Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Inns of court ... - Ordbøgerne: O - ornamental ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
531
Insekter
orobanche—Orthodoxie
forskjelligt. Der findes blinde (gravende) i. uden facetter, |
eller i. med én facet o. s. v., myrerne har nogle hundrede,
husfluen 4 000, dødningehovedet 12 000, guldsmedene op til
20 000, ja for konvolvolussværmeren angives 27 000
facetter. Foruden disse sammensatte øine har mange i.,
f. eks. myrer og bier, nogle faa enkelte øine siddende
ovenfor de sammensatte. Disse tjener maaske til at se
skarpere paa lang afstand. Følehornene (antennerne) er
leddede udvekster, der sedvanlig er anbragt foran øinene.
Leddene kan være mange og lange, som hos mange
træbukke, eller faa og korte, som hos fluerne; de enkelte
led kan være forsynet med udvekster, saa de bliver
fjærformige (myg), eller udveksterne er bladformige, saa
der dannes en vifte (oldenborren), de yderste led kan
danne en kølle (aadselgraveren) o. sT v. Følehornene er
sanseorganer, hvormed i. saavel føler som lugter, man
har endog for myrernes vedkommende villet lokalisere
forskjellige arter lugt paa bestemte følehornsled. —
Munddelene bestaar øverst af en uparret overlæbe (labriim),
derefter et par kindbakker (mandibulæ), saa et par
kjæver (maxillæ) og nederst en uparret underlæbe (labium),
der dog egentlig repræsenterer to sammenvoksede,
kjæve-lignende stykker. Ligesom hver kjæve til at gribe og
beføle føden har en kort kjæveføler (maxillarpalpe) har
underlæben to læbefølere (Jabialpalper). Imellem disse
munddele ligger munden, hvori en tunge er fæstet. Hos
altædende i. er alle munddele ligelig udviklet (bidende
munddele; græshopper, biller). Hos i., der lever af rov,
er kindbakk^érne spîd^fe, fôf"âr spidde og holde fast, og
hos vandkalvlarver o. a. er de gjennemboret paa langs
af en rende, saa at dyret kan suge sit bytte ud uden
at aabne munden. Hos dyr, der lever af planteføde, er
kindbakkerne brede og forsynet med en flad knusetand
(oldenborren). Forskjellige i. har specielt uddannede
munddele. Hos guldsmedlarver er f. eks. underlæben
sterkt forlænget til en tang. Hos tægerne er underlæben
lang og rørformig, og i den findes de traadfine kjæver
og kindbakker, der er omdannet til stikbørster. Hos
fluerne danner underlæben ligeledes et rør, men inden
i det har overlæben og tungen sluttet sig sammen til et
sugerør, og kindbakker mangler sedvanlig.
Sommerfuglenes mund udmerker sig ved, at kun kjæverne
(med følere) findes, omdannet til et langt, i hvilen
spiralsnoet sugerør. Alle de øvrige munddele er
rudimentære. Biernes munddele er temmelig normale, kun
er kjæver, underlæbe og læbefølere noget forlænget til
at slikke honning med. — Bryststykket bestaar af tre
led, hvoraf det forreste (prothorax) bærer et par ben,
det andet (mesothorax) og tredje (metathorax) hvert et
par ben og et par vinger. Benene er indleddet i
hoftegruber med det øverste led, hoften (coxa). Derefter
følger et eller to korte led, hofteringe (trochanter),
dernæst laaret (femur), skinnebenet (tibia) og foden (tarsus),
der er delt i flere (indtil fem) led, hvoraf det yderste
sedvanlig ender i én eller to klør. Hos blærefødderne
(«kolerafluerne») mangler foden klør. Hos gode løbere
er benene slanke og leddene temmelig lange (løbebiller).
Hos gravende i. er forbenene flade og forsynet med
takker (jordkrebs); hos svømmende er især bagbenene
flade og forsynet med en haarbrem, aareagtige
svømme-ben (vandkalve). Hos knælere og skorpionstæger er
532
forbenene omdannet til lommeknivsagtige fangben, idet
skinnebenet og den korte fod kan slaaes ind imod
en rende i laaret. Hos mange dagsommerfugle er
forbenene næsten rudimentære, saa at de praktisk talt kun
har to par ben. De to par vinger er hos guldsmedene
omtrent ensartede klare flyvevinger, hos hvepsene
ligeledes klare, kraftige flyvevinger, sommerfuglenes vinger
er gierne store og skjælklædt, men ogsaa begge par er
flyvevinger. Billerne har det forreste par vinger
omdannet til haarde, sterkt kitiniserede dækvinger,
hvorunder de klare flyvevinger skjules. Hos fluerne er det
bagerste par vinger erstattet af et par smaa svingkolber,
saa at de kun har ét par vinger. 1 vingerne findes
forskjellige ribber, hvoraf visse hovedribber og deres forløb
er karakteristisk for visse systematiske afdelinger og
derfor benyttes i moderne i.-systematik. — Bagkroppen
bestaar af 10 ringe, men bærer ikke tilleddede lemmer.
