Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalikut ... - Ordbøgerne: P - pimpelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
919
pînçage-pinch-bar Ord. som ikke findes un
Käliumsilikät, se Vandglas.
Käliumsulfät, svovlsurt kali, K2SO4, danner
rombiske prismer, der har en bitter, saltagtig smag. K.
fremstilles ved at behandle kaliumklorid med svovlsyre
og anvendes til fremstilling af alun, potaske og som
gjødningsmiddel. I naturen forekommer det i tiere
dobbtUsalte, saaledes i alun og alunit.
Kâliumsulfïd, se Svovlkalium.
Kalix älf, elv i Sverige, Lappland, udspringer i
nærheden af grænsen mellem Norge og Sverige fra Pajtasjaur
og Kaalasjärvi, flyder i sydøstlig retning, optager Tärändö
älf, der kommer fra Torne alf (en bifurkation som L. v.
Buch først har gjort opmerksom paa), gaar saa mod S3’d
og optager Ångesån og munder i den Botniske bugt;
440 km. lang. Elven kan kun befares af større skibe
10 km. fra mundingen.
Kalk, by i Preussen, regjeringsdistrikt Köln, 2 km.
øst for Deutz, 45 m. o. h. ; 25 478 indb. (1905). K. har
evangelisk og to katolske kirker, gymnasium, betydelig
maskinfabrikation, jernstøberier, valseverk,
dampkjedel-fabriker, teglbrænderier, ølbryggerier og kemiske fabriker.
— K. blev anlagt 1829 og fik stadsret 1881.
Kalk, kalciumoksyd, «brændt k.», ets-k., GaO,
er en kemisk forbindelse mellem metallet kalcium og
surstof. Det udgjør en hvid masse, der bliver
krystallinsk ved ca. 2500°, flydende ved ca. 3000° og
fordamper ved høiere temperatur. I alm. fremstilles det
ved at gløde kulsur k., hvortil i tekniken anvendes
k.-sten eller marmor. Brændingen udføres i egne k.-ovne
af høist forskjellig konstruktion. Med vand forbinder k.
sig under sterk ophedning til et hvidt, voluminøst pulver,
læsket k., kalcium h ydroksyd, k.-hydrat, Ca’OH)^.
Dette er meget tungt opløseligt i vand (1 del opløses i
760 dele vand); denne opløsning reagerer sterkt alkalisk,
er etsende og kaldes k.-vand. Fordeles læsket k. i
mindre mængder vand, faaes k. grød, der blandet med
sand danner alm. mørtel, der som bekjendt anvendes
til opførelse af murstensbygninger. Anvendes derimod
større mængder vand, opstaar k.-melk, der ofte anvendes
i den kemiske industri. Foruden til mørtel anvendes k.
til fremstilling af soda, thomasstaal, etsalkalier, klorkalk,
til desinfektion, som gjødningsmiddel, i garverier og til
mange andre øiemed. — Hydraulisk k., se Cement.
Kalk (lat. calix) er nadverbægeret, hvoraf vinen nydes
ved alterens sakramente. K. er i alm. af ædelt metal,
især sølv. Fra middelalderen findes bevaret en del k.
af romansk og talrige af gotisk form. De nu ben3^ttede
k. er gjerne af sidstnævnte form.
Kalkakirgïsere, se Buruter.
Kalkalperne. Alperne bestaar gjennem hele sin længde
af en midtre zone af krystallinske stene. Denne zone
flankeres i nord og syd af zoner, som væsentlig er
opbygget af mesozoiske kalkstensbergarter, og derfor alm.
kaldes k. Dog mangler i syd kalkzonen fra vest og
omtrent til Lago Maggiore, hvor de krystallinske bergarter
i en steil brudrand falder af mod den norditalienske slette.
K. er i det hele taget lavere end Centralalperne, men
udmerker sig ved sine afvekslende, fantastiske former
(naale, horn, taarn og tinder). Den største del af Alperne
i Dauphiné og Savoyen samt de bayerske, nordtirolske
og østerrigske Alper tilhører k. I Schweiz tilhører bl. a.
Käliumsilikät—Kalkspat
920
r K, niaa søges under C.
Glärnisch, Uri Rotstock, Santis, Calanda o. fl. andre
kjendte fjeldgrupper k. Blandt de mere kjendte
fjeldgrupper tilhørende de sydlige k. kan nævnes de
syd-tirolske dolomiter og Karawankerne.
Kalkandele, by i det vestlige Tyrkiet, vilajet Kossovo,
Makedonien, ved Sarska, bielv til Vardar, 436 m. o. h.;
ca. 14 000 indb., slaver og albanesere. Fra K. fører et
pas over Schar Dagh til Prisren.
