Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kamelhaar ... - Ordbøgerne: P - pippin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
933
Guanacho.
Kamelhaar
Ord, som ikke findes ui
Og gjennem Patagoniens
sletter helt ud paa
Ildlandets øer. Fra
guana-choen nedstammer
antagelig lamaen og
al-paccaen, begge arter
eller afarter, som har
været holdt tamme fra
umindelige tider. Ved
spaniernes opdagelse af
Peru brugtes lamaer i
mængde af incaerne
saa-vel til lastdyr som til
melkekvæg. Alpaccaen
holdes væsentlig for
uldens skyld.
Kamelhaar. Af disse anvendes ikke de glatte
dæk-haar, men alene uldhaarene, hvoraf de fineste benyttes
til vævning af fine tøier, de grovere til vævning af sække
og drivremme (k.-rem). Se ogsaa Angorauld.
Kamelia (camellia japonica), buskvekst, nærbeslegtet
med tebusken, hvem den ogsaa ligner meget. K. har
stive, sagtakkede, blanke og vintergrønne blade og store,
pragtfulde 5—6-tallige blomster. Af de talrige støvdragere
er de yderste nedentil sammenvokset til et rør. K.
stammer fra Japan, hvor den bliver over 10 m. høi.
Siden midten af det 18 aarh. har den været en yndet
prydplante i Europa, hvor den dyrkes i mange varieteter
med røde og hvide, stribede og flekkede blomster. I
Øst-Asien findes foruden denne syv andre arter k.
Kamen, by i Preussen,, regjeringsdistrikt Arnsberg,
ved Seseke; 10 429 indb. (1905). K. har to evangeliske
og katolsk kirke, synagoge, stenkulsbergverk,
skotøi-fabrik og betydelig jernindustri.
Kame^nez-Podolsk, by i Rusland, guv. Podolien, ved
Smotritsch, bielv til Dnjestr, ikke langt fra den
øster-rigske grænse; 39 113 indb. (1897), hvoraf halvdelen jøder.
K. har mange kirker og klostre, to gymnasier, seminar
og er sædet for en græsk-ortodoks og en romersk biskop.
— K., tidligere en sterk fæstning, var 1672—90 tyikisk,
til 1795 polsk og derpaa russisk. 1813 sløifedes
fæst-ningsverkerne.
Kämenz, by i Sachsen, kreishauptmannschaft Rautzen,
ved Schv^arzer Elster; 245 m. o. h.; 11 120 indb. (1905).
K. har mange kirker, realskole, mindesmerke over Lessing,
klædes-, glas- og lervarefabrikation, uldspinderier og
vaskerier, fabrikation af kunstuld og bogtrykkermaskiner.
Kamerâlvidenskab er en ældre tysk-dansk betegnelse
for de grene af videnskaben, som behandler de for
statskassen («rentekammeret») indtægtgivende virksomheder,
altsaa først og fremst den egentlige finansvidenskab, men
dertil de dele af den materielle kulturpleie, som efter
tidens opfatning tiltrænger statens forsorg (se Politistat).
Betegnelsen er lidet videnskabelig og nu gaaet ud af brug.
Kamerun, Vest-Afrika, tysk koloni paa Guineakysten
indenfor Biafrabugten mellem brit. Nigeria i vest og nord,
fr. Central-Afrika i øst, fr. Congo og sp. Guinea i syd.
Areal 495 000 km.^ med 5—7 mill. indb. Fra et lavt,
sumpigt, med urskog bevokset kystland hæver sig i nord
K.-fj eldet (4055 m.) steilt op, det inderste led i
Guineabugtens vulkanrække. Det store krater paa nordvest-
sichtbar werden, hervorkommen ~
(e) chirp; (p. frem) peep (spring)
up — ® pépier, piauler; (frem)
poindre, pousser,
pippin ©pipling, reineUe(æble).
piquancy (e) skarphed; pikant
beskaffenhed, kvikhed.
piquant @ & ® skarp, hvas,
bidende; pikant; ® ogs. stikkende,
spids; bitter, saarende, stødende,
spydig; ® m, pig, torn, brod;
pikanteri.