Kun hos forskjellige larver (sommerfugl- og
bladhveps-larver) findes gangvorter, d. e. simple hududposninger.
Bagkroppen ender ofte hos hannen med parringsorganer
(f. eks. biller), hos hunnen med læggebrod (løvgræshopper)
eller med stikkebrod (bier). Ofte findes desuden andre
udvekster, styli og cerci, hos døgnfluerne er det f. eks.
de tre lange traade, der ofte er mange gange længer end
dyret selv. — Vingemuskulaturen er særlig udviklet hos
de gode flyvere, der derfor har et forholdsvis stort
bryststykke (hvepse, guldsmede, aftensværmere), medens
mange dagsommerfugle kun har ringe herredømme over
sine vinger og et forholdsvis lidet bryststykke.
Musklerne er tverstribede. I flugten beskriver i.-vingen et
8-tal. — Centralnervesystemet bestaar af en hjerne, hvori
især synsnerven er kraftig, og en bugmarv, der bestaar
af to mere eller mindre sammensmeltede
knudetaug-lignende gangliekjeder. De høiest staaende i. (myrer og
bier) har den (relativt) største hjerne. —
Aandedræts-organerne aabner sig ved et aandehul (spirakel) paa hver
side af de enkelte led. Herfra udgaar op igjennem langs
hver af kroppens sider en luftrørstamme (traché), der
efterhaanden forgrener sig finere og finere og omspænder
de enkelte vævsdele. Hos mange i. mangler aandehuller
paa enkelte af brystleddene. Ja hos fluelarver mangler
alle aandehuller med undtagelse af det sidste par. Hos
mange vand-i. er traché-systemet lukket, men der er i
det indskudt gjelleblade med fine luftrørsforgreninger,
der opsuger surstoffet fra vandet (trachégjeller). —
Blodkarsystemet indskrænker sig til et langstrakt hjerte, der
ligger lige under ryghuden. Der findes iøvrigt ingen
kar, men blodet passerer frit omkring mellem vævene i
kropshulen. — Tarmkanalen begynder med munden,
hvori flere store spytkjertler udmunder, og som gaar
over i spiserøret, der igjen fortsættes i en formave
(proventriculus), der ved en ringmuskel kan spærres af
fra det følgende tarmafsnit, chylustarmen. Ved
overgangen fra denne til den sedvanlige lange endetarm,
der slutter i gattet, udmunder et antal traadede rør, de
malpighiske rør, der tjener som ekskretionsorganer.
— Som et særligt organ maa fedtlegemet nævnes, da
det danner velafgrænsede partier. Det er størst hos
larver, og det deri opsparede fedt forbruges tildels under
forvandlingen. — Hunnens forplantningsorganer bestaar
af to eggestokke (ovarier), der er sammensat af flere
orobanche ® f, (bot.)
gyvel-kvæler.
orobe ® m, (bot.) erteknap.
orographie (Î) f, orography
(g) fjeldbeskrivelse, -bygning.
oronge ® f, (bot.) champig-
orpailleur (F) m, guldvasker,
orphan (e), orphelin(e) (F) m (f),
forældreløs (gut, pige); © ogs. gjøre
forældreløs; dø fra; ® m, ogs.
cigar(et)stuinp.
orphanage (e) forældreløshed
= orphelinage (f) m; asyl for
forældreløse, vaisenhus =
orphelinat ® m.
orphéon (î) m, sangforening,
orphéonique (f) sangforenings-,
orphéoniste (f) m,
sangforeningsmedlem, sanger.
orpiment (e) & (f) m, gult
arsenikglas, kongegult.
orpin (e) gul farve,
orpin ® m, (bot.) bergknap.
orpine @ (bot.) smørbuk.
orque (f) f, (zool.) spækhugger,
orrery (e) orreri, slags
planetarium
orris @ hvid sverdlilje.
orris-root @ fiolrod,
orseille (f) f, (bot.) orseille.
Ort (t) m, sted; (lands)by, flekke,
ort (D brutto,
orteil ® m, (stor)taa.
orthodox ® &©, orthodoxe
(f) (m), rettroende; vedtagen; (f)
ogs. ren; egte.
Orthodoxie (i) f, orthodoxie
(F) f, orthodoxy © rettroenhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
