Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jagt ... - Ordbøgerne: P - panné ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66;
Jagt—Jagtridning
666
pann
-panse
gende antal rovdyr og rovfiigle: 34 bjørne, 26 ulve, 28
gauper, 33 jerve, 15 281 ræve, 1788 rnaar, 2187 otere,
6041 lom, 575 ørne, 957 hubroer, 811 falke, 3698 hønsehøge,
7878 spurvehøge. (Se ogsaa Fredning, Hunderacer,
Jagtret og artikler under de enkelte dyr, som er
gjenstand for j.) [Af litteratur om j., norske bidrag, nævnes:
J. B. Barth, «Erfaringer fra jagten paa mindre vildt i Norge»
(2 udg. 1891), samme, «Norges fuglevildt og jagten paa
samme» (1881); N. I. Gregersen, «Fra Norges natur» (ny
illustr. udg., 5 bd.); K, Gløersen, «Dyreliv i Norge» (1894);
F. Huitfeldt, «Baade fugl og fisk» (1898); Hagb.
Wergeland, «Over skog og vidde» (1909). Litterære jagtskisser
er leveret af P. C. Asbjørnsen, Bernhard Herre, Sophus
Aars, F. O. Guldberg o. fl. Organ for Norges jagtinteresser
er «Norsk jæger- og fiskerforenings tidsskrift», siden 1872.
For tiden (1910) findes tre andre organer, der behandler
nemlig «Norsk idrætsblad», «Sport» og «Norsk
kennelklubs tidsskrift».]
Jagt, lidet fartøi med én mast, uden rær og stang
(d. e. masten er i ét stykke).
Jagta (1597 m.), et af de søndmørske alpers vakreste
fjelde, s. for Norangsfjorden, paa halvøen mellem denne
fjord og Storfjorden, Hjørundfjord herred, Romsdals amt.
Jagtedderkopper (lycosidæ), ogsaa kaldt
ulveedderkopper, er en familie af temmelig store
edderkopper med fortil afsmalnende hovedbryststykke, som
har sit navn deraf, at de ikke fanger sit bytte ved at
ligge paa lur, men ved aaben jagt. Herhen hører den
berygtede tarantel i Italien (s. d.).
^ agtgevær, se Jagtvaaben.
Jagtheste, se Hesteracer (bd. IV, sp. 82).
Jagthunde, se Hunderacer (bd. IV, sp. 307).
Jagtkommando, visse mandskaber i det rus. infanteri,
der gives speciel uddannelse for rekognoscerings- og
speidertjeneste samt andre særlig vanskelige og
ansvarsfulde hverv, hvortil udkræves mere end vanlig dygtighed,
udholdenhed, snarraadighed og intelligens. De uddannes
regimentsvis i egne kurser, hvor disse egenskaber søges
udviklet bl. a. under jagter, deraf navnet. Siden 1909
kaldes de eklærør-(speider-)kommandoer (rasvjédtsjik).
Jagtleopard, se Gepard.
Jagthundene (Canes venatici), ct stjernebillede syd for
Karlsvognens stang. J. heder Aster i on og Chara;
sidstnævnte, som er sydligst, har i halsbaandet stjernen
«Karls hjerte» af anden størrelse.
Jagtpoliti. Opsynet med jagtlovgivningens overholdelse
føres af den alm. politimyndighed, lensmanden, og af de
offentlige skogfunktionærer (lov af 20 mai 1899, nr. 6, § 46).
Jagtret. Den n. lovgivnings bestemmelser om jagt og
fangst findes nu i det væsentlige samlet i lov af 20 mai
1899 (nr. 2), delvis forandret ved lov af 14 mai 1902,
lov af 15 august 1908 og lov af 27 august 1909.
Hovedregelen er, bortseet fra rovdyr og rovfugle, som enhver
norsk borger kan fælde, at grundeierne er eneberettiget
til al jagt og fangst paa sin eiendom (§1); i
sameie-strækninger tilkommer jagtretten enhver sameier.
Jagtretten kan ikke for bestandig skilles fra eiendomsretten
til grunden. I privatalmenning (jfr, Alm enn ing)
tilkommer jagtretten almenningens eier, dog saa at
ind-vaanerne i det brugsberettigede distrikt kan drive jagt
uden hund efter alt vildt undtagen elg, hjort og vildren.
