Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kan ... - Ordbøgerne: P - pismire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
943 Kanalstraaler
pistonner-pitching ^^^ ^^
kanalen. Blandt andre større sluse-k. maa nævnes
Caledonian kanal i Skotland, der er 97 km. lang med
en dybde af 5 m. Den 80 km. lange Panamakanal, der
for tiden (1910) er under bygning, anlægges ogsaa som
en sluse-k. Den sterkest trafikerede k. paa jorden er
antagelig Sault Sainte Mariekanal mellem de store sjøer i
Nordamerika, hvorigjennem der aarlig gaar 25 mill. tons
varer. Næsten alle øvrige k. er for grunde for større
sjøgaaende skibe og kan derfor kun befares af særegne
kanalskibe, der sjelden stikker dybere end 2 à 3 m.
I de større sjøskibsfart-k. drives som regel skibene frem
ved egen kraft eller ved bukserbaade, men da den af
propelvingerne frembragte bevægelse bevirker udvaskning
af bund og bredder, er det ved landskibsfart-k. alm. at
trække fartøierne ved hjælp af heste, muldyr eller
undertiden lokomotiver, som bevæger sig paa de saakaldte
trækveie, der bygges langs k.-siderne. Man regner, at en
hest paa denne maade kan transportere en 60 gange saa
stor vegt som paa en landevei. K.-skibene varpes ofte frem
efter en tung og lang lænke, der er anbragt paa bunden
af k., ofte ved maskinkraft. I senere tid anvendes ofte
elektr. trækkraft. — Kunsten at bygge k. er meget gammel.
De ældste k. var vistnok vandings-k., som i stort antal
byggedes af de gamle ægyptere, babyloniere og assyrere.
Dog har sandsynligvis kineserne allerede meget tidlig
bygget k., hvis væsentligste øiemed var at tjene som
skibs-k. I Italien anlagdes i det 11 aarh. flere betydelige
vandings-k., som ogsaa tildels blev benyttet som skibs-k.,
og i Nederlandene byggedes tidlig i middelalderen
adskillige k-, men først, efterat sluser var opfundet i det
15 aarh., tog k.-bygningen større fart. I det 17 aarh.
byggedes en mængde k. i Frankrige og Tyskland, og i
det 18 aarh. og begyndelsen af det 19 aarh. naaede
k.-bygningen sin største høide i de øvrige europæiske lande.
Konkurrancen med jernbanerne bevirkede, at der en tid
var stilstand i bygningen af landskibsfart-k., men i den
sidste tid er atter k.-bj^gningen kommet i opsving.
K.-transporten af tunge varer som kul, jern, malm, sten,
tømmer og enkelte landmandsprodukter, der ikke behøver
at komme hurtig frem, viser sig nemlig tildels at blive
betydelig billigere end jernbanetransporten. Man regner
endog paa enkelte steder, at k.-transporten kun kommer
paa V200 af jernbanetransporten. — I Europa er det
særlig Tyskland, Frankrige, Holland, Storbritannien og
Irland og tildels Rusland, som har det tætteste k.-net.
I Tyskland er k.-nettet henimod 6000 km. langt med
2500 km. eg. k. og 3500 km. kanaliserede elve. Frankrige
har et samlet kanalnet af henimod 10 000 km., hvoraf
4900 km. eg. k. Ogsaa i Sverige er der et ganske
betydeligt k.-net. Her blev der allerede under Karl IX og
Gustaf Adolfs regjeringstid bygget kanaler, og i 1832
fuldførtes den storartede Götakanal, hvorved deropnaaedes
forbindelse mellem Østersjøen og Kattegat. Sveriges
samlede kanalnet er ca. 1600 km. langt, hvoraf 250 km.
gravede eller udsprængte k. K. har faaet større og større
betydning for industrien. Til k. og kanaliserede vasdrag
er knyttet flere af verdens mest moderne havneanlæg
med spornet, som formidler trafiken mellem k. og
jernbaner. — I Norge haves kun to kanaliserede vasdrag^
Telemarkkanalen (Skienkanalen og Bandak-Norsjøkanalen)
og Fredrikshaldskanalen (s. d. art.) samt en del mindre
—Kanariske øer
944
T K, maa søges under C.
sluseanlæg og nogle smaa-k. i skjærgaarden. Omkring
midten af forrige aarh. var der planer oppe om at
kanalisere flere af vore største vasdrag, saaledes f. eks. Glommen
og Numedalslaagen, men efterat jernbanebygningen
paabegyndtes, blev disse planer stillet i bero. (Jfr. Vasdrag
og Vasdragsvæsenet.)
