Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan ... - Ordbøgerne: P - paramour ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
parasitism -par
691
Japan
688
var der 27 269 folkeskoler med 116 000 lærere og over
5V2 mill, elever (skolealderen 6—14 aar), 282
middelskoler med 109 000 elever, gymnasier, lærerskoler, handels-,
tekniske og andre specialskoler (over 4600 med 255 000
elever) og tre universiteter med tilsammen 7400 studenter;
det største er universitetet i Tokio, som har 290 indfødte
lærere og 15 udenlandske og 5282 studenter. Der var
1 1907 ialt 127 biblioteker med tilsammen næsten IV2
mill. bind. Der udkom samme aar over 28 000 bøger
og 1988 aviser og tidsskrifter af alle slags. Der hersker
nominel trykkefrihed, men i virkeligheden er denne
indskrænket ved en temmelig streng censur. — Religion.
Den ældste jap. religionsform, sjintoismen, bestaar
nærmest i forfædredyrkelse, forbundet med dyrkelse af
naturen (solen, maanen, himmelen etc.). Store mænds
aander, kami, bliver hædret som guder, men der er
forøvrigt ogsaa en hel række andre guder. Templerne,
m/a, indeholder ikke andet end et bord med et rundt
metalspeil, gohei, sindbillede paa solen, og en ædelsten
eller en kugle af bergkrystal, sindbillede paa kamiernes
renhed og magt. Sjintoguderne har forøvrigt menneskelige
egenskaber, og derfor ofres der mad og drikke til dem,
og de hædres med teaterforestillinger. Enhver, som
ud-merker sig ved tapperhed, velgjørenhed etc., bliver efter
døden ophøiet til gud, og keiseren bestemmer den rang,
han skal indtage som saadan. Presteværdigheden er
arvelig. Der er ialt 12 sekter inden sjintoismen med
omtr. 200 000 templer og henved 80 000 prester (1906).
Konfutses lære, som trængte ind fra Kina, har ikke
naaet ind blandt folket, derimod har den havt stor
indflydelse paa samuraiernes tænkesæt. En langt større
indflydelse har derimod buddhismen havt. Den trængte
ind i det 6 aarh. og fik snart en meget stor udbredelse,
da den forstod at tilpasse sig til folkets tankegang.
Sjintoismen og buddhismen bestod ved siden af
hverandre i mange hundrede aar, og den dag idag er der
lidet skille mellem de to religioners bekjendere, men i
den senere tid er dog mange buddhistiske templer blevet
indrettet til sjintotjeneste. Buddhismen i J. har ogsaa
12 sekter; i 1906 var der 72 000 buddhistiske templer og
121 000 presier (bonzer). Hverken sjintoismen eller
buddhismen understøttes af staten, og der er ingen statsreligion.
Kristendommen havde allerede i 1549 sine forkyndere i
J. og fik snart en stor udbredelse, men i 17 aarh. blev den
helt udryddet og forbudt under dødsstraf. Men nu er der
fri religionsøvelse, og den kristne missionsvirksomhed er
gjenindført. Der arbeider nu en mængde missionærer i J.,
baade katolske og protestantiske, og antallet af kristne
antages at være stigende og er nu adskillig over 100 000. —
Hæren. Grundlaget for den moderne japanske armé
lagdes i aarene 1885 — 88 af den tyske general K. W. J.
xMeckel. Hæren bestod glimrende sin prøve i krigen med
Rusland 1904—-05; for tiden er betydelige udvidelser
under gjennemførelse. Der vil blive 10 armékorpser à
2 divisioner og 1 reserveinfanteribrigade samt desuden
1 selvstændig gardedivision og tropperne paa Formosa;
hertil kommer adskillige reserveregimenter (infanteri og
artilleri) af andet opbud samt et rigsvern til direkte
forsvar af J. selv. Forøgelsen udgjør hele 2 divisioner.
Organisationen i armékorpser er ny. Dette led fandtes
ikke under krigen, da hver af de opsatte 5 arméer var
sammensat af 2 — 4 divisioner med flere
landvernsinfan-teribrigader samt 2 kavaleri- og 2 artilleribrigader. For
nærværende staar 1 division i Mandsjuriet samt 1
division og 1 infanteribrigade i Korea. Divisionen bestaar
normalt af 2 brigader infanteri à 2 regimenter à 3
bataljoner, 1 kavaleriregiment à 3 eskadroner (garden: 1
kavaleribrigade à 3 regimenter), 1 artilleriregiment à 2
divisioner à 3 6-kanoners batterier (garden: 1
artilleribrigade à 4 regimenter), 4 mitraljøseafdelinger (1 pr.