Kaikar, Christian Andreas Hermann (1803—86),
d. teolog, søn af en jødisk rabbiner, døbt 1823,
sogneprest i Gladsakse. K. gjorde sig fortjent af Danmarks
reformationshistorie («Aktstykker», 1845), og bibelstudiet
(«Pragtbibelen», 1847), men særlig af missionsstudiet
(«Israel og kirken», «Den kristelige mission blandt
hedningerne») og missionsarbeidet.
Kalkbrenner, Friedrich (1788—1849), t.
pianovirtuos og komponist, virkede fra 1824 i Paris, hvor han
blev medeier i Pleyels pianofabrik og levede som en
stormand, høit anseet som koncertpianist og lærer.
Talrige pianokompositioner og studieverker.
Kalkbrænding, se Kalk.
Kalken, 1898 m. høit fjeld ved bunden af
Sundals-fjorden, Sundalen herred, Romsdals amt. K., der hæver
sig ret op fra jordbunden, har steilt affaldende
skraa-ninger i øst cg vest.
Kalkering, aftegning af en tegning paa et over samme
anbragt gjennemsigtigt papir (kalkerpapir) el. lærred
(k a 1 k e r 1 æ r r e d).
Kalkglimmerskifer, en skifrig bergart, som bestaar
af en kornet blanding af kalkspat og kvarts med en
rigelig mængde af parallelt ordnede glimmerblade. K.
forekommer bl. a. i mægtige lag i Alperne sammen med
glimmerskifer og kalksten.
Kalkhydrät, se Kalk.
Kalkmaleri, se Freskomaleri.
Kalkografï (græ.). 1. Betegnelse for kobberstik.— 2.
Betegnelse for heliogravure el. heliotypi, d. e. fremstilling
af høietsede bogtrykkerklichéer af kobber eller messing
fremstillet ad fotografisk vei i kornet halvtone-manér.
Senere fortrængt af autotypi (s. d.).
Kalksalpeter, ogsaa kaldt Norgesalpeter, se
G j 0 d n i n g af luften.
Kalksinter, en kompakt kornet el. traadet masse af
kalciumkarbonat, der er afsat af kalkholdigt vand. K.
afsættes især af kilder og er som regel hvid, eller ogsaa
gulagtig, grønlig og ofte med stribet eller flammet tegning.
Anvendes stundom til materiale for nipsgjenstande.
Kalkspat (calcit), et i jordskorpen meget udbredt
mineral, som i kemisk henseende bestaar af
kalciumkarbonat, CaCOg, med 56 pet. kalk og 44 pet. kulsyre. K.
krystalliserer romboedrisk i stor formrigdom, mest som
romboedre, skalenoedre el. sekskantede prismer, og spaltes
med lethed efter et romboeder med en kantvinkel paa
105°. Haardheden er forholdsvis ringe (3), idet
mineralet med lethed ridses af en kniv. 1 ren tilstand er k,
farveløs, men optræder alm. med graa, gulagtig, brun
el. andre farver, som skyldes fremmede iblandinger.
Den rene, farveløse k. viser sterk dobbeltbrydning. — Sin
hoved udbredelse har k. i de alm. forekommende bergarter,
kalksten, kridt og marmor, men findes desuden paa gange
og mindre leier, ved siden af at den forekommer som
pinçage (Î) m, afknibning (:if
unge skud).
pinçard ® (m): (cheval) p.
taagjænger.
pince ® f, tang ; ildtang ; pincet ;
koben, brækjern ; hummer-,
krebseklo; fortand (hos planteædere); taa
ipaa hov); læg (paa tøi).
pincé (f) paataget, søgt.
aflfek-teret; forskruet.
pinceau (?) m, pensel; børste,
kost; dusk; tot; (maler)kunst ;
skildring.
pinceauter (?) gaa efter med
penselen.
pincée (i) f, klype ; pris (tobak),
pincelier (?) m, penselkasse,
pince-maille ® m. gnier(pind).
pincement (?) m. kniping, kneb,
nap ; greb.
pince-monseigneur ® f,
(tyvs) brækjern.
pince-nez ® m, næseklemmer,
lorgnet.
pincer (?) knipe, klype, nappe
(i); klemme; lægge læg paa (tøi),
lægge ind; rapse; være skarp, bide.
en p. pour q. være væk (skudt)
i en.
pincers @ pl, knipetang.
pince-sans-rire (?) m, filur
lurendreier.
pincette(s) (?) f (pl), (ild)tang.
pinch (§ klype, klemme, knipe;
fakke; (sjøudtr.) løfte ved bræk-,
vcgtstang; folde, (haand)kruse; (fig.)
sullefodre ; være gjerrig, holde paa ;
knip, klemming; tryk; klemme,
nød ; klype, pris.
pinch-bar @ koben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