I bygdealmenning er det regelen, at enhver beboer af
brugsberettiget eiendom har ret til jagt, dog ikke efter
elg, hjort eller ren. I statsalmenning og fjeldstrækning,
som ikke er privat eiendom, er regelen, at enhver norsk
borger kan faa jagtret mod hos lensmanden at løse
jagtkort. — Udlænding, som vil drive jagt eller fangst
udenfor sin egen eiendom, maa erlægge en aarlig afgift til
statskassen af 100 kr. (§§ 4—7). — Elg, hjort, vildren
og hare, som man har opjaget paa lovlig grund, kan
man forfølge og bemægtige sig, efterat dyret er
kommet ind paa andenmands grund. — Enkelte
vildtsorter er fredet det hele aar, for de fleste andre er der
fastsat en aarlig fredningstid, hvorhos det som regel er
forbudt at sælge vedkommende vildtsort i fredningstiden.
Visse fangstmaader og fangstredskaber er dels helt
forbudt, dels maa de ikke benyttes ligeoverfor visse
vildtsorter, dels kun til bestemte tider og dels kun under
iagttagelse af særlige regler, navnlig hvor det gjælder
indretninger o. 1., som er af farlig beskaffenhed (lovens
kap. 2). For elg og hjort er det hovedregelen,
hvorfra dog kongen kan gjøre undtagelser, at der kun kan
fældes ét dyr aarlig paa hver særskilt matrikuleret
eiendom (§ 18). — For fældeise af rovdyr og rovfugle
er der opstillet præmie (§§ 30 og 31). Overtrædelse af
jagtlovgivningen medfører straf af bøder og paatales af
det offentlige, dog saa at den fornærmedes begjæring
kræves, hvor det kun gjælder en krænkelse af
grund-eierens ret (kap. 4). Jfr. Fredning.
Jagtridning (parforcejagt) betegner forfølgning af vildt
ved hjælp af hunde i stort antal. Jægerskaren tilhest.
.Tagtridt.
J. drives for ridningens skyld, ikke saa meget for vildtets
skyld. J.s største charme ligger i, at rytteren af de
jagende hunde føres over hindringer, han ikke kjender,
og er nødt til, for at følge hundene, at ride i ukjendt
lænde i susende fart, hvorved der lægges beslag paa al den
rytterfærdighed og snarraadighed, som kan opdrives. Der
jages ræv (mest i England), hjort, vildsvin o. a. Hundene
(meute, kennelpack) ledes af en «huntsman» med nogle
medhjælpere, «whips», som alle maa være dygtige i sit
fag, kjende hundene og holde streng disciplin blandt
dem. Hundene maa underkastes en omhyggelig træning,
rolle; (svine)ister; (arkit.) tagfette;
pen (paa hamnner). être dans
la p. være i nød, knipe, mettre
en p. brase op. rester en p.
blive siddende (tog’ o. 1.). laisser
en p. kjøre fast (med en).
panné (f) elendig, ussel,
ynkelig ; færdig, tløiten, udbrugt.
panneau (f) m, snare, garn,
net; fælde; felt, speil, fylding;
side ipaa tilhugget sten); luge, lem.
panneau 0 m, panne! (e)
sadelpude.
panneauter (?) sætte snare,
panneauteur (Î) m, vildttyv
(som sætter snarer),
pannelé (g tavlet,
pannequet ® m, pandekage,
panneton (^ m, (nøgle)skjær.
pannier @ meis.
pannikin © liden bunke, kolle;
liden pande.
panonceau ® m, vaabensHold;
skilt, dørplade.
panoplie (D f, panoply (f)
fuld rustning; ® ogs.
vaabensam-ling, -dekoration.
panoplied @ i fuld rustning,
fuldt væbnet.
panorama — ® Rundschau f.
-gemälde. Panorama n —
©panorama ; panoramic view — (f)
panorama m.
panoramic panoramique
(f) panoramisk.
pansage (^ m, hestepasning,
strigling; striglegreier.
pansard ® m, tykmavet; tyksak,
panse (f) f, bug, mave, skrot,
vom; runding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
