Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jautsjau ... - Ordbøgerne: P - Part ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
partance—parti
711 Javanesisk sprog og litteratur—Jean de Meung m
i Vest-J., hører til de malaiiske sprog, indenfor den
polynesiske sprogæt, og nedstammer tildels fra
kavi-sproget (s. d.), der findes i indskrifter fra omkr. 800—
1400, og hvorfra det moderne javanesisk har arvet mange
sanskritord (ca. 40 pct.); i nyere tid har det laant sterkt
af arabisk samt i ringere grad af portugisisk og
hollandsk. Eiendommeligt for J. er anvendelsen af to vidt
forskjellige sprogformer: hoso-kromo, det fornemme,
litterære sprog, og boso ngoko, du-sproget. Kromo er de
dannedes tale og bruges overfor høierestaaende, ngoko
bruges til undergivne. Præpositioner og endelser er ofte
forskjellige i de to sprog, og fremmedord optages i
uensartede former. Kromo er særlig rigt paa høflige
tale-maader (smlg. spansk : jeg kaster mig for Deres fødder) og
omskrivende udtryk for første og anden person, der
angiver den talendes ubetydelighed og den tiltaltes værdighed
(smlg. Deres excellence). Skriften har regelmæssig
udviklet sig af den gamle kavi-skrift, en bogstavskrift, som
igjen stammer fra gammelindisk. — Den egentlige
javanesiske litteratur begynder med islams udbredelse, da
man gik over til at anvende talesproget istedetfor det
indisk paavirkede kavi-sprog (s. d.). Den ældre litteratur
er mest oversættelser fra kavi, særlig episke digte med
indisk stof: «Bräta-yuda» fra Mahäbhärata og «Ardjuna
Wiwâha», d. e. Ardjunas bryllupsfest, eller
kosmogonisk-mytologiske digte: «Manik-May». I 19 aarh. findes en
slags historiske romaner, «babad», i bunden stil. Den
dramatiske litteratur er særlig rig og eiendommelig.
Stoffet til forestillingerne (waijang), der ligesom
kinesiske skyggespil bestaar i forevisning af skyggebilleder
forbundet med fremsigelse af dialoger, stammer ofte fra
det indiske epos og bevares gjennem mundtlig
overlevering af fremstillerne (dalaiig). Meget yndede er
dyrefablerne, oftest af indisk oprindelse, ligesom der ogsaa
haves samlinger af ordsprog, gaader etc. Righoldig er
ligeledes den sedvanlige muhammedanske litteratur:
koran-kommentarer, moralske skrifter o. 1. Javaneserne, der
af naturen er opvakte og lærenemme, yder selv talrige
bidrag til den n^^ere litteratur; et af de merkeligste er
en reisebeskrivelse af Purwa Lelana (Batavia 1865). —
Historie. Tidlig i middelalderen kom J. under indisk
kulturs indflydelse, brahmanismen og buddhismen vandt
sterk udbredelse, og flere despotisk styrede hinduriger
opstod med en kultur, hvorom mægtige ruiner, især af
buddhatempler, vidner (se Boro-BudorJ. I løbet af
15 aarh. seirede islam over hele øen, forskjellige
muhammedanske sultanater opstod, Bantam, Mataram,
Tscheri-bon o. a., og buddhismen fortrængtes fuldstændig,
derimod ikke dens kultur. Efter portugisernes ankomst
1520 fulgte hollænderne 1596; disse grundede Batavia
1619, erobrede det ene rige efter det andet eller gjorde
sultanerne til afhængige lensmænd, medens de udsugede
befolkningen gjennem et frygteligt hoveriarbeide. 1811
—15 besatte englænderne øen. 1825—30 rasede en blodig
opstand, der bevirkede en langvarig økonomisk misère,
men generalguvernør van den Boschs kultursystem,
baseret paa hoveriarbeide og faste priser paa produkterne,
ophjalp atter finanserne, men er nu siden 1890-aarene
afløst af humanere driftsmaader, særlig en art arvefæste
paa 75 aar. Ogsaa 1816—18 fandt oprør sted i
Tscheri-bon og 1848—49 samt 1906 paa Bali. Hollænderne gjør
meget for J.s udvikling, og paa grund af javanesernes
store efterlignelsesdrift er en rig kultur fremblomstret.
(Se Kart over Kina med Bagindien.)
Javanesisk sprog og litteratur, se Java, litteratur
og sprog.
Javea [l^avéa], by i det nordøstlige Spanien, paa
Alicante (Valencia); 6606 indb. (1900). J. har rester efter
gamle mure, god havn og udfører rosiner, sydfrugter og vin.
Javoro^v, by i Østerrige, prov. Galizien, vest for
Lemberg; 10 202 indb. (1900). J. har bryggeri og driver handel.
