- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
625-626

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Italien ... - Ordbøgerne: P - Paar ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

619

Italien

626

nævnte materiel er endnu under bygning. Personellet
udgjør tilsammen af alle grader ca. 31 000 mand, heraf
1000 sjøofficerer, 320 maskinofficerer, 227 sanitetsofficerer
og 266 intendanturofficerer. Flaadens vigtigste
orlogs-verfter er i Spezia, Neapel, Venedig og Tarent.
Marinebudgettets størrelse er (for terminen 1909—10) ca. 115
mill kr. — Mynt, ma al og vegt. I.s myntenhed er
lira (— 1 franc) à 100 centesimi. Der er kun
papirpenge og smaamynt i sølv (1 og 2 lire), nikkel (20 og 25
centesimi) samt kobber (5 og 10 centesimi) i omløb.
Den latinske myntunions guldmynt og 5-francs har
gyldighed. For maal og vegt gjælder metersystemet. —
Sprog Italiensk tales i kongeriget I. med tilhørende
øer samt paa Corsica, i den schweiziske kanton Tessin,
i Syd-Tirol, i Triest og paa den dalmatiske kyst af ialt
ca. 33 mill. Det er et romansk sprog (s. d.), d. e. en
direkte fortsættelse af latin, der ved oldtidens slutning
var udbredt over hele L, medens det opr. kun hørte
hjemme i Latium. Udviklingen har gaaet
forskjellige veie i de forskjellige landsdele, saa at der findes
en broget vrimmel af dialekter. Den eiendommeligste
af dem er den sardiske, der paa mange punkter staar
latin nærmere end de øvrige maalfører. Dialektgrænserne
stemmer tildels overens med befolkningsforholdene i
oldtiden, og der er neppe tvil om, at de nuværende
dialekter gjemmer spor af de før-latinske sprog; saaledes
findes i Syd-I. nn for opr. nd (guanno for guando),
aldeles som oskisk (se 1 tal i ske sprog) i oldtiden havde
nn svarende til lat. nd. Dialekterne kan, bortseet fra
sardisk, deles i 1. en sydlig gruppe, som omfatter det
gamle kongerige Neapel og Sicilien; 2. mellem-ital.
dialekter, hvoriblandt toskansk og corsicansk; 3. en
nord-ital. gruppe, som omfatter genuesisk, venetiansk,
lombardisk, emiliansk og piemontesisk. De sidstnævnte
dialekter nærmer sig paa flere punkter til fransk,
saaledes lombardisk diir, segiir for duro, sicuro (fr. dur, sûr),
log for luogo. Allerede i 6 og 8 aarh. maa sproget have
lignet det moderne sprog mere end latin, men vi har
ingen sproglige mindesmerker fra den tid ud over enkelte
ord i latinske dokumenter. Latin benyttedes
udelukkende som skriftsprog. Det første sammenhængende
stykke italiensk findes i et vidneudsagn fra 960. Da
man endelig gik over til at benytte landets sprog i skrift
ved overgangen fra 12 til 13 aarh., anvendte hver
landsdel sin dialekt. De forskjellige tilløb til udvikling af et
litteratursprog bliver uden resultat, indtil de store
florentinske digtere, især Dante, ved benyttelsen af den toskanske
dialekt ophøier denne til et fast skriftsprog, som
efter-haanden bliver det eneherskende. Ved italiensk i snævrere
forstand menes derfor den toskanske dialekt; dog
und-gaaes i skriftsproget alt, hvad der er særlig florentinsk,
saaledes h for k i tilfælde som la hasa (skriftsprog la
casa), seholo (secolo) o. s. v., og det er saaledes til en
vis grad et konventionelt sprog, som faa eller ingen i
virkeligheden taler. — Det italienske (toskanske) sprogs
bygning er i hovedsagen den samme som i fransk og
de øvrige romanske sprog. Der er ikke som i fransk
foregaaet voldsomme afslibninger af formerne og sterke
indskrænkninger af ordenes lydmasse; italiensk staar
derfor det latinske grundsprog betydelig nærmere. Smig.
cantare, at synge, cantato, sunget, cantate, I synger =

out, indicate, call attention to —
(D indiquer, (de)montrer.
Paar ® n, par.
paaren sich p. parre sig.
paarig (t) parret; parvis =
paarweise.

Paarung ® f, parring,
paarørende se slegtning.
paase - ® wahrnehmen,
überwachen, für efw. Sorge tragen -

(ê) take care of, attend to; see —
(f) veiller à.

paaske - (t) Ostern pl — @
Easter — (f) Pâques m.

paaskedag: (første) p. —

ft) Ostersonntas" m - © Easter
Sunday - (F) jour (m) de Pâques,
anden p. — ® Ostermontag m
— (el Easter Monday - (f) lundi
(m) de Pâques.

