Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jonsvandet ... - Ordbøgerne: P - pérégrinité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
813
Jon svandet—Jordan
814
pérégrinité—perfide
skaffede ham megen indflydelse. Bekjæmpede med kraft
protektionismen og i 1892 vaabenøvelsernes udstrækning
til de bekjendte «90 dage» aarlig. Var efter 1892
landt-mannapartiets leder. Siden 1895 fuldmægtig i rigsbanken.
Indvalgtes 1903 i første kammer. 1895—98 medlem af
den tredje unionskomité.
Jonsvandet, 14 km.^ stort vand straks s.ø. f.
Trond-hjem paa grænsen mellem Malvik og Strinden herreder.
J., der ligger i en høide af 158 m., har afløb mod nord
gjennem Ranheimselven, der falder i den indre
Trond-hjemsfjord (Strindfjorden) ved Ranheim.
Joppe, se Jaffa.
, Oram. 1. J., søn af Achab, konge i Israels rige
896—884 (el. 852—840). — 2. J., konge i Juda rige 889
—885 (el. 848—844), Josafats søn og efterfølger, lod sig
af sin dronning Athalia, Achabs og Izebels datter, forlede
til at tillade baalsdyrkelsens indførelse. Hans regjering
var ikke lykkelig. Edomiterne rev sig løs, Libena faldt
fra, og forenede arabiske og filistæiske stammer
plyndrede landet.
Jord (mytol.) er Odins elskede og ved ham moder til
Tor. Odin med det ene øie er guden for himmelen med
den ene sol; endnu er det digtersprog at kalde moder
J. for solens elskerinde, som frembringer liv og grøde
(oldn. Fjçrgyn). Tor kaldes ogsaa «Jordens søn».
Jord (i økonomien). Selve jordbunden danner
grundlaget for enhver økonomisk virksomhed; den er kilden
til alle de stoffe, som frembringes og bearbeides ved
produktionen, og dermed til alt menneskeligt liv og
kultur. J.s overflade er en uforanderlig størrelse, følgelig
har dermed ogsaa produktionen sin begrænsning.
Hvorledes eiendomsretten til j. er ordnet og j. fordelt, hører
til samfundsøkonomiens vigtigste undersøgelser.
Udstrækningen og den indre værdi (produktionsevne) af
den del af j.s faste overflade (tiis. 135.5 mill, km.^;, som
falder paa den enkelte eier eller paa det enkelte folk,
er af den største betydning for, hvorledes
samfundslivet skal kunne udformes. Denne andel beskyttes af
retsordenen. Ved at j. falder ind under den enkeltes
besiddelse, bliver den kapital (s. d.). I samfund, hvor
en større del af j. er fordelt mellem et forholdsvis lidet
antal eiere, har dette forhold begunstiget opretholdelsen
af en overklasse af j.-eiere, en arvelig adel. Hvor
lovgivningen gjør det muligt, at overordentlig udstrakte
strækninger af j. kan samles paa den enkeltes haand,
opstaar en fare for samfundet. Allerede den romerske
forfatter Plinius indsaa dette: storeiendommene ødelægger
Italien (latifundia perdidere Italiam), sagde han. I
Skotland eiede 1873 12 personer omkr. 25 pet. af landets
overflade, og 1700 personer eiede ca. ^/lo af denne; den
største enkelte eiendom i Skotland maaler over 500 000
ha., og 12 eiere har tiis. 1 736 000 ha. Omtrent
halvparten af Storbritannien og Irland er fordelt mellem
2198 personer, hvis eiendomme har en udstrækning af
2025 ha. og derover. I Frankrige er den gjennemsnitlige
størrelse af landets (1892) 5.7 mill, j.-eiendomme 8.65, i
Tyskland er den 7.78 ha., fordelt paa 5.56 mill,
j.-eiendomme med tiis. 43.28 mill. ha. I dette sidste land
tilhører 24 pet. af den dyrkede j. eiendomsbesiddere med
100 ha. eller mere (godseiere med stordrift), 47.23 pet. af
j. falder paa eiendomme paa 10—100 ha. (selveierbønder).
medens 15.67 pet. af j. er opdelt i uselvstændige smaabrug
af størrelse under 5 ha. (jordarbeidere) og 13.02 pet. paa
eiendomme fra 5—10 ha. (smaabønder). I Frankrige er
efter revolutionen med dens salg af de gamle adels- og
kirkegodser og den ved Gode Napoléon indførte
arvelovgivning den lille og middelstore j.-eiendom fremherskende.
