Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hinojosa del Duque ... - Ordbøgerne: M - muraille ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
muriate—murmurer
Hîppa^rion, en i tertiærtiden i Europa levende
stamfader til de nulevende heste; havde tre tær, hvoraf de
ytterste, som svarede til anden og fjerde taa hos andre
hvirveld3^r, allerede viste tydelig reduktion;
tandbygningen nærmer sig de nulevende hestes.
Hippel, Theodor Gottlieb (1741—96), t. forfatter.
H., der levede som borgermester i Königsberg, udgav
alle sine verker anonymt, og først længe efter hans død
blev anonymiteten hævet. Hans betydeligste verk er
romanen «Lebensläufe in aufsteigender Linie» (4 bd.,
1778—81), et formløst arbeide, men fuldt af overlegent
aandfulde og vittige betragtninger. I bøgerne «Über die
bürgerliche Verbesserung der Weiber» og «Über weibliche
Bildung» optraadte han som en ivrig og yderst
konsekvent forfegter af kvindens ret til at øve indflydelse paa
samfundslivet. [Litt.: Czerny^ «Sterne, Hippel und Jean
Paul» (Berlin 1904).]
HFppîas. 1. H. (d. 490 f. Kr.), søn af Peisistratos,
tyran i Athen 527—10 f. Kr.; først sammen med sin
broder Hipparchos (s. d,), fra 514 alene; før broderens
mord regjerede han mildt, men efter det grusomt; 510
blev han fordrevet af spartanerne under Kleomenes,
opholdt sig saa hos kong Dareios, hvem han tilskyndede
til tog mod Athen; døde paa hjemveien efter det uheldige
persiske tog (Marathon). — 2. H. fra Elis, græsk sofist
omkr. 400 f. Kr., berømt for sin mangesidige lærdom,
særlig ogsaa for sine grammatiske studier, som han drev
med praktisk formaal af hensyn til retoriken; han lærte
bl. a., at loven er menneskets tyran, der tvinger det til
meget naturstridigt.
Hippo .. . (græ.), heste . . .
Hippo, navn paa flere oldtidsbyer; en laa paa Afrikas
nordkyst, opr. fønikisk, senere Massinissas hovedstad og
derefter romersk (H. regius); 433 erobret af vandalerne,
senere atter østromersk og endelig ødelagt af araberne
697. Et andet H. er det nuværende Biserta i Tunis.
Hippoboscidæ, lusfluer, en familie af
eiendommelige fluer med fladtrykt krop og seig, læderagtig hud,
dels med og dels uden vinger, der lever som blodsugende
parasiter paa pattedyr og fugle. Ogsaa kaldt pupipara,
d. e. puppefødende, fordi de, istedetfor at lægge eg, føder
fuldvoksne, til forpupning færdige larver, der udvikles
én for én i moderens egleder. Foruden den vingeløse
faarelusflue (s. d.) hører herhen flere vingede arter,
som hestelusfluen (hippobosca equina), der især lever
paa heste, undertiden ogsaa paa kjør og hunde; hj or
te-lusfluen (lipoptena cervi), der ofte fælder vingerne og
saaledes træffes vingeløs, paa dyr af hjorteslegten ; flere
slags fuglelusfluer {ornithomijia, stenoptery.r m. fl.
slegter) paa diverse fugle.
Hippoca^mpus, se Naalefiske.
Hippodamei’a, græ. sagnheltinde, egtede Pelops, efterat
han havde overvundet hendes fader, kong Oinomaos,
i veddekjørsel, og blev stammoder til den mægtige,
men ulykkelige Pelopide-æt, hvis skjæbne oftere er
behandlet i digtningen. I kunsten var veddekjørselen en
yndet fremstilling; den fandtes allerede paa Kypselos’
skrin; mest berømt er gavlgruppen fra østgavlen af
zeustemplet i Olympia.
Hippodrom (græ.), bane, indrettet til hesteveddeløb ;
i historisk tid af form som en lukket U med den tvert
Hippa’non—Hippolyte
124
afskaarne ende mod vest. Herfra tog løbet sin
begyndelse og gik om en langs midten opført lav mur. Denne
var udstyret med maalesøiler, som i et ordinært løb
skulde passeres 6 gange, hvilket svarer til en afstand af
omtr. 4^2 km. Veddekjørsel var i det hele en yndet
sport i det gamle Grækenland, og h, var derfor ofte
pragtfuldt udstyret. I Konstantinopel fuldendte Konstantin
den store en h., hvoraf endnu findes ruiner, og som
adskilte sig fra de sedvanlige græske ved trinvis opstigende
tilskuerpladse paa siderne. Veddeløbene ved denne h.
gav anledning til dannelsen af kliker, der kom til at
spille en politisk rolle.
