Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hyllos ... - Ordbøgerne: O - observable ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
Hyllos—Hyndman
370
Fjeldene er kollede og naar i Lifjeldet i sydvest en
høide paa 753 m. Af arealet opgives 11 km.^ at være
aker og eng og 67 km.^ skog (furu og birk), resten er
udmark, snaufjeld, myr og vand. Bebyggelsen er spredt
langs kysten og opefter de smaa dalfører. De vigtigste
næringsveie er fædrift og fiskeri. Der er en del myrer,
skikkede for opdyrkning. Hjemmehavnegangene er
utilstrækkelige, men der er tildels gode fjeldbeiter. Udbyttet
af fiskerierne opgives for 1907 til 16 305 kr., deraf falder
14 865 paa laks- og sjøørret. Der er flere mindre
sagbrug og et kalkbrænderi. Herredet staar i
dampskibsforbindelse med Bergen og i veiforbindelse med Dale i
Søndfjord. Inden herredet er kun gjort faa oldfund
(to fra den yngre jernalder). H. sparebank, oprettet
1907. Antagen formue 1908 968 700 kr., indtægt 185275 kr.
Hyllos, Herakles’ og Deianeiras søn, var efter
oldgræske sagn med sin fader flygtet til Thrakis og søgte
siden fra Theben at vinde herredømme paa Peloponnes,
men faldt i en kamp paa landtangen ved Korinth i kamp
mod kongen i Tegea. (Jfr. Heraklid er.)
Hylobates, se Gibboner.
Hylobïus, se Snudebiller.
Hylocömium, se Hypnum.
Hylozoi^sme (græ. hyle, stof, zoë, liv) er den
antagelse, at stof og liv er uadskillelige, saa at hele
tilværelsen er besjælet. Allerede i oldtidens filosofi opstaar
spekulationer om verdenssjælen. Strato fra Lampsakos
hævdede, at materiens enkelte smaadtle hver især var
i besiddelse af liv, stoikerne, at universet som helhed var
det. Spinoza tillægger alle ting liv, men i forskjellig grad.
Hylsfjorden, arm af Sandsfjorden i Ryfylke, skjærer
mod øst ca. 20 km. indover mod Suldalsvandet, fra
hvilket den er skilt ved det henved 5 km. brede,
høit-liggende fjeldskar Hylsskaret. Fjorden er trang
mellem steile, spredt bebyggede bredder. Over Hylsskaret
fører ridevei over til gaarden Vaage ved Suldalsvandet.
Hylsterblad (bot.), et eller faa store høiblade, som
før blomstringen omslutter en blomsterstand, eller som
hos paaske- og pinseliljer en enkelt blomst.
Hyltén-Cavallius, Gunnar Olof, se Gavallius.
Hymans [imå’s], Henri (1836—), belg.
kunsthistoriker, var først docent i Antwerpen og blev 1886
professor i kunsthistorie i Brüssel. Han har især behandlet
den ældre flamske kunst, men har ogsaa skrevet
ud-merkede arbeider om moderne kunst og er selv en
dygtig tegner. Mest kjendt er hans bog om Rubens,
udgaven af Karl v. Manders gamle «Schilderboek» og
«Belgische Kunst des 19 Jahrhunderts» (1906).
Hymans [imâ’s], Louis (1829—84), belg. forfatter
og historiker. 1853—61 prof. i Brüssel, derefter
re-datør; 1859—70 medlem af kammeret (flamsk). Skrev
talrige romaner og historiske verker; af de sidste nævnes
«Historie populaire de la Belgique» (1860), «Histoire
politique et parlamentaire de la Belgique 1814—30»
(1869; kun 1 bd. udkom) samt «Histoire parlamentaire
de la Belgique 1831—80» (6 bd., 1877—80).
Hymen. 1. Se Hymenaios. — 2. Se Kjønsorganer.
Hymenai’os (Hymen) (græ.), bryllupsguddommen, der
i oldtiden stadig paakaldtes i bryllupssangen. Han tænktes
at verne om egteskabets indstiftelse; hans personlighed
er lidet udpræget, sagnene om ham er faa og vistnok fra
observable—Obstbau
sen tid, men selve navnet er gammelt. Paa et vægmaleri
fra Pompeji er han fremstillet i ungdommelig skikkelse,
med fakkel og krans.
Hymenium, sporeleie, kaldes de sporedannende hyfer
paa de høiere soppes frugtlegemer. H. beklæder større
eller mindre dele af frugtlegemets overflade. Se Sop.