I Norge fandtes 1907 ialt 259 352 jordbrug. Af disse var:
33 575 eller 12.94 pet. uden dyrket jord (altsaa kun have,
naturlig eng eller skog);
142 930 » 55.11 pet. med indtil 20 maal dyrket jord;
65 904 » 25.41 — 20.1—100 —- —
16590 » 6.40 — 100 1—500 —
371 » 0.14 – over 500 —» —
[Litt.: Buchenberger, «Agrarwesen und Agrarpolitik», bd.
I—II (Leipzig, 1892—93); Aschehoug, «Socialøkonomik»,
bd. II, kap. 53.]
/ord (astr. og geogr.), se Jorden.
Jordaens [jo’rdans], Jacob (1593—1678), flamsk
maler, var elev af Rubens’ lærer van Noort, men har
ogsaa modtaget betydelige paavirkninger af Rubens selv.
Som denne maler han kjødrige og brogede allegorier og
mytologiske billeder, kun langt plumpere; han har
desuden malet en række store folkelivsbilleder af
overordentlig bred og saftig karakter. J. levede i Antwerpen,
hvor han indtog en betydelig stilling tiltrods for enkelte
ulemper, han led som ivrig protestant. («Allegori over
den westfalske fred» i Kunstmuseet i Kra.)
Jordafgift. Ved salg af beneficeret gods (s. d.) blev
den solgte eiendom oprindelig paalagt en j. til
beneficia-rius. Omkr. 1850 blev det bestemt, at j. fremtidig ikke
skulde paalægges nogen saadan eiendom. Istedet skulde
foruden kjøbesummen betales den til j. svarende kapital,
ligesom ældre j. kunde indløses med det samme beløb
(efter lov af 14 juli 1897 det 24 dobbelte af aarsbeløbet).
De beløb, som paa denne maade kommer ind
vedkommende det geistligheden beneficerede gods, danner
j.s-fondet. Af dets renter betales vedkommende embeders
indehavere de dem tilkommende afgifter. Fondets kapital
var 30 juni 1909 kr. 1878141.64. Bestyres af kirkedepart.
Jordan [zårdå’], Marie Ennemond Camille
(1838—), fr. matematiker, f. i Lyon, først ingeniør, 1876
prof. ved École polytechnique, 1881 medlem af Academic
des sciences (efter Ghasles), 1883 prof. vc d Collège de France
(efter Lionville). Forf. af fremragende afhandlinger paa
meget forskjellige omraader og fortrinlige moderne
lærebøger, f. eks. «Cours d’analyse» (3 udg. 1909). Blev i
anledning af Abel-jubilæet 1902 norsk æresdoktor.
Jordan, Max (1837—1906), t. kunsthistoriker, har
udfoldet en betydelig administrativ virksomhed, idet han
1870 blev direktør for Leipzigs bymuseum, 1874 for
Nationalgalleriet i Berlin og 1880 geheimeregjeringsraad
i det preussiske kultusministerium. Den indflydelse, han
herved har øvet, overgaar langt hans betydning som forf.
Jordan, Rudolf (1810—87), t. maler, fik sin
uddannelse under Schadow ved Düsseldorfs akademi, hvor han
senere blev prof. og kom til at øve en afgjørende
indflydelse paa den yngre Dûsseldorferskole. J. er dennes
første og mest typiske repræsentant, var samtidig med
Tidemand, som er paavirket af ham, og har malet en stor
mængde elskværdige genrebilleder i tidens lidt banale smag.
(«Husandagt i en sjømandsstue» i Kunstmuseet i Kra.)
pérégrinité (f) f, stilling som
udlænding.
péremption ® f, (jur.) for
tabelse.
péremptoire (Î), peremptory
©afgjørende,
uigjendrivelig,uigjen-kaldelig; (e) ogs. selvsikker,
paa-staaelig.
perennial © aargangs (vand);
stedsevarig, uophørlig; (bot.)
fler-aarig (plante).
perennité ® f, varighed,
péréquation ® f, udligning
perfect (g (bibelsk)
faldkom-me(t), fuldbyrdet ;
fuldkommen-(gjøre); (videre) uddanne, the p.
(tense) perfektum.
perfectibilité ® f,
perfectibility © udviklingsdyglighed.
perfectible @ & (f)
udviklings-dygtig.
perfection © & (?) f,
fuldkommenhed; (?) ogs. fuldendelse;
fortrin.
perfectionnement (?) m,
forbedring; udvikling, uddannelse,
cours (m) de p.fortsættelseskursus.
perfectionner (g forbedre,
udvikle, uddanne
perfective ©
fuldkommen-gjørende; (gram.) perfektisk.
perfektionere: p. sig —
sich ausbilden — © perfect oneself
— (?) se perfectionner,
perfektum — (t) Perfektum n
- © the perfect tense - (?) parfait;
passé (m) défini.
perfide perfidious ©
troløs, falsk, lumsk; forrædersk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
