Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Joesten ... - Ordbøgerne: P - peltmonger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
penal—pend
787
Johan
788
hertugdømme Burgund ved at forlene sin yngre søn
Filip den dristige med Burgund 1363.
Johan den milde (d. e. den gavmilde) (d. 1359),
holstensk greve, søn af Gerhard II af Schauenburg Plön,
efter hvis død 1312 han arvede de fleste af hans lande.
J. greb ind i de danske tronstridigheder under Kristoffer
II, fik 1329 Sjælland og Skaane, hvorefter han og
Gerhard III den store (s. d.) besad Danmark. 1332 mistede
J. Skaane; siden laa han i strid med Gerhard, støttede
mod dennes sønner Valdemar Atterdag, men maatte
senere til Valdemar Atterdag afstaa næsten alle sine
danske besiddelser. Med en søn uddøde linjen Plön
1390.
Johan Albrecht (1857—), hertug af Mecklenburg og
regent i Braunschweig, søn af Fredrik Frans II af
Mecklenburg-Schwerin; tysk officer, har ved reiser og paa
anden maade vist interesse for tysk kolonialpolitik. Ved
sin broder Fredrik Frans Ill’s død 1897 overtog han
regentskabet i Mecklenburg-Schwerin, indtil Fredrik Frans
IV 1901 blev myndig. Mai 1907 blev han valgt til regent
i hertugedømmet Braunschweig.
Johan Kasimir (1589—1652), greve af
Pfalz-Zwei-brûcken-Kleeburg og hertug af Stegeborgs län i Sverige,
egtede 1615 en datter af Karl IX af Sverige og opholdt
sig fra 1622 i dette land, hvor han paa forskjellig maade
anvendtes i statsstyreisen ; under Gustaf Adolfs fraværelse
i Tyskland ledede han saaledes finanserne. Da hans søn
Karl Gustaf 1649 erklæredes for tronfølger, blev J. K.
stamfader for det Pfalz-Zweibrücken’ske hus i Sverige,
uddød 1741.
Johan, konger i Polen. 1. J. II Kasimir (1609—72),
konge 1648—68, søn af Sigismund III, fik i rigt maal
sat sine ikke ubetydelige evner paa prøve. Ukraines
kosakker, hvem den polske adel vilde gjøre til livegne,
reiste gang paa gang oprør; deraf opstod krig med
Rusland, og 1655 anfaldt Karl Gustaf Polen. J. maatte
flygte, men kom tilbage; ved fredsslutningerne i Olivia
1660 og Andrussov 1667 mistede Polen Ukraine, Smolensk
m. m. samt lenshøiheden over Øst-Preussen. 1668
nedlagde J. kronen. — 2. J. III Sobiesky (1624—96),
konge 1674—96, var søn af en polsk adelsmand og
ud-merkede sig tidlig under kosakoprøret, blev 1665
stor-marskalk og 1667 storfeltherre. Under Mikael
Visnio-viecki ledede han det franske parti og sikrede efter
Mikaels død sit valg til konge ved et seierrigt felttog
mod tyskerne. Han var en fremragende soldat og aandelig
interesseret, men ingen stor regent; svigtende politisk
evne, familiestrid og kamp med adelen gjorde hans
regjering ulykkelig for Polen. Derimod udførte J. en
glimrende heltedaad ved 1683 at beseire tyrkerne ved
Wien og frelse byen.
Johan, konger i Portugal. 1. J. I den uegte (1357
—1433), konge 1385—1433, naturlig søn af Peter I;
reddede Portugal fra at blive forenet med Kastilien ved
sin seier over spanierne ved Aljubarota 1385. J.
erobrede Ceuta 1415; hans søn var Henrik Sjøfareren. —
2. J. II den fuldkomne (1455—95), konge 1481—95;
opdagelsesreiserne langs Afrikas kyst blev heldig fuldført
af B. Dias (s. d.) med omseilingen af det Gode haabs
forbjerg. J. søgte hjælp hos borgerstanden for at brvde
adelens magt. — 3. J. III (1502—57), konge 1521—57;
egtede Katarina, søster af Karl V. J. begunstigede
handelen, som blomstrede efter de store opdagelser, og
beslaglagde de geistlige ridderordeners godser til fordel
for kronen; alligevel vandt kirken større magt og
inkvisitionen indførtes. — 4. J. IV (1604—56), konge 1640—56,
oprindelig hertug af Braganza. Ved opstanden dec. 1640
befriede J. Portugal fra spaniernes trykkende herredømme
og udraabtes til konge; fra ham nedstammer det
nuværende kongehus (1910). Under befrielseskampen mod
spanierne gik Ceylon tabt til hollænderne, handelen paa
Indien blev ødelagt og gik efterhaanden over til
englænderne. — 5. J. V (1689—1750), konge 1706—50,
sønnesøn af foreg.; lod sig fuldstændig lede af jesuiterne og
bortødslede uhyre summer til kirkelige pragtbygninger
(se Mafra), fik derfor af paven tilnavnet rex fidelissimus,
en titel, som de port. konger endnu bærer. — 6. J. VI
(1767—1826), konge 1816—26, søn af Peter III og Maria I,
fra 1792 regent for sin sindssyge moder; var en svag
karakter og lod sig lede af den intrigante dronning
Gar-lotta. 1807 besatte Napoleon Portugal, medens J. flygtede
til Brasilien og lod den engelske marskalk Beresford
styre landet, til revolutionen 1821 fjernede denne. J.