Hymenomycëtes (bot.), den ene af de to ordener,
hvori autobasidiomyceternes underklasse af
basidiomy-cetes deles. Til denne orden hører alle egentlige
hat-soppe (d. «paddesoppe»).
Hymenophyllacéæ, mosbregner, smaa, ofte
mos-lignende bregner, hvis tynde blade kun bestaar af et
cellelag, naar nerverne undtages. Sporehobene sidder i
randen af bladafsnit paa spidsen af disses nerver og er
omgivet af et bægerformet slør. Af de ca. 200 arter,
som næsten alle er tropiske, lever flere epifytisk. Kun
én art i Europa, hijmenophijllum tunbridgen se, der som
varieteten h. i. wilsoni ogsaa forekommer hist og her i
de sydlige kystegne i Norge.
Hymeno’ptera, se Aarevingede.
Hymenæa courbaril,et sydamerikansk, høit (ca. 20m.)
træ af familien cæsalpiniaceæ; dets rødbrune, haarde
ved, «courbariltræ», udføres til Europa og anvendes til
snedker- og dreierarbeider. Af stammen flyder der ud
en harpiks, amerikansk kopal, som har teknisk og
medicinsk anvendelse.
Hymer, en jette ved havet, se HymiskviÔa.
Hyme^ttos, bjerg i Attika (nu Tr el o vu ni), ø. f.
Athen, omkr. 1000 m. høit, berømt for sit blaalige marmor
og sin honning.
HymiskviSa, eddadigt, der skildrer Tors færd til
jetten Hymer, da Tor fiskede Midgardsormen og røvede
Hymers kjedel. Digtet er komponeret i det nordlige Norge
af en kyndig mytolog omkr. 970 og har været et af de
mest yndede eddakvad, hvis fremstilling af Tors kamp
med Midgardsormen har paavirket baade skalde og
billedhuggere.
Hymne (græ.) var i oldtiden en enkel, høistemt sang
til guders eller menneskers pris. Under kristendommens
kirkesang betegner den en lov- eller takkesang til Guds
ære. Mange berømte mænd har gjennem tiderne
be-skjæftiget sig med h., som fremdeles under forskjellige
navne og former bruges i den katolske liturgi. I
nutids-musik er h. nærmest et bredt, festligt verk med kor og
orkester, af geistligt eller verdsligt indhold.
Hymni’k, hymnedigtning. Hymnograf, hymnedigter.
Hymnologî er den videnskab, som omhandler den
kristelige salmedigtning. Hovedverker er : John Julian’s
«Dictionary of hymnology» (London 1892), for Norge:
Skaar, «Norsk salmehistorie» (2 bd., 1879—80).
Hyndla, se Hyndluljö5.
HyndluljÔ5, eddadigt, meget dunkelt, sterkt
forvansket og med mange indskud. Et af dem er «Vçluspâ
in skamma» («den lille V.») (s. d.). Digtet er en samtale
mellem Frøyja og heksen Hyndla, som opregner en vis
Öttars forfædre. Digtet foreligger nu i brudstykker,
men er dog ikke uden mytologisk interesse. Digtet er
neppe yngre end sidste halvdel af 10 aarh.
Hyndman [hai’ndmæn], Henry Mayers (1842—),
eng. socialist, søn af en advokat John B. H., der gjorde
sig bekjendt ved at skjænke 2.7 mill. kr. til opførelse af
observable (e) & ® kjendelig,
merkbar.
observance (g) & (f) f,
overholdelse, (ordens)regel ; @ ogs,
op-merksomhed.
observant (e) opmerksom (paa).
observateur (î) m,
observator (e) iagttager; betragter; tilskuer.
observation © & © f,
iagttagelse ; betragtning ; forskning ;
bemerkning; (astr., geogr.)
observation ; overholdelse.
observatorium — (t)
Observatorium n, Sternwarte f — (e)
observatory — (D observatoire m.
observe ©, observer (?)
overholde, følge; feire; iagttage, lægge
merke til; bemerke, ytre.
observer @ iagttager;
overholder.
obsession ® f, overhæng,
paahæng, plageri.
obsesseur (?) m, plageaand.
obsidian obsidiane,
obsidienne (?) f, glaslignende lava,
obsidian.
obsiegen ® seire over,
overvinde.
obsolescence @ gaaen af
brug, begyndende forældethed.
obsolescent © som gaar at
brug, holder paa at blive forældet.
obsolete @ forældet; svag(t
antydet), rudimentær.
obsoleteness © forældethed,
rudimentær beskaffenhed.
Obst ® n, (træ)frugt.
obstacle (é) & ® m, hindring.
Obstbau ©m, -zuchtf,
frugtavl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
