Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanefrimerker ... - Ordbøgerne: P - pasteurisation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pat—pâte
739
Jernbaner
740
vestenfor denne linje skulde bygges smalsporet. Herved
opstykkedes landets jernbanenet efterhaanden i fire grupper
med forskjellig sporvidde, hvorved man altsaa fik en række
sporbrud. Dette ledede bl. a. til, at Bergensbanen fra
Voss til Taugevand 2 mars 1894 besluttedes bygget
smalsporet. I sidste øieblik blev den skjæve udvikling, man
saaledes var kommet ind i, stoppet. Dette skyldtes i
første række en motiveret landsplan for den fortsatte
jernbanebygning, fremlagt i St. dok. nr. 146 for 1895 af
overingeniør Endre J. Svanøe (s. d.). Her forkastes den
tidligere opstillede delingslinje og fremlagdes en plan
med samme sporvidde for alle hovedlinjer øst og vest,
hvor alene bredt spor skulde komme til anvendelse, baade
som det i længden billigste eller ialfald ikke
nævneværdig dyrere og som det i enhver henseende
fordelagtigste. Grundtrækkene i landets fremtidige j. var her
med slaaende klarhed optrukket og er senere blevet
befulgt. I dette dok. fremhæves bl. a. første gang med
styrke Bergensbanens betydning ikke bare som
forbindelseslinje mellem vestkyst og Østland, men ogsaa som
udfartslinje til verdensmarkedet. Dens anlæg og delvis
dens ombygning som bredsporet stambane var dermed
givet, og nødvendigheden af samtlige vestbaners ombygning
til bredt spor var herefter blot et tidsspørsmaal. Denne
udredning blev saaledes et af vor j.s mest betydningsfulde
dokumenter; det førte denne fra deling og splittelse til
enhed og samling, og mere end noget andet bidrog det
til, at forstaaelsen af jernbanernes betydning for
sammenknytning af landsdelene trængte gjennem. Grundlaget
var dermed givet for en bevidst planmæssig
sammenbygning af alle landets hovedlinjer til et sammenhængende
rlgsbanenet.
Jernbaner, sporveie med staal- eller jernskinner for
befordring af personer og gods i særlig konstruerede
vogne, trukket af lokomotiv. — Jernbanebygning.
Naar der opstaar spørsmaal om anlæg af en jernbane,
maa først banens almindelige karakter afgjøres, enten
den skal tjene et rent lokalt behov, eller den skal være
en hovedbane. Af dette og af hensynet til samtrafik
med allerede eksisterende baner, militære hensyn m. v.
maa bestemmes banens udstyr, dens sporvidde, lettere
eller tungere skinner, stigninger og kurver, stationsanlæg,
sikkerhedsanlæg o. s. v. Sporvidden. I jernbanernes
første dage var der stor uenighed om den sporvidde,
som burde anvendes. Men efterhvert som jernbanernes
omraade udvidedes, saa tidligere isolerede baner kom
i forbindelse med hinanden, indsaaes det, at overgang af
det rullende materiel fra en bane til en anden var af
saa stor økonomisk betydning for baner i samtrafik, at
en og samme sporvidde var nødvendig. Den sporvidde,
som da blev valgt, var 4’ 8^/2’’ eng. = 1.435 m. (den
Stephenson’ske) og som saaledes er blevet
normalsporvidden. Hovedbaner med herfra afvigende sporvidde,
(dels større, dels mindre) er da de fleste steder bygget
om. I enkelte lande er en større sporvidde bibeholdt,
saaledes i Rusland, væsentlig af militære hensyn. I Norge
blev der for at spare anlægsudgifter bygget en række
baner med sporvidde 1.067 m., medens andre (saaledes
alle i gjennemgang til Sverige) fik normal sporvidde. Efter
langvarige kampe kan det nu ogsaa for Norge ansees
fast-slaaet, at alle hovedbaner skal have normal sporvidde.
medens en mindre sporvidde kun bliver at anvende ved
lokalbaner. Flere baner er derfor bygget om til normalt
spor (jfr. Smalt spor). — S t i g n i n gs f o r h o 1 d e t
angives saaledes: 1/200 eller 5 pro mille betegner, at linjen
stiger 1 m. paa en vandret længde af 200 m. eller 5 m.