vendte tilbage og besvor forfatningen okt. 1822, men
ophævede den allerede 1823. Sønnen Don Miguel søgte
at bemægtige sig regjeringen 1824, men blev landsforvist;
den anden søn Pedro (s. d.) blev keiser i Brasilien, som
havde løsrevet sig 1822.
Johan, sachiske fyrster. A. Albertinske linje.
1. J. Georg I (1585—1656), kurfyrste af Sachsen 1611
—56, en udannet og ganske talentløs fyrste, der var
strengt luthersk, men politisk søgte støtte hos keiseren;
nødtvungen gik han med Gustaf Adolf 1631, men faldt
efter Lützen og Nördlingen atter fra Sverige. Han delte
sit land mellem sine fire sønner. — 2. J. Georg II
(1613 -80), kurfyrste 1656—80, søn af ovenn. og hans
efterfølger i Kursachsen, en ødsel, lidet bet^^delig fyrste,
der førte et pragtfuldt hof og smykkede Dresden med
pragtbygninger. — 3. J. Nepomuk Maria Josef (1801
—73), konge af Sachsen 1854—73, brodersøn af kong
Anton, dyrkede i sin ungdom sprog og kunst og udgav
1839—49 en Dante-oversættelse. Fra 1831 deltog han i
statsstyreisen ; som konge var han overordentlig
samvittighedsfuld og gjennemførte væsentlige reformer. Poli
tisk støttede han sig til mellemstaterne, siden til Østerrige,
men gik efter dettes nederlag 1866 med Preussen. —
B. Ernestinske linje. 1. J. den bestandige
(1468—1532), kurfyrste af Sachsen 1525—32, broder af
Fredrik den vise, i forening med hvem han 1486 blev
regent i de ernestinske lande. Fra begyndelsen af var
han ivrig tilhænger af Luther og optraadte i Augsburg
1530 med stor kraft mod keiseren, hvorefter han fik det
schmalkaldiske forbund dannet. — 2. J. Fredrik den
høimodige (1503—54), kurfyrste af Sachsen 1532—47,
søn af foreg. Han var ivrig lutheraner; manglede
politiske evner. 1546 førte han den schmalkaldiske hær,
men blev kaldt hjem, da den albertinske hertug Moritz
erobrede hans land. Det lykkedes ham at gjenvinde det
og erobre en del af det albertinske Sachsen; men 1547
blev han slaaet af keiseren og sad fangen til 1552, medens
hans land blev overladt til Moritz. Kort før sin død
fik han enkelte besiddelser tilbage.
penal - ® Pennal n — @ pen
case — ® plumier m.
penal ©, pénal © straffe-,
kriminal ; strafbar, kriminel, p.
code code (m) p. (f) straffe
loven, -retten, p. servitude ©
Strafarbeide.
pénalité ® f, strafbarhed;
straffebestemmelse.
penalty @ (penge)bod, mulkt;
straf.
penance @ bod.
penard (?) m: vieux p.
gammel udhaler, lurifas.
penates © pi, pénates (f) m
pl, husguder; ® (ßg) arne, hjem.
penaud (D betuttet, flad, flau,
skamfuld.
pen-bow ’e) ridsefjærknæ.
pen-case @ penal,
pence © pence (fl. af penny),
penchant (f) heldende, ludende,
skraa; dalende, i aftagende; m,
helding, skraariing ; bakke; (fig.)
aftagen, dalen; hang, tilbøielighed,
lyst.
penchement (f) m, helding,
bøining; skjævhed.
pencher (?) helde; lude, skraane;
bøie, læne; gjøre (være) tilbøielig
(til).
pencil (e) pensel ; blyant; griffel;
male; tegne; skrive med blyant,
p. of rays straalebundt.
pencraft(e)penneførhed,
skrivekunst.
pend (e) oljekage (i Orienten);
være uafgjort (svævende), være
under forhandling, versere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
