Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordstrøm ... - Ordbøgerne: P - perpétuité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
829
Jordstrøm—Joris
830
perpétuité—perse
æbles størrelse og er forsynet med et
dobbelt hylster; det ydre, som er tykt,
aabner sig stjerneformig i flere flige,
medens det indre, som er ganske tyndt,
aabner sig ved et hul i spidsen,
hvor-igjennem sporerne frigjøres. Ga. 50
arter, hvoraf nogle ogsaa forekommer
i de nordiske lande.
Jordstrøm, elektrisk strøm i
telegrafledninger o. 1. med jordplader, som
skyldes potentialdifferenser i jorden.
Saadanne strømme kan iagttages til
stadighed, navnlig om dagen, og de
bliver undertiden, ved magnetiske uveir
(se Magnetisme), saa sterke, at de
ganske kan hindre telegrafering paa
enkeltlinje, da jorden benyttes som
tilbageledning. Man har ved j. maalt strømstyrker, som
svarer til en spænding af 1 volt pr. km. ledning eller
mere. J. kan tænkes fremkaldt ved variationer i
jordmagnetismen, men det kan ogsaa tænkes, at de
variationer, de jordmagnetiske instrumenter viser, skyldes j.
At det sidste, ialfald tildels, er tilfælde, synes at fremgaa
af omfattende undersøgelser, som Weinstein har gjort i
Tyskland. Jfr. Vagabonderende strømme.
, ordstængel (hot.), d. s. s. jordskud (s. d.).
, ordsvin (orycteropus), siegt tilhørende gumlernes
familie. Der findes to arter, det ætiopiske j, som
lever i det nordøstlige Afrika, og det kap ske j. (o.
ca-pensis), som fortrinsvis findes i Syd-Afrika. Navnet j.
Jordsvin (orycteropus capeiisis).
er en oversættelse af boernes navn paa dyret: ard vark.
I sit ydre minder det om et kortbenet, langhovedet,
tunghalet svin. Huden er sparsomt behaaret. Lemmerne
er forsynet med korte, kraftige graveklør. Tænderne
bestaar blot i en række eiendommelig byggede
knusetænder i hver overkjæve. De vokser hele livet.
Fortænder mangler. Tungen er lang, klæbrig, særlig bygget
til at fange termiter eller redebyggen de myrer, som
ud-gjør dyrets føde. J. er et natligt dyr, som begiver sig
ud af sin dybe hule ved solnedgang. Ved daggry gaar
det atter i et jordhul eller graver sig paa meget kort
tid et nyt hul paa det sted, hvor dagen overrasker det.
Man faar meget sjelden j. at se. Man ser bare de
herjinger, som de anretter i jorden under sin gravning. Paa
beboede og dyrkede steder anretter de megen skade.
Skindet er sterkt og kjødet velsmagende som de fleste
insektædende pattedyrs kjød.
Jordtryk kaldes det tryk, der udøves af en jordmasse,
f. eks. mod en begrænsende murvæg (se skissen). Aktivt
t.______
Jordtryk.
j. er det tryk, der søger at velte muren eller skyve den
udover, passivt j. er det tryk, hvormed jorden
modsætter sig en forskyvning mod jord bakken. Det passive
j. er altid betydelig
større end det aktive
j. J. bestemmes paa
grundlag af den
«naturlige
skraanings-vinkeb, hvorved
for-staaes den vinkel med
horisontalen, som jord
af en eller anden sort
eller beskaffenhed
indtager, naar
kohæsionen mellem
jordpartiklerne er ophævet,
og friktionen alene
forhindrer glidning, f. eks. ved løst opfyldt jord. Jo
mindre denne friktionsvinkel er, desto større er j. For
beregning af j. tænker man sig et jordprisme abc
glidende nedover skraaplanet bc og undersøger, hvilket
tryk dette udøver paa muren. Det prisme, der giver
det største tryk paa muren, er det bestemmende for
murens stabilitet. J.s indflydelse gjør sig særlig
gjæl-dende ved støttemure af alle slags, kaimure,
kjelder-mure, landkarmure ved broer o. 1.
/ordtunge (bot.), se Geoglossum.
^ ordugle, se Hornugleslegten.
, ordvoks (ozokerit) er en voksagtig mineralsubstans
med en lignende kemisk sammensætning som parafin
(omtr. 85 pet. kulstof og 15 pet. vandstof). J. har en
aromatisk lugt og er i ren tilstand hvidt, men optræder
i alm. med brun eller brunliggrøn farve. Smeltepunktet
er lavt (56°—82°). Af j. vindes ved destillation et slags
parafin (ceresin), der bl. a. anvendes til lys. Den findes
i klumper og smaa lag mellem sandsten og skifer i
nærheden af enkelte jordoljeforekomster, især i Moldau
og Galizien.
Jordæble. 1. Norsk dialekt, potet. — 2. Benævnelsen
j. bruges ogsaa om de underjordiske stængelknolde af
jordskokplanten (s. d.).
Joret [zåræ], Charles (1839—), fr. filolog, prof. i
Aix til 1899. Under et ophold i Heidelberg og Bonn
studerede han navnlig tysk litteratur og sprog; deraf
hans afhandlinger om Herder, om de litterære
forbindelser mellem Frankrige og Tyskland i gamle dage og
om den germanske rhotacisme. Ogsaa paa det romanske
gebet har han været virksom, særlig i normannisk
dialektologi. Som folklorist har han beskjæftiget sig med
floraen; mest bekjendt er hans «Rosens historie».
Jorga, Nikolaus, se lorga, Nicolae.
Joris, David (eg. Joriszoo n) (1501(2)—56),
gjen-døber, lærte glasmaleriet, bosatte sig i Delft og blev en
ivrig tilhænger af reformationen. Da han 1528 havde
spottet en romersk procession, blev hans tunge
gjennem-boret, og han selv i tre aar forvist fra Delft. Han
sluttede sig nu til gjendøberne og fik stor indflydelse blandt
dem. Ca. 1536 begyndte han at optræde som profet,
mente at modtage visioner om tidens fuldendelse og
Herrens gjenkomst. Han lærte, at Guds riges udvikling
har tre knudepunkter, det første var kong Davids regje-
perpétuité (?) f, perpetuity
© stadighed, uafbrudt varighed,
evighed.
perpleks — ® bestürzt, betroffen
- @ taken aback - (f) perplexe.
perplex (e) forvikle, (for)plumre;
forvirre, sætte i forlegenhed ; plage,
ærgre.
perplexe (f) forlegen, forvirret,
raadvild; indviklet, vanskelig.
perplexité (f) f, perplexity
@ forvirring; forvikling,
forlegenhed, vaande.
perquisite (e) emolument,
sportel ; (pl) ogs. akcidensarbeide.
perquisition (è^ & (f) f,
undersøgelse, efterforskning.
perquisitionner (f) anstille
(hus)undersøgelse.
perron ® m, (udvendig
sten)-trap, ydertrap ; tram.
perron — ® Perron m — (e)
platform — (?) quai m.
perroquet m, papegøie ;
(fig.) skravlebøtte; bramseil. p.
de fougue krydsseil.
perruche ® f, papegøie;
boven-krydsseil.
perruque ® f, paryk; (adj)
gammeldags, i parykstil.
perruquerie (?) f, gammeldags
tøieri.
perruquier @ & (g m,
paryk-mager; frisør.
perry (e) pæremost.
pers (?) mørkeblaa.
perse — (t) Presse, Kelter f
-@ press — (?) pressoir m.
Jordstjerne
(geaster).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