paa 1000 m. I Norge er for hovedbaner anvendt
stigninger af op til 1/40 eller 25 pro mille. — Banens
krumninger (kurver) er cirkelbuer med indtil 250 m.s radius
for hovedlinjer med normal sporvidde. Ved lokalbaner
og især ved saadanne med mindre sporvidde anvendes
skarpere kurver. — Tracering. Er forudsætningerne
for en bane fastsat, foretages generelle arbeider
(undersøgelser) for at bestemme, om den i det hele taget kan
bygges efter forudsætningerne. I tilfælde udarbeides
forskjellige linjealterrativer, og der sættes op et generelt
overslag. Paa basis af dette bliver saa i almindelighed
fattet beslutning om banens bygning. Der opsættes saa
et detaljeret omkostningsoverslag efter nøiagtigst mulige
maalinger i marken, hvorunder linjen finstikkes og
op-maales, nivelleres og tverprofileres, d. e. der tages profiler
mindst paa hver 10 m. i saadan bredde tvers paa linjen,
at planeringsarbeidernes udstrækning kan indtegnes. Der
foretages grundboringer til bestemmelse af grundens
beskaffenhed og beliggenhed af ikke synbart fjeld. I
overslaget indgaar ogsaa, hvad der vil medgaa til broer,
viadukter, tunneler, støttemure, stationsanlæg,
veiom-lægninger, sikkerhedsanlæg og udgifter til grund og
gjærde. Et saaledes udarbeidet detaljeret overslag lægges
til grund for bevilgning til anlæg af en j., bestemmelse
af størrelsen af bidrag fra de direkte interesserede
distrikter eller i tilfælde for aktietegningen. —
Banelegemets bygning foregaar i store træk ved, at terræn,
som falder over det forudsatte banelegeme, udgraves
eller udsprænges (skjæringer), medens masserne herfra
transporteres til dele af linjen, hvor terrænet ligger
under banelegemet (fyldinger). Herved fremkommer
under hensyntagen til de forudsatte høider (stigninger)
og kurver et sammenhængende plan (almindelig benævnt
banens «planum»), som for normalt spor har en bredde
af 4.4 til 5.5 m. foruden grøfter. En banes
overbygning bestaar af ballast og skinner med understøttelser.
Ballasten er grus eller puksten, som lægges direkte over
planum, for at fordele trykket til underlaget. Ballasten
lægges i en tykkelse af 0.45—0.5 m. under skinnen og
har ogsaa til hensigt at hindre ansamling af vand, som
ved senere frysning (tæle) fremkalder forskyvninger i
skinnegangen. Særlig i nordlige lande med streng kulde
er ballastlaget ikke tykt nok til at beskytte mod tælens
indflydelse, hvorfor der i fugtigt terræn i en tykkelse
af indtil 0.8 m. under planum anbringes et lag af sten,
grus eller myrjord. — Skinner med
understøttelser. Skinner valses af flusstaal (Siemens-, Martin-,
Bessemer- eller Thomasstaal). I England og delvis
Frankrige anvendes stolskinner (fig. 1). Stolene er af
støbejern, og skinnen fæstes ved trækiler. Næsten overalt
ellers anvendes Vignolesskinner (fig. 2), opkaldt efter
franskmanden Vignoles. Disse har en længde af 10—12
—15 m. og veier op til 50 kg. pr. m. I Norge veier de
største skinner 40 kg. pr. m. Skinnernes understøttelser
er enten enkeltunderstøttelser, tversviller
eller 1 a n g s v i 11 e r. Enkeltunderstøttelserne (fig. 3) var
rette tid, à propos ; klap ; klump,
klat; klappe.
pat ® m, pat (i schak).
patache ® f, toldbaad, -jagt;
postskib; diligence.
patachon (g m, diligencekusk.
patapouf ® m, andpusten
tyksak.
pataquès ® m, gal overføring
(særlig s for t og t for s).
patarafe (?) f, snirkel; klor
(skrift).
patard ® m, øre, skilling,
patate ® f, (bot.) batat.
patati, patata ® sniksnak!
patatras ® bums! pladask!
plump!
patatrot (f) m : faire p. pigge
af.
pataud ® m, hvalp ; klods,
tamp, tølper; maggedunse; klodset,
kluntet, plump.
patauger ® vasse; (flg.)
forplumre sig, kjøre sig fast.
patchouli @ & (D m,
pat-chouly (e) patchuli.
patchwork (g) lappeteppe,
flik-verk.
patchy (^ (sammen)lappet,
(sam-men)flikket.
Pate ® m (f), fadder, gudfar
(-moder), gudsøn(-datter).
pate (e) (dagligtale) skolt,
pandebrask.
pâte d) f, deig; masse, pasta;
melklister; farvelag; (fig.) natur.
p.S d’Italie nudler, makaroni,
bonne p. (d’homme) godt,
ærligt skind; skikkelig fyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
