Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hyacinthus ... - Ordbøgerne: N - nøie ... - Ordbøgerne: O
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
nøkkerose—ob
overhudceller eller haar; hos endel planter som de
ovenfor nævnte er de derimod mere kompliceret bygget og
bestaar foruden af vandspalter i huden af et vandfyldt
væv, epitem, under denne, hvilket væv formidler
vandtransporten fra bladets karstrenge til vandspalterne.
Hydatogen betegner i geologien en i vand afsat
bergart, som dannes ved afleiring eller kemisk udfældning.
Hydatopyrogën betegner i geologien en bergart, som
er dannet af en smeltemasse under paavirkning af vand.
Hyde [haid], Edward, jarl af Clarendon (s. d.).
Hyde [haid], fabrikby i England, Cheshire; 32 766 indb.
(1901). H. har kirke, raadhus, jernstøberier,
maskinfabriker og betydelig bomuldsindustri.
Hyde Park [haid pädk]. 1. Se L o n d o n. — 2. By
i de Forenede stater, Massachusetts, 30 km. s. f. Boston ;
13 244 indb.(1900). Mange forretningsfolk i Boston bor her.
Hyderabad, se Haiderabad.
Hyder Ali, se Haider Ali.
Hydnaceæ, hyd nu m (bot.), se Pigs o p.
Hydor (græ.), vand; ofte i sammensætninger (hydr . . .,
hydro . . .).
Hydra, denlernæiske, efter gamle græ. sagn et uhyre
med ni hoveder. Den havde sit tilhold i den lernæiske
sump i Argolis. Herakles dræbte den ved sin
følgesvend lolaos’ hjælp og brugte siden dens blod som gift
til sine pile.
Hydra (Hydrea), græ. klippeø paa sydøstkysten af
landskabet Argolis; 55.8 km.^ Den største høide er 592
m. o. h.; 7116 indb. (1896), der for størstedelen er
albanesere og driver silke- og uldvæveri, skibsbygning
og handel. Hovedstaden H. ligger paa nordkysten, har
en god havn og betydelig handel og skibsfart. Den er
sædet for en biskop, fredsdomstol og har en saakaldt
hellenisk skole. Indbyggerne opgives til 7057 (1896).
Hydra, hydra rier, se Ferskvandspolyp og
Hydrozoer.
Hydracetïn, acetyl-fenyl-hydrazin (C^H,, . NH —
NH.C2H3O), er et feberstillende lægemiddel.
Hydra’chnidæ, seVandmidder.
Hydractinia (se pi. Hydrozoer, fig. F og G), siegt
af tubulario-anthomeduser; formering ved sporosacs (se
Hydrozoer), som dannes paa egne reducerede polyper
(kp). Kolonistokken danner en fast skorpe, som er
fastvokset til stene o. 1., hos vor almindeligste art, h.
echinata, til døde sneglehus, som er beboet af eremitkrebs;
kolonien vokser ofte frem over mundingen paa skallet
og forstørrer saaledes dette. Forholdet mellem de to
dyr er at opfatte som symbiotisk (se Symbiose);
krebsen kan forblive længere i skallet, idet dette ligesom
vokser med den ; muligens bliver den ogsaa beskyttet mod
fiender af polypens nesleorganer, som er særlig rigelig
tilstede hos visse mundløse, sterkt bevægelige individer
(f); polypen paa sin side har nytte af at bæres omkring
i den livlige vandstrøm, som frembringes ved krebsens
aandedræt, ligesom den kan ernæres af smaadele fra
krebsens føde.
Hydra’mnios er en abnorm, sygelig forøgelse af
fostervandet (se Foster). Om aarsagen vides intet
bestemt; det træffes hyppigst sammen med forskjellige
sygdomme hos den svangre (nyrebetændelse, hjertesygdom,
s3^filis o.a.) samt ved misdannede fostre. H. kan udvikle
Hydatogen—Hydrater
356
sig langsomt og bliver først paafaldende i den sidste del
af svangerskabet, men kan ogsaa dannes ganske pludselig
og hurtig blive meget stort med voldsomme, faretruende
Symptomer paa grund af den sterke udspiling. H. giver
ofte anledning til vanskelige forhold under fødselen.