infanteriregiment), 1 ingeniørbataljon à 3 kompanier,
6 feltlasaretter, 4 forpleiningskolonner. Udenfor
divisions-forband er der 4 kavaleribrigader à 2 regimenter à 4
eskadroner, hvorhos brigaden har 8 mitraljøser, samt
3 artilleribrigader à 2 regimenter à 6 batterier;
fæst-ningsartilleriet opsætter foruden fæstningsbesætninger
ogsaa felthærens tunge artilleri, saavel haubitsreglmenter
(à 5 batt. à 6 haub.) som beleiringsbatterier; til
ingeniørtropperne hører jernbanetropper, luftskipperafdeling og
brevdueafdeling; trænet har 1 bataljon à 2 kompanier
pr. division, men ved siden heraf besørges en stor del
af træntjenesten af bærere (kulier). — Udgifterne til hær
og flaade udgjør tilsammen 32 pet. af statsudgifterne.
Krigsstyrken anslaaes til ca. 1.2 mill. mand. Almindelig
vernepligt indførtes i 1875; minimumshøiden for at være
tjenstdygtig er 151 cm. Tjenestetiden, der begynder
med fyldte 20 aar, er: i linjen 7 aar (toaarig fredstjeneste
er nylig indført), i landvernet 10 aar og i landstormen
til fyldte 40 leveaar; linjens tjenstfrie aarsklasser
og landvernet er forpligtet til 60 dages aarlig øvelse.
Underofficererne udtages blandt mandskaberne og
uddannes i egne befalsafdelinger ; officerskorpset kan ogsaa
rekruteres fra underofficersstanden ; at merke er de lave
aldersgrænser, f. eks. 45 aar for kaptein og 50 aar for
major. — Arméen har lysebrun (khaki) feltuniform; men
befal har desuden egen fredsuniform. Kavalerihestene
er lidet skikkede til sit brug, da de ikke er tilstrækkelig
raske og udholdende; der er derfor i det senere indført
heste fra Australien og Europa. Feltkanonen, der endnu er
den samme som under krigen 1905, er ikke fuldt
hurtigskydende, omtr. som de tyske; bjergkanonen føres paa kløv.
— Marine. Den japanske marine har i de senere aar
udviklet sig til en stormagtsmarine og regnes nu (1910)
som nr. 5 i rækken af verdensmarinerne. Den er
organiseret efter europæisk, fortrinsvis engelsk, mønster, og
en stor del af fartøierne er bygget ved engelske
skibs-verfter. Nu bygges skibene, selv de største slagskibe,
ved landets egne verfter. Flaaden bestaar af 15
slagskibe (linjeskibe), 11—21 000 tons déplacement, 13
panserkrydsere, 8—15 000 tons, 19 beskyttede krydsere, 1300
—6800 tons, samt 60 torpedobaadsjagere og et større
antal torpedo- og undervandsbaade. Desuden 2
kystpanserskibe, 4200 tons, samt endel ældre materiel og
mindre kanonbaade. Den samlede tonnage udgjør ca.
500 000 tons. De fra Rusland i den sidste krig erobrede
fartøier (12 større og nogle mindre) er indlemmet i
marinen. Personellet udgjør ialt ca. 47 000 mand, heraf
2110 sjøofficerer, 318 sanitetsofficerer, 277
intendanturofficerer og 750 kadetter. Flaadens budget var for
terminen 1909—10 ca. 130 mill. kr. Der er 4 orlogsverfter i J. :
Jokosuka, Kure, Sasebo og Maitsuru. — Mynt, m aal og
vegt. Myntenheden er Ijen guld (0.75 g.) — omtr. kr. 1.86;
(adj) snylte = parasitic(al)
parasitique ^ ; (fig.) overflødig,
parasitism (ê), parasitisme
(D m, snylteri, snylting-,
parasol — ® Sonnenschirm m
- (ê) parasol, sunshade - (f)
ombrelle f.
parasol @ & ® m, solskjenr.,
parasol, plante en p. ©skjerm
plante.
parat — ©bereit, fertig; parat
- (e) ready, in readiness, at hand
- (D prêt là),
paratonnerre ® m, lynafleder,
paravaîanche ® m, lavine
mur.
paravent ® m, skjermbret;
vindskjerm.
parbleu (f) ved Gud!
parboil @ for\ælle.
parbuckle @ (sjøudtr.) rulle-,
skruetaug; skrue (løfte, flytte) ved
skruetaug".
pare (f) m, park(anlæg), lund,
skng; indhegning, sauegrind, kve;
(mil.) tros; (sjøudtr.) verft.
parcel – ® Parzelle f - @
lot (of ground) — (Î) parcelle f;
lot (m) de terrain.
parcel (e) parti (af varer); pakke.
kolli, stykke; udstykke,
udparcellere = parceller (sjøudtr.)
smerte.
parcellaire (t : cadastre (m)
p. grundskattebog.
parcellement (f) m,
(ud)par-cellering.
parcelling @ (sjøudtr.)
smer-ting.
parce que (D fordi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
