Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbaner ... - Ordbøgerne: P - pâté ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
739
Jernbaner
741
pâté—patente
ofte anvendt tidligere, men nu hovedsagelig i tropiske
lande. Den almindeligste understøttelse for skinner er
tversviller af træ eller jern. Anvendes sviller af træ,
bliver disse for at forlænge deres varighed impregneret
med en blanding af tjæreolje og zinkklorid. Mellem
skinnen og svillen lægges en jernplade for at fordele
trykket. Befæstigelsen til svillerne sker ved skinnespiker
(dogs) (flg. 2) eller skruer. Ved jernsviller (fig. 4) fæstes
skinnen ved særlig konstruerede underlagsplader og
klem-plader med skruebolter (fig. 5). Skinnerne skjødes ved
lasker, som sedvanligvis er vinkelformede (fig. 2). Laskerne
presses ved gjennemgaaende skruebolter (optil seks) fast
mod skinnens hoved og fod. Skinnerne lægges med et
lidet mellemrum af hensyn til temperaturforandringer.
Fig. 1. Stolskinne
Fig. 2. Vignolesskinne
(norsk, 30.0 kg.).
Fig. 3. Stolskinne med
enkeltunderstøttelse (klokkeformet
jernstøbning).
Fig. 6. Tversnit af langsville.
Fig. 4. Tv
ille af jern.
Fig. 5. Fæste af skinne
til tvers ville af jern.
Fig. 7. Haarmanns
todelte skinne.
Her forekommer altid stød af hjulene. For at formindske
disse er skjøden i almindelighed svævende, d. e. den
lægges mellem to sviller nærmere sammen end svillerne
forøvrigt. Stødet bliver derved mere elastisk; men en
saadan skjød er alligevel skinnegangens svageste punkt.
En række systemer er her forsøgt, uden at det kan siges,
at nogen større forbedring i længden er opnaaet.
Lang-sviller (fig. 6), fortløbende under hver skinne, er altid
af jern og anvendes nu næsten udelukkende ved lokal-
baner. Der er ogsaa systemer, hvor langsvillen er delt
i to, og systemer, hvor skinne og langsville danner et
hele. Et eget system er konstrueret af Haarmann (fig. 7).
Skinnen er her delt i to ved en lodret fuge og holdes
sammen ved symmetriske vinkelstykker paa hver side
og gjennemgaaende skruebolt. De to dele af skinnen
skjødes paa forskjelligt sted, hvorved fremkommer mindre
stød af hjulene. — Jernbaner indhegnes ved træ- eller
staaltraadgjærde. Paa siderne opsættes sneskjerme, hvor
sneen ved den almindelig forekommende vindretning
kan fylde skjæringerne. Er snemængden stor, og der kan
forekomme skred, maa man gaa til indbygning af linjen.
— Elektriske j. har udviklet sig af de almindelige
elektriske sporveie (s. d.). Drivkraften var fra først af
som ved sporveiene lavspændt ligestrøm, men ved de
elektriske j.s raske udvikling har denne strømart vist
sig utilstrækkelig. Der anvendes nu enten trefaset
vekselstrøm med høi spænding, høispændt ligestrøm eller
høispændt enfaset vekselstrøm. Den første af disse har
den ulempe, at der for strømtilførselen kræves to eller
tre luftledninger af forskjellig polaritet, og dette
foraar-sager omtrent uovervindelige vanskeligheder ved
krydsninger og ved stationer med mange afvigespor. Trefaset
vekselstrøm anvendes derfor kun paa kortere strækninger,
saaledes f. eks. paa Simplonbanen, paa flere bjergbaner etc.
Den høispændte ligestrøm er teoretisk ideel, idet
seriemotoren er den bedst tænkelige jernbanemotor, og fordi
ligestrømmen ikke virker skadelig paa de i nærheden
værende telefon og telegrafledninger. Konstruktionen af
driftssikre ligestrømsmotorer har dog længe voldt
vanskeligheder, men synes nu i det væsentlige at være lykkes.
Fremtidens system antages dog at blive høispændt enfaset
vekselstrøm. Man har nu konstrueret motorer for denne
strømart, som er omtrent lige saa gode jernbanemotorer
som ligestrømsseriemotoren. Der kan her uden videre
anvendes hvilkensomhelst spænding, og der kræves kun
én luftledning. — De elektriske tog sammensættes enten
som ved dampdrift af et lokomotiv med de nødvendige
passager- og godsvogne, eller oftest bestaar togstammen
af en række motorvogne, som samtidig tjener som
passager- og godsvogne. I dette tilfælde, som har den fordel,
at man ikke behøver at anvende mere motorkraft, end
man i hvert enkelt tilfælde behøver, styres samtlige
motorer og bremser fra første vogn, idet al regulering er
udført efter det saakaldte «multiple unit»-system. Her
kan selvfølgelig ogsaa anvendes tilhængervogne, som ved
sporveisdrift. Det meste af togets vegt kan paa denne
maade anvendes som adhæsionsvegt (se Adhæsion),
hvorved der ved igangsætningen kan anvendes større
acceleration (s. d.) og kjøretiden derved forkortes. — De elektriske
j. egner sig bedst der, hvor forholdene gjør det ønskeligt
at anvende hyppige tog, som til gjengjæld gjerne kan
være smaa. Kraftstationen bliver da jevnest belastet,
hvilket har betydning for økonomien. Endvidere har
det stor nationaløkonomisk betydning for lande med
megen og let anvendbar vandkraft at slippe at indføre
udenlandske kul, ligesom man ogsaa derved i krigs- og
streiketilfælde bliver uafhængig af udlandet. Man maa
ogsaa tage i betragtning, at de distrikter, hvorigjennem
en elektrisk j. gaar, fra denne let og billig kan forsynes
med elektrisk kraft til brug for industrien eller land-
pâté (f) m, postei; blækklat;
(typogr.) fisk; (de maisons) samling
huse, kvartal.
pâtée ® f, stoppedeig; foder,
føde; (dragt) prygl.
patelin (f) m, skøier, ræv,
luren-dreier = patelineur m; egn,
bygd; (adj) slesk, sød; lur.
patelin age (Î) f, lurendreieri,
spytslikkeri.
pateliner (f) være en ræv;
sleske; besnakke.
patella patelle (f) f,
knæ-skjæl; (e) ogs. lidet fad, liden skaal.
patelliform (g) skaal-,
fad-formig.
paten patène (?) f,
kalkdisk.
Patenkind (t) n, gudbarn.
Patenschaft ® f, fadderskab.
Patenstelle ® f: P.
vertreten staa fadder (til).
patenôtre ® f, fadervor,
paternoster; (pl) rosenkrans; (tekn.)
mudderpram-, øseverk.
patent sb - (t) Patent n — (i)
patent; (skippers) certificate - (?)
brevet m (d’invention, d’officier);
(tage p. paa) faire breveter.
patent (e) & (?) aaben(bar).
tydelig; @ ogs. udsperret (blad);
patenteret; aabentbrev = letters
p. (g, lettres (f pl) p.es (Î) ; give
(tage) patent (paa).
patentable © som lader sig
patentere.
patentable (f) skattepligtig,
patente (f) f, bevilling,
næringsbevis; skattekvittering; skyggelue;
næringsskat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