Piqué (t) m, piqué (f) m, piké
(slags tøi).
pique (ê) fornæi-melse, saaret
stolttied; støde, saare; egge. p.
one’s self on gjøre sig til af.
pique ® f, pike, spyd; splid,
tvist, uenighed; m, spar; bag(del).
—Kamfer 934
r K, maa søges under C. pip.pin-piquer
siden, som ikke har været i virksomhed siden
begyndelsen af 19 aarh., havde i april 1909 et voldsomt udbrud
med askeregn og lavastrømme, ledsaget af et heftigt
jord-skjælv. Det indre land, som i syd er et plateau (7—800
m.), i nord bestaar af flere adskilte fjeldgrupper, er
savannelandskaber, som falder brat af mod lavlandet om
Tsad og Schari. Talrige elve gjennemstrømmer K. :
Benue i sit øvre løb, desuden bielve til denne, til Schari
og til Kongo. Af de mange elvemundinger er den største
K. (af port. Rio dos Gamaroes, Krabbeelven). K s klima
er hedt og fugtigt (Debundscha ved K.-fjeldet har jordens
næststørste kjendte regnhøide 10 486 mm.), usundt ved
k3^sten. Indbyggerne, som i nord er muhammedanske
sudannegre, i syd hedenske bantufolk, driver akerbrug,
fædrift og handel; de ca. 1200 europæere driver
plantagedrift, særlig dyrkes kakao og kautschuk. Hovedstad er
Buea, nu delvis ødelagt af det ovenfor omtalte jordskjælv.
Indfødt fra Bamiim.
Ung kvinde fra Kamerun.
To hamburgerfirmaer (Woermann og Jantzen &
Thor-mählen), som 1868 og 1874 havde anlagt faktorier i K.,
overdrog 1884 sin overhøihedsret til det Tyske rige, og
i juli s. a. heistes det tyske flag af Gustav Nachtigal.
Kames kaldes i geologien nogle ovale el. langstrakte
hauge af fluvioglacial sand eller grus, som antages dannet
ved isranden under afsmeltningen af en bræ. De
forekommer mere eller mindre spredt, især ud for en større
dal, og er først beskrevet fra Skotland.
Kamfën, C^oHiß, er det kulvandstof, der ligger til
grund for kamfer, C^oHieO. K. er en fast, krystallinsk
masse, der smelter ved ca. 50° og har kamferlign. lugt.
Kamfer, almindelig, japan-k., CioH^eO,
fremstilles ved destillation med vand af ved og blade af
laurus camphora, laraceæ, et træ, som hører hjemme i
Kina og Japan, særlig paa Formosa. Den ved
destillationen erholdte raakamfer renses ved sublimation. K.
danner hvide, gjennemskinnende, sammenhængende, seige
krystalmasser af eiendommelig lugt og smag. K.
fordamper lidt efter lidt ved almindelig temperatur. K.
brænder let og giver en sort røg, som benyttes til
fremstilling af tusch. K. har ganske stor industriel anvendelse,
idet den benyttes ved fabrikation af celluloid (s. d.),
som er en blanding af k. og nitrocellulose, endvidere
ved fabrikation af fyrverkerisager, fotografiske films,
pique-assiette (f) m,
tallerken-slikker, snyltegjest.
pique-feu ® m, ild-, kulrage.
pique-mouche (D m, kjødmeis,
talgokse.
pique-nique (f) m,
sammenskudsgilde; piknik.
pique-niquer (f) samles til lag,
landtur.
pique-niqiieur ® m, deltager
i lag, landtur.
piquer (D stikke, prikke; stikke
hul i, paa; bide; brænde; prikke
af, punktere; sætte kryds (merke)
ved; spække (kjød); stikke, naatle;
fornærme, støde, saare; pirre,
egge, vække; give tamp, jule;
smage skarpt; være bedærvet,
harsk, ram, sur; knipe (vinden).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
