Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaiambatur ... - Ordbøgerne: P - pie-mère ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pietist—pigeon-massager
935 Kamferdraaber—Kamîsa^rder
Ord, som ikke findes under K, maa søges undei
mere og mere blevet en Nilby. Kun
den ældste, østligste del, den arabiske
bydel, har bevaret sit orientalske
præg med trange, krogede gader og
mange store basarer; særlig
karakteristisk er den sterkt befærdede,
1500 m. lange Muskigade. Over
øst-byen paa Mokkatam-aasen troner K.s
fæstning, bygget af Saladin 1166;
her lod Mehemed Ali 1824—57 opføre
sin berømte Alabastermoské, hvis
to slanke minareter gjør K. saa let
kjendelig. Den vestlige, europæiske
halvdel (Ismaïlije og Taufikije) er en
helt moderne storby, hvis centrum
er den 1870 anlagte store og vakre
Esbekijepark. 1 K. findes en mængde
middelalderlige bygverker, især
byporte og flere hundrede moskéer,
som er udmerkede eksempler paa
arabisk bygningskunst; den mest
bekjendte er el Azhar (fra 971) med
et arabisk universitet, islams største
teologiske høiskole. Af de mange
moderne bygninger i den vestlige
bydel kan nævnes khedivens slot, det
arabiske museum, et antikt museum,
guvernementsbygningen, operaen osv.
I øst ved ørkenens grænse findes
kalifgravene, i vest forstaden Bulak,
K.s havn, og det paa øen Bulak
beliggende villakvarter Gezire. K. er et overordentlig livligt
handelscentrum, som har udmerkede kommunikationer
baade tillands og tilvands paa Nilen og Ismaïlijekanalen
(til Rødehavet).
Kairuan, fransk Nord-Afrika, by i det midtre Tunis
i en hed og ensformig steppeegn, 74 m. o. h., med ca.
25 000 indb. Anlagt 670 e. Kr. er K. en af islams hellige
byer, da den ansees for den ene af paradisets fire porte.
Har derfor 85 moskéer og talrige klostre, udmerkede
frembringelser af orientalsk arkitektur. Vanskelig
til-gjængelig for europæere før den franske anneksion 1881.
Ved jernbane forbundet med havnen Susa og
hovedstaden Tunis.
Kaisarije (opr. Gæsarea, s. d.), by i tyrkisk Lilleasien,
vilajet Angora, ligger syd for Kisil Irmak i en høide af
1070 m.; ca. 72 000 indb., hvoraf 45 000 tyrkere,
resten grækere og armeniere. Var før en af de vigtigste
industri- og handelsbyer i Lilleasien, men er nu forfalden.
Kaiser, Isabelle (1866—), fr.-schw. forfatterinde.
Man har af hende vellykkede digtsamlinger («Ici-bas»,
«Sous les étoiles», «Des ailes!»). Af hendes romaner kan
merkes «Sorcière» (1895; en hekseproces), «Notre père
qui êtes aux cieux» (1899; elendigheden i de store byer),
og den paa tysk skrevne «Wenn die Sonne untergeht».
Kaiser, Jan Willem (1813—1900), holl.
kobberstikker; var 1859—84 direktør for kobberstikskolen ved
akademiet i Amsterdam, senere for Rijksmuseet. K. har
væsentlig stukket de holl. mestre, saaledes Rembrandts
«Nattevagt> og «Staalsmeesters», samt i 50 blade den
bekjendte samling «Six».
Kairo: Gadebilled
904
Kaiserslautern (Lautern), by i
det bayerske Rhinpfalz, ved
Wald-lauter, 236m.o.h.; 52 306 indb. (1905),
hvoraf 31 969 evangeliske, 19 006
katoliker og 779 jøder. K. har tre
evangeliske og to katolske kirker,
synagoge, gymnasium, realskole, stor
frugthalle, kamgarnsspinderi med
119 000 spindler og 1650 arbeidere,
bomuldsspinderi, symaskinfabrik,
jernbaneverksteder, klokkestøberi,
cigarfabrik, bryggeri. Her seirede
preusserne over franskm. 29 og 30
nov. 1793 og 23 mai og 20 sep. 1794.
Kaiserswerth, by i Preussen,
regjeringsdistrikt Düsseldorf, ved
Rhin; 2462 indb. (1905). K. har
evangelisk og katolsk kirke,
evangelisk diakonisseanstalt, anlagt 1836
af Fliedner (s. d.), pigevaisenhus,
hospital, et katolsk geistligt eremithus,
tidligere kapucinerkloster,
silkevæveri, anilinvarefabriker,
teglbrænderier og skibsfart.
Kaizl, Joseph (1854—1901),
böhm. politiker og nationaløkonom.
1883—85 professor i Prag, 1885—88
og fra 1890 medlem af Rohmens
landdag, hvor han hørte til de
moderate ungtsjekker. 1898—99
finansminister med stor politisk indflydelse.
Modarbeidede tyskerne i Böhmen og det hele østerrigske
rige. Skrev flere udmerkede nationaløkonomiske arbeider,
hvoriblandt en haandbog i finansvidenskab, som
foreligger paa tysk (2 bd., Wien 1900—01).
Kajakk, eskimoisk fartøi for en enkelt mand, bygget
af et skelet af træribber, hvorover er trukket sælskind ;
Kajak.
kun paa midten er et hul, hvori manden sidder. Med
en tobladet aare roes k. med stor lethed selv i storm og
sjø. Paa k. ligger fangerens harpun med dertil hørende
fangeblære, lenseren, hvormed sælen faar banesaar,
blære-og fuglepilen samt k.-stolen med fangerem. K.s længde
er 5^2 m., 15 cm. høi og 45 cm. bred paa oversiden.
Kajanus, Robert (1856—), finsk komponist,
universi-tetsmusikdirektør i Helsingfors, studerede i Leipzig, Dres-
pietist — ® Pietist m - (e)
pietist — ® piétiste m.
pietistisk - ® pietistisch —
(e) pietistic - ® piétiste.
piéton ® ra, fodgjænger;
fodpostbud.
piètre ® elendig, ussel;
lumpen, lurvet.
piètrerie ® f, kram, slirab.
plette ® f, (zool.) hvid fiskand.
pieu ® m, pæl; seng.
pieuvre ® f, (zooL) blæksprut,
pieux ® kjærlig, øm; from,
gudfrygtig, kristelig.
pif ® m, stor rød næse.
piifre ® m, storæder,
fyldebøtte.
piffrer ®: se p. fylde sig.
pig — ® Stachel m — @ pike,
spike ; quill (of the hedge-hog) -
(D piquant m, pointe f;
aiguillon m.
pig @ gris ; blok (af bly, jern);
(skotsk) lerkar; grise; (fig.) ligge i
ét bøle.
pige ~ ® Mädchen n, Magd,
Dienstmagd f — (e) girl, maid, lass ;
(tjeneste-) maid(-servant) — ® fille;
fillette ; (ung p.) ogs. jeune personne;
(tjeneste-) bonne, domestique f,
pigeon (e) & ® m, due; tul,
tosk, fjols. p. grand-gosier, à
grosse gorge ® kropdue, p.
culbutant ® tumler.
pigeon breasted (e) med
fuglebryst.
pigeon-hole © hul (i dueslag);
fag, rum (i reol o. 1.).
pigeon-massager,-voyageur
® m, brevdue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