Paar— paastaaelig

lat. cantare, cantatu(s), cantatis, medens alle tre former
paa fransk er faldt sammen i såte, og kun skriften
bevarer mindet om den tid, da de var forskjellige: chanter,
chanté, chantez; lat. augusius er paa italiensk blevet til
agosta, medens fransk har [a(u)], panis, brød, lyder
pane, men paa fransk pæ o. s. v. Som de andre
romanske sprog har italiensk optaget en mængde ord fra
latin, ligesom ogsaa mange ord er omformet efter latin,
f. eks. ufficio, giustizia, libro, sinistra, hvor i i trykstavelsen
viser samme vokal som i klassisk latin, medens italiensk
ellers her har e. I flere tilfælde findes de latinske
laan-ord side om side med de italienske, f. eks. frigido, freddo,
kold; lurido, lordo, smudsig; causa, cosa. Derimod har
italiensk ikke saa mange germanske ord som fransk. Af
germanske laanord kan nævnes guerra, guanto, guancia:
nogle af dem viser specielt hen til longobardisk, f. eks.
zaffo (= oldhøitysk zappo), zecca, træbuk = fr. tigue,
der er optaget fra nedertysk, hvor t er bevaret. Franske
laanord er giardino, gioja o. s. v., ligesom
afledningsendelserne -iere, -igia, -aggio opr. hører hjemme i franske
ord. I ældre tid fandtes adskillige oldfranske og
pro-vençalske ord. Under spaniernes herredømme i Neapel
optoges mange spanske ord, som nu for størstedelen
er forsvundet, undtagen i den neapoHtanske dialekt. —
L i 11 e r a t u r. Den italienske litteratur begynder
forholdsvis sent; intet af dens bevarede mindesmerker kan
med sikkerhed føres længere tilbage end til slutningen
af det 12 aarh.; fra den tid er der spor af en toskansk
digtning. Blandt de romanske lande stod jo I. latinen
nærmest, og det nationale sprog havde af den grund
vanskeligere for at trænge igjennem. De fleste skrev
paa latin, andre paa provençalsk, atter andre paa
gammelfransk. Efter 1230 møder vi den berømte
sicilianske digterskole, som blomstrede ved keiser Fredrik Il’s
hof; fra indholdets side er den endnu temmelig afhængig
af trubadurernes maade. Fra Sicilien og Apulien gik den
nye kunstpoesi først til Toskana, hvor den
repræsenteredes af Guittone d’Arezzo, som benyttede den
provençalsk sicilianske ramme til at indlægge politisk og aktuelt
stof, saa til datidens store kulturcentrum Bologna, hvor
Guido Guinizelli fyldte denne samme ramme med de
dengang saa yndede filosofiske betragtninger og
diskussioner, anvendt paa kjærligheden og dens væsen, hvorved
hans digtning antog en vsymbolsk-allegorisk,
mystiskidealistisk karakter. Saaledes blev han skaberen af den
berømte retning, som af Dante benævntes «il dolce
stil nuovo». Til den hørte den anden toskanske skole
med Dante selv. Denne middelalderens største digter
(d. 1321) staar allerede med den ene fod i renaissancen ;
ham skyldes det i fortrinlig grad, at I. kom til at
overtage den førerstilling, som hidtil havde været
Frankriges. Efter ham følger i det 14 aarh. de to store navne:
Petrarca, som grunder den moderne kjærlighedslyrik og
giver den første italienske renaissance et mægtigt
fremstød ved sit sterke arbeide for de klassiske studiers
opkomst, og Boccaccio, som blev den italienske prosas
fader, baade for novellens og romanens vedkommende
(en psykologisk roman havde allerede Dante givet i
«Vita nuova»). Fra nu af anerkjendes toskansk i den
florentinske dialekt som landets skriftsprog. Saavel
Petrarca som Boccaccio paavirkede talrige forfattere;

paaskjønne - ® würdigen,
anerkennen — @ appreciate — (fj
reconnaître, apprécier.

paaskjønnelse — ® Wür
digung, Anerkennung f - ©
appreciation — ® reconnaissance,
appreciation f.

paaskud — ® Vorwand m.
Vorgeben n; Ausflucht f; (bruge

som p.) vorscliützen — (e) pretext,
pretence, colour - prétexte m.

paaskynde — (t) beschleunigen
— (e) hasten, press, accelerate,
quicken, expedite - (f) hâter,
accélérer, pousser, presser.

paastaa - (t) behaupten — @
maintain, assert - (f) affirmer,
prétendre, assurer, déclarer.

paastaaelig — (t) hartnäckig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:10:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free