Byen var engang et yndet opholdssted for Polens konge
Johan Sobieski.
Javo^rzno, landsby i Østerrige, prov. Galizien; 9259
indb. (1900). J. har kulgruber (1903 429 700 tons),
galmei-gruber og zinkhvidtfabrik (1903 2150 tons).
Jaxa’rtes, i oldtiden navn for elven Sir Darja (s. d.);
J. løb i oldtiden til det Kaspiske hav; Sir Darja falder
nu i Aralsjøen.
Jay [zcè], Antoine (1769—1855), fr. journalist og
forfatter; udgav et udvalg af sine avis- og tidsskriftartikler
(«Le glaneur ou essais de Nicolas Freeman») og, i 1831,
af sine verker overhovedet. Polemiserede mod
roman-tiken og Sainte-Beuve. Med Jouy o. a. udgav han
«Biographie des contemporains», hvis dristige tone bragte
dem begge i fængsel.
Jay [dzë], John (1745—1829), nordamer, statsmand;
medlem af fælleskongressen 1774—77 og 1778—79,
ligesom A. Hamilton (s. d.) føderalist og en af unionens
grundlæggere. 1783 medunderhandler ved freden i
Versailles, 1784 udenrigsminister, 1794 gesandt i London,
hvor han fik bilagt det spændte forhold og afsluttet en
fredelig overenskomst. Trak sig tilbage til privatlivet 1801.
Jayadeva [zajadeva] (12 aarh. e. Kr.), bengalsk digter,
hvis «Gitagovinda»,• sangen om Govinda, maa ansees som
Krishna-erotikens ypperste frembringelse. I denne paa
sanskrit skrevne sang, der udmerker sig lige meget ved
poetisk skjønhed og sanselig glød, besynger Krishna (s. d.)
som hyrden (govinda), hyrdepigernes elskede og Rhädäs
gemal. Krishnas kjærlighed sættes paa prøve, medens
hans elskede holder paa at forgaa af længsel. Sluttelig
skildres kjærlighedslykken.
Jayme el. Jaime [l^aj’me], sp. og portug. form
for Jakob; aragonske konger J., se Jakob. Se ogsaa
Carlos, M. de los D.
Jazygerne, i oldtiden en slavisk folkestamme, boede
opr. n. f. det Asovske hav, bredte sig saa til Ungarn;
angreb 170 e. Kr. romerriget sammen med
markoman-nerne, men blev slaaet af Marcus Aurelius; senere gik
de til grunde i kamp mod goterne. Det nuværende folk
j. i Ungarn nedstammer neppe fra oldtidens j.
Jeaffreson [dze’fssdn], John Gordy (1831-1901),
eng. forf., f. i Suffolk. Hans ry beror dels paa en række
romaner: «Crewe Rise», «A v^’Oman in spite of herseif»,
dels paa nogle kulturhistoriske verker: «Book about
doc-tors», «Book about lawyers», «Book about the clergy»
og endelig paa nogle rigtignok sterkt ensidige og farvede
biografier: «The real Byron», «The real Shelley», «Victoria,
queen and empress», «Lady Hamilton and Lord Nelson».
Jean d’Acre [zåda’ki], se Acre.
Jean de Meung [zâ dø mø’] (omkr. 1250—henimod
1306), forfatteren af «Roman de la Rose»s 2 del (jfr. Frank-
dele; ligne, have noget tilfælles
med; nyde, indtage == p. of.
partance (f) f, afgang, afseiling.
en p. seilklar.
partant ® m, reisende,
bortdragende; (adv) altsaa, (og) derfor.
Partei ® f, parti; afdeling;
beslutning; frakUon.
Parteien (g dele i partier.
Parteigänger ® m, parti-
gjænger.
parteiisch, parteilich (t)
partisk.
parteilos (t) partiløs; neutral.
Parteiung (t) f, parti(deling).
partenaire (g m (f), makker,
medspiller; kavaler, herre; dame.
partere — (t) partieren, zer-
teilen ; (straf) vierteilen - @
quarter — (f) dépecer.
parterre — (t) Parterre n —
(e) pit — (D parteiTe m.
Parterre (t) n, parterre;
stueetage.
parterre & (f) m,
(blomster)-bed; parterre. prendre un
billet de p. falde over ende,
parti ~ (t) Partei ; (p. varer, p.
whist, et godt p.) Partie f — (e)
(p. varer) parcel, lot, (konsigneret)
consignment ; (del, stykke) part ;
(politisk) party, faction ; (tage p.)
ogs. take sides ; (a) game (of chess);
(a good) match — (f) (tilhængere;
et godt p.) parti m; (politisk)
ogs. faction f; (i leg, spil) groupe;
(jagt-, spille-, vare-) partie f;
(sending) envoi m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