Hippofåger (græ., «hestespisere»), hos grækerne navn
paa forskjellige asiatiske folkeslag, der levede af hestekjød
og hoppemelk som endnu flere halvvilde stammer i Asien.
Hippoglo’ssus, se Flyndre.
Hippogryf er et af de græ. ord hippos (hest) og
gryps (grif) dannet navn paa et fabeldyr med
rovfuglehoved, vinger og hestebagkrop. Den forekommer først
hos den ital. renaissances episke digtere (f. eks. Ariosto,
«Basende Boland», IV, 8). Af senere tiders digtere bruges
navnet nærmest i betydning af vingehest. Pegasus,
saaledes hos Wieland i begyndelsen af hans «Oberon», og
af Ibsen i «Beisebrevet til H. 0. Blom».
Hippoka’mp (græ.), fantastisk fabelvæsen med
heste-forkrop og fiskehale, stundom ogsaa med vinger. Den
findes allerede i mykenisk tid; senere sees den ofte i
forbindelse med havguddomme paa vaser, mynter og gemmer.
Hippokräs, middelalderlig drik, som faaes, naar man
hensætter hvid vin med opskaarne æbler, kryddernelliker,
muskatnød, citronskaller og stødte, søde mandler.
Hippo’krates. Syv græske læger bar dette navn; den
mest berømte er H. fra Kos (460—377). Hans, særlig for
den tid, overordentlig store fortjeneste som læge var den
vegt, han lagde paa iagttagelse ved sygesengen med den
derpaa grundlagte rationelle empiri og hans fordømmelse
af al spekulation, der savnede en solid basis. Angaaende
egtheden af hans 53 skrifter hersker megen uenighed.
Til de utvilsomt egte hører: «De prisca medicina»,
«Prognosticon», «Epidemiorum lib. I et III», «De ratione
victus in acutis sc. morbis», «De aëre, aquis, locis»,
«De capitis vulneribus». De berømte aforismer er
vistnok ikke af ham.
Hippo’krates fra Chios, græsk matematiker i 5 aarh.
f. Kr. Han virkede som lærer i Athen. Han er den
første geometriske lærebogsforfatter, men hans geometri
er tabt. Han gav en løsning af opgaven om kubens
fordobling. Hans navn er knyttet til en geometrisk figur
(H.s halvmaaner), der opstod ved forsøgene paa en
nøi-agtig bestemmelse af cirkelens areal. Figuren skyldes ikke
ham, men han har deltaget i de nævnte forsøg.
Hippokrêne (græ., «hestekilde»), kilde ved toppen af
bjerget Helikon i Mellem-Grækenland, berømt i oldtiden,
helliget muserne. Det hed, at den var fremkommet
ved et hovslag af Pegasus, og at dens vand havde
begeistrende kraft. Kilden er endnu til.
Hippolög (græ.), hestekjender, en som beskjæftiger sig
med studiet af heste, deres historie, racer, brug etc.;
hippologi, læren om hesten, dens avl, opdræt o. s. v.
Hippolyte, efter græske sagn dronning over
amazonerne i Lilleasien. Af krigsguden Ares havde hun
muriate (g) klormetal. m. of
silver klorsølv.
muriatic @ saltsur. m. acid
saltsyre.
mûrier (?) f, morbærtræ, m.
des haies, sauvage
bjørnebær-busk.
mûrir ® modne(s), blive moden,
murk (e) (drue, æble)kvas,
skaller; mørke.
murk(y) @ mørk, dyster,
skummel.
murkalk - ® Mauerkalk,
Mörtel m — (e) mortar — ®
mortier m.
murkrans — ® Mauerkranz m
— @ battlement — (?) créneaux m pl.
murkrone — ® Mauerkrone f
— @ mural crown — (?) couronne
(f) murale.
murmeldyr — (t) Murmeltier
n - @ marmot - ® marmotte f.
murmeln (t) mumle,
murmester - ® Maurermeister
m — (g) master-mason — (?) maître
maçon m.
murmur (e), murmure (?) m,
knurring; mumlen, hvisken; dur;
sus(ing); rislen, plask(en); (e) ogs.
knun-e; mumle, risle, rasle; suse;
(frem)mumle; ® ogs. klage,
mis-fornøielse, brumming.
murmurant @ rislende,
plaskende.
murmurer @ misfornøiet,
malkontent.
murmurer (Î) knurre, kny,
klage ; mumle, hviske ; brumme,
risle plaske, suse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
