- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
121-122

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hinojosa del Duque ... - Ordbøgerne: M - muraille ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

121

Hînojosa del Duque—Hippa’rchos

122

muraille—murex

vildt og forrevent fjeldlandskab med de vanlige
Lofot-fjeldformer, der i Møisadlen naar op i 1266 m. Mod
nord og øst bliver formerne jevnere og mindre høie og
i nordøst, omkring Trondenes og Kvæfjorden, er landet
smaakuperet, skogbevokset og tildels veldyrket. I disse
strøg er der ogsaa et ganske vel udviklet veinet, og
bebyggelsen er jevn, tildels endog tæt. Vegetationen er
frodig. lait bor der paa øen 13 894 mennesker i 2032
huse. Paa nordøstspidsen ligger ladestedet Harstad (s. d.)
i venlige omgivelser.

Hinojosa del Duque, by i det sydvestlige Spanien,
prov. Cordoba, Andalusien; 10 673 indb. (1900). H. har
korn- og vinavl og fabrikerer lerkrus,

Hinschius, Franz Karl Paul (1835—98), t. jurist,
professor ved Berlins universitet. Hans videnskabelige
anseelse beror væsentlig paa hans omhyggelige udgave
af de «pseudo-isidorske dekretaler» (1863) og det
ufuldendte kildeskrift «Kirchenrecht der Katoliken und
Protestanten in Deutschland» (6 bd., 1869—78).

Hinterland. Ved dette ord, som stammer fra den
tyske kolonialpolitik, og som ogsaa er gaaet over i fransk
retssprog, menes et landomraade, som ikke hører med
til den egentlige stat eller dens kolonier, hvor
vedkommende land ikke kan udøve alm. statsmyndighed, men
nærmest en okkupationsret eller en høihedsret, som,
forinden okkupation er foretaget, udelukker indblanding
af nogen fremmed statsmyndighed.

Hintze-Ribeidro, Ernesto Rodolfo (1849—1907),
port. statsmand; advokat, generalprokurør. Medlem af
parlamentet som maadeholden konservativ. Fra 1881
gjentagne gange minister; 1893—97, 1900—04 og
mars-mai 1906 premierminister. Han formaaede ikke at stanse
den økonomiske nedgang, og 1906 faldt han for en
liberalkonservativ sammenslutning under Franco (s. d.).

Hinzpeter, Georg (1827—1907), t. pædagog; 1850
doktor i filosofi, privatlærer i fornemme familier indtil
1866, da han af kronprins Fredrik (senere Fredrik III)
blev antaget som lærer for hans dengang syvaarige søn
Vilhelm, hvis undervisning han ledede indtil 1877.
Keiseren udnævnte 1888 sin lærer til geheimeregjeringsraad
og 1903 til medlem af Preussens herrehus. H. blev ofte
raadspurgt af keiseren, navnlig i sociale og pædagogiske
spørsmaal. Megen opsigt vakte H.s bog «Kaiser Wilhelm II,
eine Skizze nach der Natur gezeichnet» (1888).

Hinøgla benævnes den fiskerige, fossende elv, der fra
Sikkilsdals- og Heimdalsvandene flyder ned i Olstappen
i Vinstravasdraget.

Hiob, se Job.

Hiogo, se Kobe.

Hiortdahl, Thorstein H a 11 a g e r (1839—), norsk
videnskabsmand, født i Bergen, studerede først medicin,
men opgav dette studium for at lægge sig efter mineralogi
og kemi. H. blev 1863 amanuensis ved universitetets
mineralkabinet; efter længere tids studieophold i udlandet,
navnlig i Paris, hvor han arbeidede under H. Deville,
blev han 1866 universitetsstipendiat og 1872 professor
1 kemi ved universitetet, en stilling han fremdeles
indehar. Han har offentliggjort endel mineralogiske og
geologiske afhandlinger, men hans vigtigste
videnskabelige arbeide falder i den krystallografiske kemi,
hvor han har udført en betydelig række undersøgelser.

