Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvalfredning ... - Ordbøgerne: N - nærsynt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
næst—nævekamp
343
Hvedemyg—Hvid
344
derfor almindelig kun i Norges sydligste og bedste
kornstrøg. Den dyrkes baade som høst- og vaarsæd;
sidstnævnte er mest dyrket hos os. Vaar-h.s dyrkning kan
bedst sammenstilles med byggets (s. d.), vil have en
kraftig, ren, lerholdig sand- eller muldjord, der arbeides
omhyggelig. Saamængde 20 — 30 1. pr. maal (10 ar).
Høst-h.s dyrkning falder sammen med rugens (s. d.), men
kræver en mere lerholdig jord. Udbyttet er gjerne en
2—3 hl. pr. 10 ar, hl.vegten omkr. 80 kg. — Foruden
til mel anvendes h. til semoulegryn, stivelse, nudler
(makkaroni) m. m. Affaldet ved malningen, h.-klid, er et
godt melkefoder.
Hvedemyg, se Galmyg.
Hvedholm, d. hovedgaard, Fyn, 4 km. fra Faaborg.
Hovedsæde i grevskabet Brahesminde.
Hvein, h ve ne (agrostis), smalbladet græs, som
danner tætte hobe; de oftest énblomstrede smaaaks er
samlet i top, der under blomstringen er udbredt, men
senere sammenknebet. Fem arter tilhører vor flora, af
disse er a. vulgaris og stolonifera (d. fioringræs) udbredt
over hele landet, og især den første vil findes paa
saagodtsom enhver eng. Amerikansk h. (agrostis
dispar) er bedre skikket til dyrkning end vore
vildtvoksende agrostis-arier.
Hveinbrand (bot.), se Stinkbrand.
Hven, 0 i Øresund, n. f. Landskrona, omtr. 4 km. fra
den svenske kyst, 7.5 km.^ med 1147 indb. (1908). H.
tilhørte fra gammel tid af Danmark. Tyge Brahe (s. d.)
fik øen i forlening 1576 og byggede Uranienborg 1576 —
80, Stjerneborg 1584 og andre anlæg, hvoraf sparsomme
rester er fremdraget i 19—20 aarh. Efter
Roskildefreden har H. tilhørt Sverige, hvis kongehus afholder
store jagtpartier paa øen. [Litt.: H. Mortensen, «H.»
(1900).]
Hvepse (vespidæ), en familie af de aarevingede (s. d.)
insekter med sort- og gulspraglet krop og forvingerne
under hvilen sammenfoldet paa langs. Ligesom af bierne
er der ogsaa af li. baade enslige og selskabelige arter.
Til de sidste hører vore alm. kjendte h., der bygger sine
reder af papirmasse, som de med sine kindbakker gnaver
af gammelt træverk, tygger sammen med spyt, saa det
bliver vandtæt, og former til tynde blade. Ligesom
hos humlerne er ogsaa h.s samfund kun étaarige og
grundlægges om vaaren af en overvintret, befrugtet hun,
som fra først af er alene om arbeidet med at bygge redet
og opføde yngelen. Af denne fremkommer først alene
arbeidere, som saa hjælper til med at udvide redet,
indsamle føde og pleie den nye yngel. Senere udvikles
hanner og hunner, og senhøstes dør alle hanner og
arbeidere bort, kun de befrugtede hunner lever vinteren
over. H. selv lever af søde safter af blomster, frugter
o. s. v., og til opfødning af larverne fanger de ogsaa fluer
og andre insekter, som de tygger op til en grød og mader
larverne med. Redet indeholder flere etager med
horisontale cellekager med sekskantede celler, der staar lodret
med aabningen nedad, og hvori larverne hænger med
hovedet ned. Vor største art er gjetehamsen (vespa
crabro), hvis stik endog kan være farligt. — De enslige
h. er mindre og spinklere bygget og lever paa samme
vis som gravehvepsene (s. d.). Vi har flere slegter og
arter af dem.
Hvepsehøgslegten (pernis), en isoleret siegt af
rovfugle, som alm. henføres til en egen underfamilie (pernini).
Nebbet er stort, men svagt; mangler tand eller sideflig.
Næseborene er spalteformede, skraatstillede og dækket
af en myg hinde. Trakten mellem nebroden og øinene
er beklædt med smaa skjællignende, tætstillede fjær.
