Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jagt ... - Ordbøgerne: P - panné ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
667
pansement-pan talet(te)s
som væsentlig bestaar i lange- øgende galopper og
sprang-øvelser. De anvendte heste (huntere) trænes ved lange
galopper, ved at være længe under sadel og ved
sprang-øvelser i terræn. Hvor der ikke er anledning til at jage
dyr i vild tilstand, holdes ofte hjorter tamme, som
trænes til at gaa for hunde og indfanges igjen. Disse
jagter gaar ofte meget raskt. Eller der kan laves kunstig
spor ved hjælp af ræveurin, anisolje, røgesyre o. s. v.
Slæbjagt har den mangel, at jagtens terræn er kjendt.
Endelig kan det hele apparat med hunde o. s. v. sløifes,
og der rides da efter en rytter, som enten gjør spor
ved papirlapper eller kun rider foran i nogen afstand.
I de seneste generationer er jagtridningens uhyre
betydning for militærridningen almindelig erkjendt. En god
hundepack maa for tiden ansees som et tilbehør ved
enhver militær rideskole.
Jagtvaaben har en med krigsvaaben analog udvikling.
I tidens løb har j. omfattet slagvaaben (kølle), stikvaaben
(dolk, kniv), kastevaaben(spyd)og haandskydevaaben (s.d.,
bue, armbrøst, geværer). Som j. er nu jagtgeværer
eneraadende, og efter jagtens og vildtets art er disse
enten glatløbede haglgeværer eller rifler, alle moderne
saadanne med bagladning. Haglgeværerne, hvortil bruges
patron af pap eller af messing, har ét, men almindeligst
to løb (dobbeltløb), meget sjelden tre eller fire.
Fremstillingen af lette og tynde, men sterke staalløb har
muliggjort anvendelsen af flere løb, uden at geværet
bliver for tungt. Meget brugt til haglgeværer er ogsaa
de saakaldte damastløb, der er sammensveiset af flere
virrede og opkveilede jern- og staalstænger. De moderne
haglgeværer har oftest centralantændelse og er forsynet
med perkussionslaas med synlig hane eller uden saadan
(hammerless). Aabningen af løbet (løbene) for ladning
sker enten ved underliggende arm (lancaster) eller ved
«top lever». Der findes flere modeller af haglgeværer
med magasin og ogsaa med automatisk ladning og
udkastning af patronhylsen. Haglgeværernes kaliber kan
variere fra kal. 4 (22.7 mm.) til kal. 36 (11.0 mm ), alm.
brugt er kal. 12 (19.5 mm.) og 16 (18 mm.). Ved
dobbeltløb er gjerne det ene løb trangboret, d. e. lidt trangere
i den forreste del, for bedre at samle haglene. Af
rifle-geværer gives en stor mangfoldighed, men almindeligst
brugt er geværer (karabiner) af samme slags som
vedkommende armés. Ofte forekommer en kombination af
haglløb og rifleløb, lagt ved siden af hinanden, eller ogsaa
to haglløb over og et rifleløb under (drilling).
Jaguar (felis onca), stor katteart. Forekommer paa
det amerikanske fastland fra ca. 40° s. br. (Patagonien)
til de sydvestlige af de nordamerikanske fristater.
Talrigst er den i Centralamerikas og Brasiliens skøge omkring
de store elve. Den minder i bygning om leoparden,
men er noget tyngre bygget og betydelig større, idet
kropslængden kan andrage til 2 meter fra hoved til
halerod. Halen er omtrent halvdelen saa lang som
kroppen. Pelsen er glathaaret, glinsende. Farven
almindelig lyst gullig rød eller brun med brune eller sorte
flekker, som paa ryggen sidder i længde-rækker, paa
siderne i ringe. Bugen og indersiden af benene er gullig
hvid eller helt hvid. Farverne kan ogsaa være meget
mørke, og helt sorte jaguarer kan ogsaa forekomme.
