tridactijla),
findes ogsaa paa øen.
Hekla, bekjendt vulkan paa Island, beliggende i det
sydlige lavland, ca. 53 km. fra havet og 112 km. fra
Hekla.
Reykjavik. Omegnen hæver sig jevnt op til vulkanen,
som har en høide af 1557 m. Selve H. staar paa en
22 km. lang fjeldryg, som strækker sig fra sydvest til
nordøst. Seet fra siden er H. langstrakt, medens det
seet fra sj^dvest er kegleformigt. H. selv er opbygget af
lava, aske og slagg, som holdes sammen og støttes af
den lava, som er flydt nedad dets sider. I omegnen
findes en del gamle kratere, om hvilke man ved, at flere
har havt udbrud. H. har, saavidt vides, i historisk tid
havt 18 udbrud, og desuden har der mindst tre gange
været eruption af nærliggende kratere. Det første kjendte
udbrud fandt sted 1104. Senere i 13 aarh. var
udbruddene meget voldsomme, saaledes i 1294, da flere gaarde
ødelagdes, og mængder af slagg og pimpsten, som blev
udslynget, fyldte elve og bække og drev ud paa havet.
Samtidig forsvandt varme kilder, og nye opstod. 1341
var der et udbrud, som medførte en saa sterk askeregn,
at dagen helt formørkedes. Samtidig blev mange gaarde
ødelagt. Efter udbruddet afsatte en mængde svovl og
salt sig paa lavaen nærmest ved krateret. Under et
udbrud 1510 udslyngedes særlig større stene, og ved
næste udbrud 1597 saaes 18 ildsøiler hæve sig fra fjeldet.
1693 havde H. et stort udbrud, som navnlig førte aske
med sig. I 18 aarh. vides vulkanen kun at have havt
ét udbrud, hvor især pimpstensstykker og lavastykker
regnede ned sammen med grus og aske. I 19 aarh. har
H. ogsaa kun havt ét udbrud, men dette varede helt
fra feb. 1845 til april 1846. I 1878 var der desuden
et udbrud i nærheden af H., hvorved der fremkom en
stor lavastrøm. — I middelalderen knyttede mange sagn
sig til H., idet man antog det som en af underverdenens
porte og indgang til skjærsilden. I flere sagn optræder
det under navn af Hekkenfeld. Ordet H. betyder
en hætte; maaske har vulkanen faaet navn af den
taagesky, som næsten altid ligger paa toppen af den.
Hekle (drag, nigle, sildesnøre), et i den senere tid
opfundet redskab til fangst af fedsild, bestaaende af en
lang fortom, helst af vormgut, hvortil der i indbyrdes
afstand af ca. 20 cm. er fæstet en hel del (i alm. 15
à 20) blanke, smaa fiskekroge. Disse sluges (uden agn)
af silden. [Litt.: «Norsk fiskeritidende» 1901, s. 141.]
Heklunger kaldte Sverre og hans birkebeinere sine
modstandere, kong Magnus Erlingssøns mænd. Til grund
for betegnelsen skal ligge, at de sidste havde ranet og
delt mellem sig endel sølvpenge, som de havde fundet
indsyet i en hekle (hekla), d. e. kappe (af hçkull,
(messe)-hagel), efter en gammel tiggerkjærring.
Heks . . heksa... (græ.), seks . . .
Heks (sjøudtr.), d. for s j i n k e 1, s j a k k e 1 (s. d.), sterk
jernbøile med bolt. At hekse, se Sjakle, Sj inkle.
Heks, kvinde, som udøver trolddomskunster ved onde
aanders hjælp, efter den kristne opfatning i pagt og
forbund med djævelen. Ordet synes at hænge sammen
med «hæk», «hegn» og betegnede oprindelig «skogkvinde».
Saavel hos de gamle romere og grækere som hos
nordboerne hører vi om troldkyndige kvinder. Hos
nordboerne var de kvinder, som ansaaes kyndige i seid (s. d.),
meget frygtet. De havde evne til at spaa og skifte ham.
Ved kristendommens indførelse blev al trolddom, ogsaa
den, som tænktes udøvet ved hedenske guders hjælp,
stemplet som djævelsk trolddom, idet man betegnede de
hedenske guder som dæmoner. Indtil det 13 aarh. synes
dog ikke geistligheden at have tillagt hekse-trolddommen
nogen virkelighed. Men i det 13 aarh. erklærede endog
en mand som Thomas af Aquino hekseri for muligt, og i
1264 fandt den første hekseproces sted i Frankrige.
Hekseprocessernes egentlige periode begyndte dog først
i 1484, da pave Innocens VIII udstedte en bulle mod
dem, «som uden at betænke sin aandelige velfærd
Mitthäterschaft ® f,
med-skyldiighed), -delagtighed.
mitthun ® være med (paa
noget).
Mittler ® m, midier,
mittlere ®: der m. den
midterste, mellemste.
Mittlerschaft ® f, -tum n,
midlerembede.
mittlerweile ® imidlertid.
mittschiffs ® midtskibs.
Mittsommer ® m,
midtsommer.
Mittwinter ® m, midtvinter.
Mittwoch ® m, onsdag,
mitunter ® (stund)imellem,
undertiden, nu og da.
mitverantwortlich ®
medansvarlig.
mitverstehen ® underforstaa.
Mitwelt ® f, samtid,
mitwerben ® konkurrere.
Mitwerber ® m, medbeiler,
rival; konkurrent.
Mitwerberschaft,
Mitwerbung (t)f, medbeilerskab, rivalitet;
konkurrance.
mitwirken ® medvirke,
mitwissen ® være medvidende
om noget.
Mitwissen ® n, schaft f,
(med)vidende.
mitwissend ® medvidende.
Mitwisser ® m, medvider,
mitzählen ® tælle, regne med.
Mitzecher ®m, drikkebroder.
mix @ blande (sig), lage (f. eks.
et glas toddy), m. in society
omgaaes folk. m. Up (op)blande,
indvikle i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