Kanalstraaler, opstaar samtidig med katodestraaler
(s. d.), naar man som katode benytter en metalplade
med et eller flere smaa huller. Paa den side, som vender
fra anoden, viser sig straaler, som udgaar fra hullerne;
de er først undersøgt af Goldstein (1886), som gav dem
navnet k., senere fornemmelig af W. Wien. K. viser sig
som en lysbundt, der afbøies saavel ved magnetisk som
elektrisk kraft. De forholder sig som en strøm af positivt
ladede partikler (se Elektroner).
Kanaløer, se Normanniske øer.
Kananor, se Gannanore.
Kanape^ (græ. konopeion, et leie med myggenet), opr.
en draperet hvilebænk, men er nu den almindelige
benævnelse for et siddemøbel formet som tre, sjeldnere
to, sammenstillede stole med bred ryg, to armløéner og
6—8 ben. K. er alm. i 17 og 18 aarh.s møblementer.
Kanära, kystlandskab langs vestkysten af Indien ved
det Arabiske hav, en del af Malabarkysten. Ude ved
havet er landet fladt og delvis sumpigt, og her dyrkes
ris, bomuld, kaffe, krydderier etc. Indenfor hæver sig
de høie og skogklædte Vest-Ghats.
Kanaresisk sprog, se Draviderne, Drav. sprog.
Kanarifuglslegten (serinus) er finkefugle, der i
Skandinavien repræsenteres af den sjelden forekommende
gulirisk (s. serinus). En varietet af denne art er
kanarifuglen (s, serinus v. canaria), der lever vild
paa Madeira, de Kanariske og Kapverdiske øer. Som
vild er den grøngul med sorte pletter paa ryg, vinger
og hale, gul paa undersiden. I fangenskab har der
udviklet sig gule racer. I Harzen og andre steder drives
opdrætteri af sangere i stor stil. En god «forsanger»
staar i meget høi pris.
Kanârîevîne, vine fra de Kanariske øer; de er gjerne
lysegule og søde. Bekjendt er kanarisect. Vine fra
Madeira bærer specielt navn af madeiravine.
Kanaris, Konstantin (1790—1877), græ. sjøhelt;
var opr. skibsfører, udmerkede sig i frihedskrigen, især
ved at opbrænde det tyrkiske admiralskib ved Chios
19 juni 1822. 1827 medlem af nationalforsamlingen,
1843 marineminister og 1848—49 førsteminister. Efter
kong Ottos fordrivelse okt. 1862 medlem af den
foreløbige regjering. 1864 og 1865 førsteminister og dannede
juni 1877 et koalitionsministerium.
Kanariske øer (Isias Canarias), øgruppe paa
vestkysten af Afrika, tilhører Spanien, ligger mellem 27° 30’
og 29° 30’ n. br. og 13° 17’ og 18° 10’ v. 1. f. Grw. De
strækker sig i en 556 km. lang bue, den nærmeste,
Fuerteventura, ligger 90 km. og den fjerneste, Palma,
300 km. fjernet fra kysten; de bestaar af fem ubeboede
klippeøer: Graciosa, Alegranza, Santa Clara, Lobos, Rocca
og syv større: Hierro el Ferro, Palma, Gomera, Tenerife,
Gran Canaria, Fuerteventura og Lanzarote. 7624 km.^ med
358 564 indb. (1900). Øerne hæver sig steilt op fra havet,
der mellem enkelte øer kan være indtil 1000 m. dybt.
De, der ligger vest for 15° (Gran Canaria, Tenerife,
pistonner (|) protegere, bjælpe
frem.
pit (e) hul, grube, bule, grav;
schakt; afgrund; faldgrube;
armhule; hjertekule; kopar; parterre
(i teater); (bane)kampplads ; gjøre
fordybninger (huller) i; stille op
imod; hidse sammen.
pitance ® f, madportion,
ration; (daglig) kost.
pitancerie (?) f, spiskammer (i
kloster).
pitancier ® m, spisemester (i
kloster).
pitapat ® triptrip; banking,
hamring (f. eks. hjertets); trippen
(af fødder); pisken (af regn).
pitch @ beg; bege; formørke;
spids, top; punkt; (mus.) høide;
grad, trin; skraaning(s høieste
punkt); skraaningsvinkel, stigning;
(gadesælgers) standplads ; kyle ;
fæste, anbringe, plante; opslaa
(telt), slaa (leir); (mus.) angive
tonen til ; fastsætte prisen paa
(værdien af); slaa sig ned; falde
(hovedkulds); leire sig; (sjøudtr.) hugge,
duve, stampe, p. into gaa (slaa)
løs paa. p. (up)on bestemme sig
for, vælge.
pitch-coal @ begkul, sort rav,
gagat.
pitch-dark (^ belgmørk,
pitcher (e) krukke; (amerik.)
mugge.
pitch-farthing (g) klink (en
barneleg).
pitch-fork (e) høfyk, høtjuge.
pitching (S) skraa, skraanende;
stenpikket (brolagt) vei; duvning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