J. er et meget farligt rovdyr, som overfalder heste, kvæg
Jagtvaaben—Jahn
668
Jaguar (felis onca).
og vildt. Den lever ogsaa af fisk og skildpadder. Den
klatrer og svømmer udmerket. Angrebet og saaret er
den meget farlig, og som alle store kattearter bliver den
menneskeæder, naar den først faar smag paa at dræbe
og æde mennesker.
Jahn, Ferdinand Heinrich (1789—1828), d. officer
og historiker. Blev 1820 kaptein og kaldtes 1823 af
kongen til Kbh., hvor han skulde udarbeide en dansk
krigshistorie, siden udvidet til en Danmarkshistorie.
Indledningen til krigshistorien udkom 1825; første bind
af Danmarkshistorien, der behandler tiden 1375—1513,
udgaves efter J.s død 1835. J.s verker var livlige og for
sin tid fortjenstfulde.
Jahn, Friedrich Ludwig (1778—1852), t. pædagog
og frihedskjæmper, søn af en brandenburgsk prest.
Førte et bevæget ungdomsliv ved forskjellige universiteter;
studerede teologi og sprog uden at tage eksamen. Tidlig
begeistret for Tysklands enhed udgav han bl. a. «Über
die Beförderung des Patriotismus im preussischen Reiche»
(1800) og «Deutsches Volkstum» (1810). Efter at være
blevet lærer i Berlin, aabnede J., hvis interesse for
legemsøvelser altid havde været stor, 1811 den første
tyske «turnplads» (se Gymnastik) paa Hasenheide og
blev herved den tyske gj^mnastiks fader. Han deltog i
frihedskrigen 1813, blev 1819 fængslet som agitator,
løslodes 1825, men stod under politiopsigt til 1840. Som
medlem af nationalforsamlingen 1848 svigtede han sine
tilhængeres tillid ved at slutte sig til de konservative.
— J.s eiendommelige stortskaarne personlighed har havt
megen betydning for udviklingen af det moderne
Tysklands idealer.
Jahn, Otto (1813—69), t. klassisk filolog og arkæolog,
født i Kiel, død i Göttingen; opholdt sig en vinter i Kbh.
og fik et reisestipendium af Kristian VIII; professor i
Greifswald, Leipzig og Bonn. Forfatter af en række
arkæologiske afhandlinger, betydningsfulde ved hans store
kjendskab til den klassiske litteratur, fremragende
udgaver af græske og latinske forfattere (bl. a. Persius,
Juvenalis, Platons «Symposion»). Vigtig for
musikhistorien er hans Mozart-biografi (1856—60, 4 bd.). J.
be-skjæftigede sig ogsaa med Goethe-studier.
pansement ® m, forbinding;
strigling.
Pansen (t) m, bladmave; vom,
bug.
panser - ® Panzer m - @
(coat of) mail; armour, plating
-(D cuirasse; (zool.) carapace f.
panser (f) passe (dyr); forbinde;
strigle.
panserklædning — ® Panzer-
ung, Blendung f -
armour-plating - (f) blindage m.
panserklædt — ® gepanzert,
bepanzert - @ mail-clad; (skib)
armour-plated, ironclad — ®
cuirassé; blindé.
panserskib ~ ® Panzerschiff
n — (e) iron (armour)-plated (iron
(armour) clad) vessel, ironclad,
dreadnought — ® (vaisseau m)
cuirassé m.
panserskjorte, -serk — ®
Panzerhemd n — (e) mail-shirt,
shirt (coat) of mail — ® cotte (f)
de mailles.
pansre - ® panzern - ©
armour, plate - ® cuirasser;
blinder.
pansu ©tykmavet; m, tyksak.
pansy @ stedmorsblomst.
pant - (t) Pfand, Unterpfand n
- (e) pawn, pledge; (i fast
eiendom) mortgage; (i panteleg)
forfeit - ® gage m.
pant © puste (kort og tungt),
hæse; snappe, hige efter; kort
aandedræt; snappe efter veiret.
pantalet(te)s © pi.
mame-lukker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