Vort lands mest
anvendte kemiske lærebog
er H.s «Kortfattet
lærebog i kemi», som er
udkommet i mange oplag.
Han har ogsaa givet en
«Fremstilling af kemiens
historie» i tre dele (1906
—08), «Historik om
bergseminariet» (1907). H.
har været meget anvendt
til offentlige hverv og
deltaget i en række
departementale komitéer,
ligesom han ogsaa i flere aar
har været det akademiske
kollegiums formand. H.
er en skattet
universitetslærer, som har bidraget
meget til fremme af den
kemiske videnskab og
undervisning samt af kemisk industri i vort land.

Hiortdahli^t, et efter prof. Hiortdahl opkaldt triklint
pyroksen-mineral, der forek. som lange, tynde, gule
krystaller i syenitiske pegmatitgange ved Langesundsfjorden.

Hiorth, Adam Severin (1816—71), n.
foregangsmand paa forretningslivets omraade, oprettede 1837
firmaet A. H., reiste 1844—45 til England og lærte der
spinderiteknik, tog 1845 initiativet til grundlæggelsen af
Nydalens compagni (s. d.), 1846, et hurtig voksende
bom-uldsspinderi, som han bestyrede indtil 1860, og i hvis
direktion han sad indtil sin død. Gjenoptog 1860 sit firma,
der opr. handlede med maskinrekvisita, senere navnlig
med lysoljer. H. var desuden interesseret i Jølsen (senere
Bryn) tændstikfabrik og i Bentse brug. Driftig og energisk
forretningsmand med skarpt øie for nye muligheder i
industri og handel.

Hiorth, Fredrik (1851—), n. ingeniør, direktør ved
Kværner brug, formand i de Mekaniske verksteders
for-ening(1896—99),formand i Polyteknisk forening (1899-02).
Fra 1901 medlem af bestyrelsen for Norges
oplysningskontor for næringsveiene. Har medvirket ved oprettelsen
af flere industrielle foretagender. Opfinder paa turbinernes
omraade. Særlig bekjendt ved sit paa mange steder i
Europa indførte tørretaarn, anvendt til massetørring af
træmasse, cellulose, læder, uld, kjød, fisk etc.

Hiort Lorenzen, se Lorenzen, Hiort.

Hippa’rchos (d. 514 f. Kr.), søn af Peisistratos og
hans efterfølger som tyran i Athen sammen med sin
broder Hippias (s. d.); beskyttede digtekunsten (Anakreon,
Simonides); faldt som offer for en sammensvergelse (se
H ar m od i os).

Hippa’rchos fra Nicæa (190—125 f. Kr.), den
videnskabelige astronomis fader, oldtidens største
astronom; observerede især paa Rhodos. H. opdagede
præces-sionen og solløbets foranderlighed, opfandt
parallakseregning, indførte længde og bredde ved stedsbestemmelser,
grundlagde den sfæriske astronomi og forfattede efter
fremkomsten af en ny stjerne 134 f. Kr. en stjernekatalog.
H. bestemte den vigtigste ujevnhed ved maanebevægelsen
(middelpunktsligningen) og det tropiske aars længde.

muraille (f) f, mur(verk); væg;
fæstningsmur.

muraillement (f)m, murverk,
murailler (f) afsUve (med
murverk).

mural (e) & ® mur-, vægge-;

togs. lodret, steil. m.circle
murkvadrant. m.crown @
murkrone.

mürbe ® mør, blød.

Mürb(e)braten ® m, mørbrad.
Mürbheit, Mürbigkeit (t) f,

mørhed, blødhed.

murbrokker — ® Schutt m
— (g brickbats, rubbish — ®
décombres m pl.

murbrækker - ®
Mauerbrecher, Sturmbock m — @
battering ram — (f) bélier m.
murder @ mord; myrde.

murderer © morder,
murderous © morderisk,
mure — mauern ~ © build
with brick, stone; do mason’s
work; (m. til) wall up, brick up,
build up - ® maçonner; (bygge)
bâtir, construire.

mûre (f) f, (bot.) morbær, m.
de haie, de ronce, sauvage
bjørnebær.

murer — 0 Maurer,
Mauermann m — © bricklayer, waller,
mason — ^ maçon m.

murer (f) ind-, tilmure; mure
(en) inde; prygle.

murerhaandverk-®
Maurer-handwerk, Maurergewerk n — @
masonry — (g métier (m) de maçon,
murex (F) m, (zool.) pigsnegl.

(Fot. af I.. Forbech.)
Thorstein Hallager Hiortdahl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:00:46 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/4/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free