Hydra’ngea (hortensia), planteslegt af
bergsildre-familien, bestaaende mest af buske, som har modsatte
blade og store, rige blomsterstande. Disse har to slags
blomster, frugtbare, der er smaa og uanselige, og større
golde med store, farvede bægerblade. Enkelte arter
er velkjendte prydplanter, saaledes især h. hortensia,
«hortensia», hvis store, kugleformede blomsterstande
bestaar af næsten udelukkende golde, store, lyserøde
blomster, som varer længe. Denne art kan i vort klima
med held kun dyrkes som stueplante. H. paniculata
fra Japan er cn meget vakker prydbusk for haver med
30 cm. lange pyramideformede, hvide blomstersamlinger.
Hydra’nt tjener til paasætning af brandslanger.
Under-grunds-h. føres som regel med paa brandvognene og
paaskrues brandventil i brandkum, hvorefter slangerne
tilkuples. Overgrunds-h. forbindes fast med vandledningen
og forsynes med frostfri stoppekran. De placeres helst
ved fortaugskanten og rager op over gadeplanet. De
indrettes med to eller flere arme for at kunne kuple
til to eller flere slanger. Overgrunds-h. forarbeides nu
her hjemme og indføres ved næsten alle nye anlæg.
Hydrargilli’t (gibbsit), monoklint krj^stalliserende
mineral, som bestaar af aluminiumhydroksyd (HgAlgOß)
og findes i tynde, bløde, hvide tavler, der oftest danner
skjællede eller radialfasrige aggregater. Forekommer hos
os som omvandlingsprodukt ved Langesundsfjorden og
andre steder som f. eks. i Ural, Massachusetts m. v.
Hydrargyrôsîs, merkuriahsmus, se
Kviksølvforgiftning.
Hydra’rgyrum, kviksølv (s. d.).
Hydrastïn, et alkaloid, som forekommer i hydrastis
canadensis, ranunculaceæ, et rhizom, som er officinelt
i den norske farmakopø. H.s virkninger nærmer sig
meget stryknins.
Hydrastinîn, et alkaloid, som erholdes ved oksydation
af hydrastin og har noget andre virkninger end dette.
Forskjellige præparater af hydrastinrhizomet, specielt
fluidekstraktet, anvendes mod uterinblødninger. Paa
grund af mindre paalidelig virkning erstattes disse med
det saltsure h., som er officinelt.
Hydra’stis canade’nsis, en nordamer, plante,
besiegtet med pæon; dens rodstok, «hydrastisrod»,indeholder
hydrastin og er officinel.
Hydratatiönsvarme el. hydratvarme er den
varmemængde, der frigjøres, naar et vandfrit salt forener sig
med vand til det krystalliserede vandholdige salt.
Saaledes er h. for natriumkarbonat 21 800 kalorier, idet denne
varmemængde frigjøres, naar 1 grammolekyl vandfrit
natriumkarbonat (Nag CO 3) optager sit krystalvand (1 OH 2 O).
Na^COe-f lOHgO^Na^COg, lOH^O + 21 800 kal. (Se
Termokemi.)
Hydrater er i alm. betegnelsen for kemiske forbindelser,
i hvis molekyler vand indgaar som bestanddel. Saaledes
merkes især salte, der indeholder krystalvand (s. d.),
saasom soda (Na^COg, lOH^O), kobbervitriol (CuSO^,
5H2O) o. s. V. (Se ogsaa Hydroksyder.)
nøkkerose se aakande.
nøkleben se kraveben,
nøkleblomst - ®
Schlüsselblume m — (e) cowslip — (?)
prîme-vère f.
nøkleknippe - (t)
Schlüsselbund n - @ bunch of keys — ®
trousseau (m) de clefs.
nøle — fÇ) zaudern, säumen^
zögern - (e) dawdle, loiter; linger;
hesitate — ® hésiter, tarder (à
faire qc); lanterner, temporiser!
nølen, nøleri — ® Zaudern,
Zögern n; Saumseligkeit, Zauderei
f-©dawdling; hesitancy,
hesitation — (?) hésitation;
temporisa-Uon f.
nøst se baadnøst.
nøste —(î) Knäuel m — © ball
(of thread) - ® pelote f, peloton m.
nøste vb: n. sammen, op —
(t) aufwickeln - @ boUom, roll
into a ball, wind up - (?)
pelotonner, mettre en pelote.
oak (g ek(etræ).
oak-apple @ galæble.
oaken (^ eke(træs)-.
oakling © ung ek.
oakum © drev.
oar (i) dang) aare; (fig.) feriere,
oarsman (^ rorskar, roer.
oase - ® Oase f - © & ®
oasis f.
oast © maltkjone.
oath © ed. take the o.s
sverge troskab,
oats © pl, havre,
ob (t) om ; mon ; over, paa
grund af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