Fødderne er klædt med smaa, kantede skjæl og tarsen
fjærklædt til midten. Siegten tilhører den gamle verden
og omfatter tre arter, hvoraf i Europa kun;
hvepsehøgen (p. apivorus) ; er oventil brun, under hvidlig med
sortbrune flekker eller undertiden helt brun, paa hovedets
sider ofte askegraa. Haandpennerne er brunsorte, stjerten
brunlig, sedvanlig med fire sortbrune tverbaand. Iris er
gul, nebbet sort med gul vokshud, fødderne gule med
lange, lidet krummede, sorte klør. Hannens længde er
ca. 570 mm., hunnens ca. 600 mm. — Hvepsehøgen er
almindeligst paa Østlandet og findes neppe nordenfor
Dovre. Den lever for en stor del af insekter, men tager
dog ogsaa firben og fugleunger; er overveiende nyttig.
Den trækker om vinteren til Afrika. Redet lægges høit
oppe i en trækrone eller undertiden ganske lavt nede og
pyntes under rugningen daglig med grønne kviste. Ungerne
forlader redet i begyndelsen af august. Den lægger 2
(andre siger 3—4) eg, der er gulhvide med store,
brunsorte flekker eller undertiden lysfarvede, uplettede.
Hveravellir kaldes en gruppe (ialt nogle og tyve)
hede kilder i det indre Island, n.ø. f. Langjøkull.
Hvergelmer kaldes i den nordiske mytologi den brønd,
som laa i Nivlheim under den ene af Yggdrasils tre
rødder. 10 iskolde edderelve (Élivågar) sprang ud fra den.
Hversu Noregr bygSisk. se Fundinn Noregr.
Hvervning er indsættelse af soldater i en
militærafdeling ved frivillig overenskomst; soldaten forpligter sig
til at tjene en vis tid mod en vis betaling eller andre fordele
som f. eks. udnævnelse til underofficer. Saaledes opsatte
leietropper anvendtes allerede i oldtiden ved siden af
de vanlige udskrevne tropper. Fra det 13 aarh. spillede
leietropperne en stadig større rolle; bekjendte er saaledes
schweizerne, de italienske condottieri, de franske
avan-turiers og de tyske landsknegte. Vedkommende
krigsherre gav en anseet krigsmand patent som oberst,
hvor-paa denne hvervede et eller flere regimenter for en vis
tid. Blandt bekjendte førere merkes Sforza, Georg
Frunds-berg. Wallenstein. Efterhaanden gik dog h. af brug,
idet arméerne mere og mere opsattes ved alm.
vernepligt, udskrivning. Alene i England og de Forenede stater
rekrutteres arméen for tiden alene ved h. Andre lande
benytter h. kun ved kolonialtropper og ved visse
befalsskoler. I Sverige bibeholdtes h. lige til indførselen af
den nye hærordning i 1902. Hos os hverves alene
mandskaber til skoleafdelinger og fæstningernes
sikkerheds-besætninger; de kaldtes tidligere «gevorbne».
Hvid, farven af sollyset. Dette er en blanding af
straaler af alle farver i et bestemt forhold. Men ogsaa
en blanding af to straaler i et bestemt blandingsforhold
kan give hvidt lys. Saadanne farver kaldes
komplementærfarver, f. eks. blaat og gult. Stoffe af h. farve er
saadanne, som tilbagekaster alle lyse straaler i samme
forhold. Det er tilfælde med farveløse stoffe i pulveriseret
tilstand, saasom stensalt, is, glas o. 1. Hvide farvestoffe
er blyhvidt, zinkhvidt, permanenthvidt (tungspat).
næst ~ (t) nächst — (e) next
— ® le plus proche, le (plus)
prochain : (følgende) suivant; (n.e dag)
le lendemain; (i n.e øieblik)
l’instant d’après.
næstbedst — ® nächstbest —
@ next (second) best — ® le
meilleur après ... ; second.
næste - ® der Nächste — (g)
neighbour — ® prochain m.
næstekjærlighed —
©Nächstenliebe f - @ charity - ®
amour (m) du prochain.
næsten - ® beinahe, fast —
@ almost, nearly; all but; (n.
intet) scarcely anything - ®
presque ; à peu près ; environ ;
près de; (n. ikke) à peine; ne . . .
guère; (n. ingenting) si peu que
rien.
næstkommanderende
(tilsjøs) - ® erster Offizier - © first
lieutenant — ® second.
næstsidst - ® vorletzt — (é)
last but one — ® avant-dernier.
næstældst — ® der
Zweitälteste — (e) oldest but (except)
one, second oldest ; next senior
(officer) — ® puîné, second.
næsvis — ® naseweis, vor-
laut - @ impertinent, pert, saucy,
(slang) cheeky - ® impertinent;
indiscret.
næsvished — ®
Naseweisheit f — @ impertinence, sauciness,
(slang) side - ® impertinence,
indiscrétion f.
næve - ® Faust f - © fist;
a fistful — ® poing m ; poignée f.
nævekamp, -kjæmper — ®
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
